Mesteren vendte sig til de fem munke og sagde:

“Den som har forladt sit hjem, bør undgå de to yderligheder, munke. Hvilke to? Den ene er at hengive sig til sansenydelser, som er mindreværdige, simple, vulgære, uædle og unyttige. Den anden er at hengive sig til selvpineri, som er smertefuldt, uædelt og unyttigt. Den som er kommet frem til sandheden går ikke til nogen af disse yderligheder, munke, men har opdaget en middelvej. Den åbner øjnene og giver indsigt, og den fører til ro, dyb visdom, fuld oplysning og nibbana.

Hvad er så dette for en middelvej som den der er kommet frem til sandheden har opdaget, munke; som åbner øjnene og giver erkendelse, og som fører til ro, dyb kundskab, fuld oplysning og nibbana? Det er den ædle ottefoldige vej: ret syn, ret tanke, ret tale, ret handling, ret levevej, ret bestræbelse, ret opmærksomhed og ret koncentration. Dette er den middelvej som den der er kommet frem til sandheden har opdaget, munke, som åbner øjnene og giver indsigt, og som fører til ro, dyb visdom, fuld oplysning og nibbana.

Her er den ædle sandhed om lidelse, munke. Fødsel er lidelse, alderdom er lidelse, døden er lidelse, sorg, klage, smerte, tungsind og mismod er lidelse. Det er lidelse at være sammen med det som du ikke kan lide. Det er lidelse at være adskilt fra det som du godt kan lide. Det er lidelse når du ikke får det du vil have. Kort sagt, de fem skhandaer er lidelse.

Her er den ædle sandhed om årsagen til lidelse, munke. Det er begær som fører til videre eksistens, som hænger sammen med lyst til nydelse, og som søger nydelse her og der; nemlig sansebegær, eksistensbegær og ødelæggelsestrang.

Her er den ædle sandhed om enden på lidelse, munke. Det er den fuldstændige lidenskabsløshed overfor begær og ophævelsen af det, det er at opgive det, vise det bort, slippe taget i det og blive fri.

Her er den ædle sandhed om vejen til at ende lidelse, munke. Det er den ædle ottefoldige vej, det vil sige: ret syn, ret tanke, ret tale, ret handling, ret levevej, ret bestræbelse, ret opmærksomhed og ret koncentration.

Jeg fik øjnene op for den ædle sandhed om lidelse, munke. Jeg opdagede denne lære som ingen andre havde fortalt mig om, og erkendelse, indsigt og viden opstod i mig. Jeg så at denne ædle sandhed må erkendes, og jeg så at jeg havde erkendt den.

Jeg fik øjnene op for den ædle sandhed om årsagen til lidelse, munke. Jeg opdagede denne lære som ingen andre havde fortalt mig om, og erkendelse, indsigt og viden opstod i mig. Jeg så at denne ædle sandhed må fjernes, og jeg så at jeg havde fjernet den.

Jeg fik øjnene op for den ædle sandhed om enden på lidelse, munke. Jeg opdagede denne lære som ingen andre havde fortalt mig om, og erkendelse, indsigt og viden opstod i mig. Jeg så at denne ædle sandhed må erfares, og jeg så at jeg havde erfaret den.

Jeg fik øjnene op for den ædle sandhed om vejen til ende lidelse, munke. Jeg opdagede denne lære som ingen andre havde fortalt mig om, og erkendelse, indsigt og viden opstod i mig. Jeg så at denne ædle sandhed må praktiseres, og jeg så at jeg havde praktiseret den.

Så længe jeg ikke havde opnået fuld og klar indsigt i, og viden om, disse fire ædle sandheder som de virkelig er, – som med sine tre aspekter hver* tilsammen kan regnes som tolv, – så længe, munke, var jeg ikke helt vågnet op til den fuldkomne oplysning, som er uovertruffen i hele denne verden med sine guder, engle og djævle, med sine filosofer, brahmaner, fyrster og andre folk. Det var først da jeg opnåede denne indsigt og visdom at jeg blev helt og fuldt vågen. Da vidste og så jeg, at min befrielse af sindet ikke kan omstyrtes. Dette er min sidste fødsel, og der kommer ingen ny eksistens efter denne.”

Således talte Mesteren, og glade i sindet modtog munkene Mesterens ord.

*) De tre aspekter: 1) kundskab om sandheden (saccañana), 2) kundskab om at der i forbindelse med denne sandhed er en bestemt opgave som bør udføres (kiccañana), og 3) kundskab om at denne opgave er blevet udført (katañana). Anvendes disse tre aspekter på hver af de fire sandheder, bliver det tilsammen tolv.