Læren om buddhisme er enkel…

Buddhismen handler i bund og grund om en ting: menneskelig lidelse og ubehag, og hvordan det lindres. Buddhaen sagde, at al menneskelig lidelse stammer fra vores begær. Med det menes der, at hver gang vi ønsker at noget skal være anderledes end det rent faktisk er, så udsætter vi os selv for lidelse – så får vi det ubehageligt.

Man kunne også sige, at grunden til vores lidelser dybest set er vores uvidenhed om livets sande natur. Vi ved ikke, hvordan verden i virkeligheden er, vi “glemmer” at alting hele tiden forandrer sig, og at intet har en fast, vedvarende kerne, og derfor rækker vores sind hele tiden ud efter alt muligt, fordi vi tror, at lykken findes et sted derude. Det gør den ikke, og det smerter os at tro det, fordi vi gang på gang vil blive skuffet.

…og buddhisme er vidtfavnende…

Selvom buddhisme grundlæggende set er meget enkel og kun handler om en ting, så er buddhisme samtidig en religion med 2.500 års tradition bag sig. Det betyder, at buddhisme igennem tiderne og i forskellige kulurer har fået en mangfoldighed af udtryk, doktriner og praksisformer

Her på sitet finder du et par grundlæggende artikler om buddhisme som anskuet fra en konkret skole oprindelig udsprunget i Japan: Tendai. Det kan også være en god ide at anskue et så bredt emne som buddhisme fra andre perspektiver

Vil du vide mere?

Vil du vide mere om buddhisme? Søger du efter noget specielt? Så kan du finde meget mere materiale på andre websider tilknyttet vores virke. Se links i højre side.

Hvis du ønsker en lille e-book om buddhisme, så hent “Introduktion til buddhisme“. Teksten er beregnet til skoler (højere klassetrin) og gymnasier. Teksten kan frit anvendes til undervisningsformål.

Husk, at du altid er velkomne til at skrive til os eller besøge os!