En eftermiddag hvor munken Malunkyapudta havde siddet for sig selv og mediteret, gik han hen til Mesteren, hilste på ham og satte sig ned ved siden af ham. Så sagde han:

“Da jeg sad for mig selv og mediterede, kom jeg til at tænke på noget, Mester. Der er en del teoretiske spørgsmål som du ikke har forklaret noget om. Du har bare sat dem til side og afvist dem. Det er spørgsmålene om verden er evig eller ikke, om verden er afgrænset eller grænseløs, om sjæl og legeme er det samme eller om sjælen er en ting og legemet noget andet, og spørgsmålet om en fuldt oplyst Buddha eksisterer efter døden eller ej. Kan man sige at han både eksisterer og ikke eksisterer efter døden, eller er det sådan at en fuldt oplyst Buddha hverken eksisterer eller ikke eksisterer efter døden?

Jeg bryder mig ikke om at du ikke har forklaret noget om det, jeg synes slet ikke om det! Derfor tænkte jeg, at jeg ville spørge dig om disse ting nu. Hvis du vil opklare disse spørgsmål for mig, vil jeg fortsætte som munk under din vejledning. Hvis ikke, afbryder jeg træningen og går tilbage til det verdslige liv. Hvis du ved at verden er evig, så sig at den er det, Mester. Hvis du ved at den ikke er evig, så sig at den ikke er det. Men hvis du ikke ved om verden er evig eller ikke, er det en ærlig sag at indrømme at du ikke ved det. Og det samme gælder for resten af mine spørgsmål!”

“Har jeg nogensinde sagt at jeg vil forklare dig om verden er evig eller ikke, om verden er afgrænset eller grænseløs, om sjæl og legeme er det samme eller om sjælen er en ting og legemet noget andet, og om en fuldt oplyst Buddha eksisterer efter døden eller ej, hvis du kommer og lever som munk under min vejledning, Malunkyapudta?”

“Nej, Mester.”

“Eller har du nogensinde sagt at du ville blive munk under min vejledning forudsat at jeg forklarede hvorvidt verden var evig eller ikke, osv.?”

“Nej, Mester.”

“Så er du altså enig i, at jeg ikke har lovet dig at forklare disse metafysiske teorier, og du satte det heller ikke som nogen forudsætning for at blive munk. Hvad er det da du er misfornøjet med, du uforstandige menneske?

Hvis nogen sagde at han ikke ville blive munk under min vejledning før jeg havde forklaret ham om verden er evig eller ikke, osv., så ville han dø, Malunkyapudta, før jeg fik forklaret det.

Det er som hvis en mand var blevet ramt af en forgiftet pil, og familie og venner hentede en læge. Hvis han da sagde: ‘Jeg vil ikke have denne pil trukket ud før jeg ved hvem der ramte mig, hvilken kaste han hører til, hvad han hedder, hvilken slægt han tilhører, om han er lang, kort eller middelhøj, om han er sort, hvid eller brun, og hvilken by eller landsby han kommer fra. Jeg vil ikke have denne pil trukket ud før jeg ved om jeg blev skudt med langbue eller armbrøst. Jeg vil ikke have denne pil trukket ud før jeg ved hvad slags buestreng og hvad slags pil jeg blev skudt med, og hvilke materialer pileskaftet, fjerene og pilespidsen var gjort af. ‘

Den mand ville dø før han fandt svarene, Malunkyapudta. På samme måde er det, hvis nogen skulle sige at han ikke ville blive munk under min vejledning før jeg havde forklaret ham om verden er evig eller ikke, osv. Han ville dø før jeg fik forklaret det, Malunkyapudta.”

Så forklarede Buddha Malunkyapudta at et ædelt liv ikke er afhængigt af disse teorier. Uanset hvad man mener om disse problemer, så oplever man fødsel, alderdom, forfald, død, sorg, jammer, smerte, sorg og lidelser, “men det siger jeg, man kan ende alt dette endnu mens man lever,” fortsatte han.

“Husk derfor, at det jeg ikke har forklaret, det har jeg ikke forklaret, Malunkyapudta, og det jeg har forklaret, det har jeg forklaret.

Og hvad er det jeg ikke har forklaret? Jeg har ikke forklaret om verden er evig eller ikke, om verden er afgrænset eller grænseløs, om sjæl og legeme er det samme eller om sjælen er en ting og legemet en anden, og spørgsmålet om en fuldkommen oplyst Buddha eksisterer efter døden eller ikke, eller om man kan sige at han både eksisterer og ikke eksisterer efter døden, eller om det er sådan at en fuldkommen oplyst Buddha hverken eksisterer eller ikke eksisterer efter døden. Disse ting har jeg ikke forklaret. Og hvorfor har jeg ikke gjort det? Fordi disse forklaringer ikke fører til et ædlere liv. De fører ikke til at man føler man har fået nok og ønsker fred, og heller ikke til indsigt, oplysning eller nibbana. Derfor har jeg ikke forklaret disse spørgsmål.

Men hvad er det jeg har forklaret, Malunkyapudta? Jeg har forklaret om lidelse, om årsagen til lidelse, om enden på lidelse, og om vejen til at ende lidelse. Dette har jeg forklaret, Malunkyapudta. Og hvorfor? Fordi det fører til et ædlere liv, det fører til at man føler man har fået nok og ønsker fred, og det fører til indsigt, oplysning og nibbana. Derfor har jeg forklaret disse ting.”