Devadatta gik til Kokalika, Katamodakatissaka, Khandadeviputta og Samuddadatta og sagde:

” Kom, venner, så laver vi splid i Gotamas forsamling!”

“Men Gotama er stærk og mægtig”, svarede de. “Hvordan skal vi få lavet splid i forsamlingen?”

” Lad os gå og stille fem forslag” sagde Devadatta. “Vi siger som så:

Du har jo altid rost den som har få krav og få ønsker, som er nøjsom, tilfreds med lidt og lever i venskab og flid, Mester. Nu er der fem regler som vil fremme sådanne holdninger. En munk bør bo i skoven hele sit liv. Den som går ind i en landsby, vil da have begået en forseelse. En munk bør hele sit liv lade sig nøje sig med det han får i almisseskålen. Den som lader sig invitere hjem til nogen for at spise, vil da have begået en forseelse. En munk bør hele sit liv bare gå klædt i kapper fra affaldsdyngen. Den som modtager en kappe i gave af en borger, vil da have begået en forseelse. En munk bør leve under træerne hele sit liv. Den som går ind under et tag, vil have begået en forseelse. En munk bør afstå fra at spise kød så længe han lever. Den som spiser kød, vil da have begået en forseelse.”

Gotama vil aldrig gå med på disse forslag. Når vi så fortæller om dette, vil vi skabe splid i forsamlingen, for folk beundrer de som fører et asketisk liv.”

Dermed gik Devadatta og hans venner til Mesteren og fremførte sine forslag.

”Nok, Devadatta!” svarede Mesteren. ”Den som vil bo i skoven, kan få lov til det. Men den som vil bo i landsbyen, får også lov til det. Den som vil nøjes med det han får i almisseskålen, får lov til det. Men den som vil lade sig invitere hjem til nogen for at spise, for også lov til det. Den som vil gå klædt i kapper fra affaldsdyngen, får lov til det. Men den som vil modtage en kappe i gave af en borger, får også lov til det. Jeg har allerede tilladt at de som vil bo under et træ i otte måneder (dvs. ikke i regntiden), kan gøre det. Og en munk har lov til at spise kød, når han ikke har set, hørt eller har mistanke om at dyret er slagtet særligt for hans skyld.”