Der er mange måder at være en god elev på. Vi bringer mange forskellige styrker og ønsker med os til vejen, og de forskellige forhindringer som vi må se i øjnene mens vi er på vejen, leder os til at udvikle nye. Selvom mine kommentarer her kan virke lidt spredte er hensigten med dem at afspejle spektrummet af ”god” i sætningen ”god elev”. Mit håb er at mindst en eller to af disse kommentarer vil give genlyd hos alle, og opmuntre til en stærkere praksis.

Forpligt dig til praksis fuldstændig i tanke, ord og handling. Når du gør noget, så gør det som en del af din praksis, og når først du har forpligtet dig så hold ikke igen,- hop ud i det uden forbehold og gå efter det ét hundrede procent. Har du hørt den om ham der praktiserede som var der ild i hans hår? Vær som den fyr i alt du gør, fokuseret og energisk. Der er ikke tid til halve løsninger.

Vær ikke undvigende. Prøv ikke at undgå ros eller kritik, prøv ikke at komme uden om din lærer eller dine fejltagelser, tro ikke du kan gemme dig. (At prøve at undgå noget udsætter bare det uundgåelige. Du bliver nødt til at se din karma i øjnene før eller siden, så du kan lige så godt rive plastret af hurtigt i stedet for at få dig selv og andre til at lide mere ved at lade som om) Det siges at man bør praktisere hvert øjeblik som om Buddhaer fra fortiden, nutiden og fremtiden overvåger hvert ord, gerning og tanke. Dette er en gavnlig indstilling at dyrke. Det føles som fuldstændig blottelse. Det kræver mod. Find modet i dig selv. Du ved det er der.

Vær ikke kræsen. Når du kommer til lærdommen kommer du for at lære; buddhisme er ikke et modefænomen eller et karrierevalg, men en læringssituation. Det betyder at du anerkender at du har noget at lære; du begynder at se dine egne fejl og mangler i øjnene og søger vejledning i hvordan du kan ændre dem. Du begynder at se muligheden for at du har noget rigtigt og godt og hjælpsomt at tilbyde verden. I denne sammenhæng er din læres job lidt som en læges; han eller hun må udskrive forskellige særlige medikamenter som hjælper med at hele revnerne, rykke sømmene ud og slå det skøre ud af dig. Hvad der står på din recept vil måske overraske dig eller måske endda give dig kvalme til at begynde med, alt afhængig af din karma. Igen; vær ikke kræsen. Et eksempel: Prostrationer kan være en modgift til overdreven stolthed. Så gå ikke udfra, i din overdrevne stolthed, at du ikke kan bruge prostrationer til noget. Praksis er svært uanset hvad, men den er sværest på de punkter hvor det mest effektivt skærer båndene til din opsamlede karma over. Det som du mindst bryder dig om i din praksis er sandsynligvis det bedste sted at starte med at grave og bore. (For mit eget vedkommen fandt jeg det mest udfordrende at komme over min frygt for at stille mig op foran andre for at kunne blive en kompetent leder, – især at synge og lede chants; jeg kan bedre lide at være Ringo og ikke John eller Paul, men her er jeg nu alligevel…)

Husk på at de vigtigste lærdomme ofte er dem du hører først, de mest fundamentale. Gå tilbage til det grundlæggende (bodhisitta!) igen og igen for at holde kniven skarp og dit mål for øje.

Sagt på en anden måde; hav en positiv indstilling. Vær frisk på at prøve nye ting, især ting som virker til at være for svære for dig eller for fremmed for dig, der hvor du befinder dig nu. Bestræb dig på at gøre et godt stykke arbejde uden ståhej, vær villig til at lære. Vær nysgerrig og stil spørgsmål. Hav en vågen skarphed.

Vær forberedt på at rejse og lægge noget tid og energi i det, hvis du virkelig ønsker at lære.

Endelig hjælper det meget at praktisere med andre, af utallige grunde. Først og fremmest som en modgift til selvbedrag og til de mangler i lærdommen som alle autodidakte oplever. Hvis du ønsker at være en well-rounded elev så udsæt dig for alle lærdommene og hele sanghaen.

Det er selvfølgelig meget at bede om. Det er ikke let. Vær forberedt på at falde, støv skulderen af, undskyld som det er passende, og kom så tilbage til arbejdet. At lære af fejltagelser og holde ud til enden er også alt sammen en del af praksis.

Jeg håber hver og en bliver en god elev af vejen og må opnå den hurtigt.

——————————–

Jikan Daniel Gustav Anderson er Tendai Doshu præst og leder af Washinton Tendai Sangha.


(Oversat af Senshin Karina Blomkvist

Denne artikel er skrevet af Jikan Daniel Gustav Anderson og postet på hans sanghas blog http://dctendai.blogspot.com/ Jikan har givet mig sin tilladelse til oversættelsen fra engelsk til dansk)