Slagslunde retreat i oktober
Vi holder retreat i Slagslunde i 29.-30. oktober. Programmet er ikke lagt fast endnu, men der bliver tale om nogle intensive dage med mulighed for traditionel meditation, andre former for buddhistisk praksis, foredrag og diskussion fra ca. 6 morgen til man falder omkuld.
Vi prissætter vores retreats efter en glidende skala, så enhver kan betale efter formåen. Det er vigtigt for os at så mange som muligt kan være med, og at det ikke er økonomien der forhindrer deltagelse.
Priserne for selve weekenden for betalende medlemmer (min. 6 måneders forudgående fast betaling) er 200 – 400 – 600, og for ikke-betalende medlemmer 400 – 700 – 1000. Man har også brug for vores ceremonibog, som kan købes for 150 kr, hvis man ikke har den i forvejen. Man betaler 50% ved tilmelding, og de sidste 50% senest 14 dage før retreatets start.
Med i retreatprisen er alle måltider samt et tilbud om overnatning på centret, i mindre end luksuøse sovesale. Nogen vælger at tage hjem og sove, og enkelte har tidligere valgt at overnatte på et nærtliggende hotel.
Nogen gange bliver vores retreats overtegnet ret hurtigt. Straks du har overført 50 % af retreatprisen til vores konto i Eik Bank: reg. 6610 konto 2779097, og givet besked til info@tendai.dk er din tilmelding registreret, med mindre du får besked om at alle pladser er optaget.
Opdateret: Alle pladser er optaget, men du kan blive skrevet op på vores venteliste.