Tendai Danmark

Kapitel 1 Introduktion.

Således har jeg hørt:

Engang var Buddhaen, med et mægtigt følge, på Gribbetinden. Han trådte ind i dyb samadhi, og en lysstråle brød frem fra totten af hvide hår mellem hans øjenbryn. Tilhørerne blev forundrede, og spurgte:

”Manjusri! Hvorfor udsender Buddhaen denne lysstråle til nær og fjern, og hvorfor lader han mandarava og manjushaka blomster regne ned? Fra Avichi helvedets dyb til eksistensens top, bader Buddhaens lys de atten tusinde verdner i et gyldent skær. I alle disse verdner kan vi se fødsel og død i de seks tilstande, og de gode og dårlige handlinger, som har ledet til gode og dårlige konsekvenser. De ædle Buddhaer, som videregiver denne enestående sutra, ser vi også. Med blide, rene stemmer underviser de myriader af Bodhisattvaer. Med deres dybe og inciterende stemmer får de folk til at ønske at høre på dem. I hver eneste verden videregiver de den Sande Dharma; de illuminerer Buddhaens Dharma og hjælper alle levende væsner til oplysning, med forskellige forklaringer og utallige lignelser.”

”Manjusri! Herfra kan vi se og høre tusinde ting. Ved at udsende en eneste lysstråle har Buddhaen oplyst utallige lande. Når vi ser det, får vi hvad vi aldrig har før har kendt.”

”Manjusri, Buddhaernes arving! Vi beder dig om at hjælpe os ud af vores forvirring! Hvorfor udsender Buddhaen denne lysstråle? Hjælp os ud af vores forvirring; glæd os! Vil Buddhaen nu dele den Sande Dharma, som han erkendte da han sad på oplysningens sted? Vil han love os oplysning? Der må være en særlig årsag til at alle de rigt udsmykkede Buddha-lande og alle Buddhaerne nu er synlige.”

”Manjusri! Vid, at den fire-foldige forsamling og drager og guder ser frem til din afsløring.”

”Da jeg så Dipamkara Buddha, udsendte også han en lysstråle. Derfor ved jeg, at denne Buddha nu vil videregive Lotus Sutraen. Dette syn er magen til den tids vidunder. Det er alle Buddhaers behændige middel. Buddhaen udsender denne lysstråle for at afsløre alle fænomeners sande natur. Dette skulle nu være klart for alle. Vent opmærksomt! Nu vil Buddhaen lade Dharmaen regne ned over alle de søgende. Hvis der er nogle søgende i de Tre Fartøjer der stadig tvivler, vil Buddhaen fjerne deres tvivl endegyldigt.”

Kapitel 2 Behændige midler

”Shariputra! Du skal vide, at jeg oprindelig afgav et løfte om at gøre alle lige med mig, helt uden forskel. Dette løfte har jeg holdt. Jeg vil lede og inspirere alle levende væsner, og føre dem på Buddhaens Vej. Hvis jeg, straks jeg mødte folk, fremlagde hele Buddhaens Vej, ville de med begrænset forståelse blive forvirrede, og ikke acceptere min lære. Jeg ved, at visse levende væsner aldrig har plantet det godes rødder. De er knyttet til deres sansers begær, holdt tilbage af deres forvirring og drifter, og er endt i de tre svære livstilstande på grund af disse begær. De vandrer endeløst i genfødslernes seks verdner, plaget af alle slags lidelser. De fødes igen og igen, i den ene verden efter den anden. Disse personer, som tilsyneladende kun har få kvaliteter, er bebyrdet med forskellige lidelser. De er faret vild i en jungle af fejlagtige tanker såsom: ’Dette eksisterer’ eller ’Dette eksisterer ikke’. De er så nært knyttet til tåbelige ideer, at de ikke kan slippe dem. De er arrogante, stolte, bedrageriske og uærlige. De har hverken hørt Buddhaernes navne eller den Sande Dharma igennem utallige kalpaer. Sådanne personer er svære at redde. Derfor, Shariputra, måtte jeg anvende denne metode, hvor jeg anviste Nirvana som vejen til at ende al lidelse. Skønt jeg tidligere har sagt det, er Nirvana ikke den sande udfrielse. Alle ting er til alle tider mærket af endelig udfrielse. Buddhaens arvinger, de som praktiserer denne vej, vil blive Buddhaer i fremtiden.

Med behændige midler har jeg fremlagt de Tre Fartøjer. Og alligevel videregiver alle Buddhaer kun et enkelt fartøj. Denne forsamling må nu gøre sig fri af forvirring. Af alle som hører denne Dharma, vil der ikke være én eneste af dem, som ikke bliver en Buddha. Buddhaernes oprindelige løfte var at lade alle universets skabninger nå den samme Buddha Vej som jeg har fulgt. Skønt fremtidens Buddhaer vil anvise tusinder af forskellige veje til Dharmaen, vil alle deres belæringer i virkeligheden pege mod det Ene Fartøj. Buddhaerne ved, at alle fænomener er uden substans, og at Buddha-frøet spirer gennem afhængig oprindelse. Derfor vil de alle videregive det Ene Fartøj. Først vil Buddhaerne, når de sidder på oplysningens sted, erkende at Dharmaen er permanent og uforanderlig, og så vil de videregive den med behændige midler. De nuværende Buddhaer i de ti retninger, så mange som sandkornene i Ganges floden, æret af guder og mennesker, står frem i verden og videregiver Dharmaen for at bringe fred til levende væsner. De kender den ypperste fred, og skønt de, med deres behændige midler, anviser forskellige veje, leder alle deres belæringer faktisk til det Ene Buddha Fartøj. De kender alle levende væsners karakter – deres intentioner, tidligere gerninger, ønsker, udholdenhed og styrker, deres skarpe eller tågede opfattelsesevne – og anvender behændige midler, forskellige forklaringer, lignelser og ord, i overensstemmelse med de forskellige levende væsners kapacitet. Nu hjælper jeg på forskellige måder alle til Buddhaens Vej, for at bringe fred til levende væsner. Gennem min visdoms kraft kender jeg levende væsners tilbøjeligheder og ønsker, og jeg forklarer de forskellige belæringer med behændige midler, så alle kan opnå den største glæde.

Shariputra! Du må vide, at med mit Buddha-øje ser jeg skabninger vandre gennem de seks livstilstande; jeg ser dem der er fattige, uden dyd og visdom; dem som er bundet til den bitre vandring gennem fødsel og død; dem som undergår gentagne, tilsyneladende endeløse lidelser. De er så tæt knyttet til deres sansers begær som yakokser er til deres haler. Blindet af grådighed kan de intet se. De søger ikke Buddhaen med den store kraft, eller Dharmaen som ender al lidelse. Opslugt af fejlagtige opfattelser forsøger de at ende lidelse med lidelse. Min medfølelse med disse væsner er stor.

Shariputra og I andre! Vid, at denne Sande Dharma er alle Buddhaers skjulte essens. Til dem som er beskedne og rene og som søger Buddhaens Vej, vil jeg afgjort anbefale det Ene Fartøj. Shariputra! Vid, at alle Buddhaers Dharma er som denne. De videregiver Dharmaen med utallige behændige midler, afpasset efter tilhørernes kapacitet: de uerfarne forstår ikke dette. I må ikke tvivle mere! Lad glæde fylde jeres hjerter, og vid, at I alle vil blive Buddhaer!”

Kapitel 3 Lignelsen om det Brændende Hus.

”Jeg er verdens fader, den ædleste af alle vise. Alle levende væsner er mine børn. De er tæt knyttet til verdslige glæder, og er uden visdom. Der er ingen fred i den Trefoldige Verden. Den er som et brændende hus, fyldt med alle slags skrækindjagende lidelser. Fødsel, alderdom, sygdom og død – disse lidelser findes altid, sådanne bål brænder evigt. Buddhaen, som har forladt den Trefoldige Verdens brændende hus, lever fredfyldt, og dvæler roligt i skoven. Denne Trefoldige Verden er min ejendom, og de levende væsner er mine børn. Der er mange farer her, og jeg er den eneste som kan beskytte dem. Men skønt jeg vejleder dem, accepterer de ikke mine anvisninger, fordi de er overvældet af begær og tilknytninger. Derfor fortæller jeg dem om alle de Tre Fartøjer. Jeg kender den Trefoldige Verdens lidelser, og afslører dem for alle levende væsner så de kan undslippe den verdslige vej. Hvis mine børn er målrettede vil de opnå de tre slags viden og de seks overnaturlige kræfter, eller de kan blive pratyekabuddhaer, eller Bodhisattvaer som ikke kan falde tilbage.

Shariputra! Jeg vil forklare det Ene Buddha Fartøj med en metafor. Hvis du accepterer hvad jeg siger, træder du ind på Buddhaens Vej. Dette fartøj er stort, rent og helt uden lige. Der er intet over det i alle universets verdner. Det er det som Buddhaerne nyder, og levende væsner bør prise og ære det. Det indeholder uendelig kraft, frihed, koncentration, visdom og andre af Buddhaens kendetegn. Jeg hjælper mine børn til dette fartøj, lader Bodhisattvaerne og disciplene træde ombord, og leder dem alle direkte til oplysningens sted. Der er intet andet fartøj end det Buddhaens behændige midler viser til, om man så søger i alle de ti retninger.

Jeg siger dig, Shariputra: I er alle mine børn, og jeg er jeres fader. I er alle blevet brændt af lidelsernes ild igennem mange kalpaer, og derfor redder jeg jer nu, ved at føre jer ud af den Trefoldige Verden. Skønt jeg har forudsagt jeres parinirvana, har I endnu kun udslukket liv og død, og ikke opnået det sande Nirvana. I skal nu udelukkende søge Buddhaens visdom. Hvis der er nogen bodhisattvaer i forsamlingen, skal de lytte helhjertet til alle Buddhaers sande lære. Alle de levende væsner som Buddhaerne leder og inspirerer med deres behændige midler er alle bodhisattvaer. Til de som kun ved lidt, og som er knyttet til verdslige glæder, fortæller jeg sandheden om lidelse, og de frydes når de når den uforlignelige erkendelse. Buddhaens sandhed om lidelse er intet andet end sandheden. Til de som ikke kender lidelsens oprindelse, som er knyttet til lidelsens årsager og ude af stand til at slippe dem bare et øjeblik, fortæller jeg sandheden om lidelsens ophør. Al lidelse stammer fra begær. Når vi udsletter vores begær, fjerner vi lidelsens kilde. Lidelsens ophør kaldes den Tredje Sandhed. Man træner vejen til lidelsens ophør, for at erkende sandheden om ophør. Når alle lidelsens bånd er fjernet, er der frihed. Hvorledes har disse mennesker opnået frihed? De har blot gjort op med deres fejlagtige antagelser, men faktisk har de ikke nået total frihed. Jeg siger jer nu; de har endnu ikke opnået Nirvana. De har endnu ikke nået den højeste vej.”

Kapitel 4 Velvillig accept

”Buddhaen vidste at vi havde brug for en mere simpel belæring, så han fortalte os aldrig, at vi ville blive Buddhaer. Han sagde at vi havde nået en tilstand uden korruption, at vi var disciple af Shravaka Fartøjet. Buddhaen bad os fortælle andre, at de der praktiserede den Højeste Vej ville blive Buddhaer. Vi accepterede Buddhaens belæring, og videregav den Højeste Vej til de store bodhisattvaer med mange lignelser, billeder og forskellige forklaringer. Buddhaens arvinger hørte belæringerne fra os, mediterede dag og nat, og praktiserede flittigt. Buddhaerne gav deres forudsigelser: ’I vil alle blive Buddhaer i fremtiden’. Vi har forklaret essensen af Buddhaens værdifulde belæringer til bodhisattvaerne, men brugte den ikke selv. Fuldkommen som den fattige søn, som efter at have mødt sin far igen, nok kunne se hans forskellige skatte, men ikke selv ønskede dem (Lignelsen om den fattige søn). Så skønt vi videregav skatkammeret med Buddhaens belæringer, vakte det aldrig et ønske i os om at følge dem. Vi tænkte at vi havde opnået Nirvana, og det var tilstrækkeligt. Vi forstod kun dette, og troede ikke der var mere at opnå.

Skønt vi hørte om de rene Buddha-lande vakte det aldrig vores glæde. Hvorfor ikke? Fordi selvom vi tænkte; al eksistens er tomhed, uopstået og uforgængelig, hverken stort eller småt, ubesmittet og ikke-betinget, vakte det ingen iver i os.

Vi begærede ikke Buddhaens visdom; vi var utilknyttet, søgte den således ikke. Vi tænkte at dette var dharmaen sande mål. Efter at have praktiseret tomhedens lære dag og nat blev vi i stand til at ryste den trefoldige verdens lidelser af os, og hvile i Nirvana før døden med disse, vore sidste kroppe. Buddhaerne ledte og inspirerede os, så vores praktisering af vejen var ikke forgæves; vi havde allerede været i stand til at videregive hvad vi havde modtaget fra Buddhaen. Skønt vi havde videregivet bodhisatvaernes lære til Buddhaens arvinger så de kunne søge Buddha-vejen, ønskede vi ikke selv at følge denne lære. Fordi han kendte vore sind vendte Buddhaen sig fra os, og opildnede os ikke ved at vise os at der virkelig er noget at vinde ved denne lære. Det er som den rige mand, som ved at hans søn kun har ringe ambitioner, og derfor træner ham med behændige midler før han opoverlader hele sin formue til ham (igen: Lignelsen om den fattige søn). Således gør også Buddhaen. Han opfattede at vi kun havde ringe ambitioner, lærte os at kontrollere vores sind, og først siden hen delte han sin store visdom med os. Således har vi i dag gjort en helt ny erfaring. Når vi nu uden videre har fået hvad vi ikke engang drømte om, er det som den fattige søn som pludselig modtog utallige juveler.

Buddha! Vi har nu fået både vejen og frugten, og det klare syn som ser den uforgængelige Dharma. Igennem lang tid har vi opretholdt Buddhaens rene levned; først i dag har vi set resultatet. Igennem lang tid har vi praktiseret den rene og disciplinerede vej, baseret på Dharmaens Konges lære; nu har vi opnået den ypperste fortjeneste.”

Lignelsen om den fattige søn: En historie om en fattig søn som forlader sit hjem, og vandrer omkring i mange år. Hans fader leder vidt og bredt efter ham, men slår sig til sidst til ro, og samler sig en mægtig formue. En dag kommer der en fattig mand til hans hjem og beder om arbejde. Den rige mand genkender ham straks som sin søn, men da sønnen tydeligvis bliver forskrækket over den rige mands interesse, vælge han i stedet blot at ansætte den fattige mand; sønnen. Efter flere års ansættelse er den fattige mand efterhånden blevet trænet og uddannet, og er ikke længere den simple eksistens som oprindeligt kom til det fornemme hus, og da den ældre, rige mand nærmer sig sin død, afslører han for sin søn hvem de hver især er; hvorledes de er beslægtede, og at den mægtige formue (som sønnen nidkært har passet, og endda ladet yngle gennem årene) i virkeligheden er hans. Tanken er her, at den fattige mand får det han end ikke havde drømt om; hele formuen – fordi han under det simple ydre bar potentielle kvaliteter der gjorde ham fortjent til det.

Kapitel 5 Urter

”Dharmaens Konge som bryder alle eksistensens begrænsninger træder frem i denne verden. Han kender de levende væsners stræben, og videregiver Dharmaen på forskellige måder i overensstemmelse med de levende væsners ønsker. Buddhaen er højt udviklet og hans visdom er dyb. Han har længe været tavs, og har bevidst ikke skyndt sig at videregive det essentielle. De som er vise vil straks blive overbevist, mens de uden visdom vil forblive forvirrede i lang tid. Det er derfor, Kashyapa, at Buddhaen underviser i overensstemmelse med levende væsners kapacitet, og således hjælper dem til det rette perspektiv.

Vid, Kashyapa, at det er som hvis en mægtig sky rejser sig på himlen og dækker alt. Denne velgørende sky er tung af fugtighed, og lyn gnistrer fra den. Dens torden får jorden til at skælve i miles omkreds, og vækker glæde i folk. Den dækker solen og afkøler jorden. Skyen hænger så lavt at det forekommer at man kan røre den. Alle vegne, ligeligt og umåleligt, vælter regnen ned og væder jorden. Græsser, urter, små og store træer – alle afgrøder, sukkerrør og druer som vokser i bjergenes indre, i floder og dale, bliver alle vandet og næret af regnen. Den tørre jord fugtes overalt, og urter og træer vokser til. Fra én sky vandes græsser, træer og urter, alle så det passer deres behov. Røddernes, stilkenes, grenenes, bladenes og blomsternes glans og farve opfriskes alle af den samme regn. Hver af disse vil, skønt de modtager den samme regn, udvikles til forskellig størrelse afhængigt af deres disposition, karakter og art.

Ligeledes fremstår Buddhaen i verden som en mægtig sky der dækker alt uden undtagelse. Han belyser og forklarer alle tings essens for alle levende væsner, både guder og mennesker. ”Jeg er Buddhaen, det bedste af alle mennesker. Jeg kommer til verden for at nære alle levende væsner, fuldkommen som skyen nærer alle planterne. Jeg hjælper alle til at befri sig fra lidelse og opnå fred i hjertet; verdslig glæde og Nirvanas fryd. Dharmaen har en eneste smag; smagen af frihed, af Nirvana. Jeg fremlægger den med blid røst, og lader altid mine illustrationer vise Mahayana. Jeg ser alle, og betragter alle som lige, jeg vælger ikke at kunne lide eller ikke lide. For mig er der intet ’dette’ eller ’hint’, ingen kærlighed eller had, jeg har ingen tilknytninger og skelner ikke. Jeg giver Dharmaen ligeligt til alle, og siger det samme til én som til alle andre. Jeg videregiver Dharmaen og intet andet, om jeg kommer eller går, sidder eller står, jeg bliver aldrig træt af at glæde verden, som regnen aldrig bliver træt af at nære. Jeg lader Dharmaens regn falde ligeligt på alle; ædel og ydmyg, af høj eller lav byrd, om det er en som holder forskrifterne eller bryder dem, en af høj moral eller af lav, vis eller uvidende. Alle de som hører min belæring vil, afhængigt af deres egen kraft og potentiale, realisere forskellige stadier. Buddhaens belæring til alle er som regnen med én smag. Levende væsner tager den til sig som de nu hver især kan, fuldkommen som græsserne og træerne optager regnen forskelligt. Buddhaens lære har altid kun én smag, som tilfredsstiller hele verden. Enhver vil gennem praktisering få glæde af Vejens frugter.

Kashyapa, Buddhaens Dharma er som den store sky der beriger de menneskelige blomster gennem regnen med den ene smag, så enhver får sin frugt. Kashyapa! Du skal vide at jeg videregiver Buddhaens Vej gennem forskellige forklaringer og illustrationer – dette er mine behændige midler. Sådan gør alle Buddhaer. Jeg vil nu videregive den højeste sandhed for jeres skyld; Der er ingen shravakaer som opnår Nirvana. Alle praktiserer I bodhisattvaens vej, og følger I den skridt for skridt, vil I alle blive Buddhaer.”

Kapitel 6: Forudsigelse

”Min discipel, Mahamaudgalyayana, som har frasagt sig sin krop, vil møde otte tusinde to hundrede myriader af Buddhaer. For at praktisere Buddhaens Vej vil han ære og respektere dem, og altid følge den rene vej af disciplin og integritet for disse Buddhaers åsyn. Han vil opretholde Buddhaens Dharma igennem utallige kalpaer. Når disse Buddhaer når deres parinirvana vil han opføre stupaer med de syv ædle skatte, hvorfra gyldne bannere vil hænge. Han vil ære disse stupaer med blomster, røgelse og musik.

Når han har fuldendt bodhisattvaens vej skridt for skridt, vil han blive en Buddha ved navn ’Glædesfyldt Sind’ i landet ’Tamalapattra Sandel duft’. Denne Buddhas levetid vil være 24 mellemstore kalpaer. Han vil altid fremlægge Buddha Vejen for guder og mennesker. Der vil være mange shravakas, talrige som sandkornene i Ganges, og de vil alle have de tre slags viden, de seks overnaturlige kræfter og være bemærkelsesværdigt fromme og værdige. Der vil være utallige bodhisattvaer, resolutte og udholdende, som aldrig vil vende sig fra Buddhaens visdom. Når disse Buddhaer når deres parinirvana vil den Sande Dharma vare i 40 mellemstore kalpaer, og afskygningen af Dharmaen vil vare lige så længe. Også alle mine andre disciple; fire hundrede er der af dem, værdige og fromme, vil i fremtiden alle blive Buddhaer.”

Kapitel 7: Den magiske by.

”Jeg vil nu fremlægge Lotus Sutraen, så I alle kan træde ind på Buddhaens Vej.

Forestil jer en farlig vej i et forladt område, hvor der er mange farlige bæster. Der er hverken vand eller græs. Det er et frygteligt sted for mennesker. Utallige levende væsner ønsker at rejse ad denne farlige vej, men den er meget lang – fem hundrede yojanas. Så kommer der en vis leder, resolut og fremsynet, som frelser alle fra de forskellige farer. De rejsende bliver trætte, og fortæller deres leder at de er fuldkommen udmattede og ønsker at vende om. Lederen tænker medfølende, at de så vil gå glip af den store belønning. Med sine behændige midler og overnaturlige kræfter fremtryller han en magisk by, og trøster de rejsende: ’Frygt ikke! I denne by er I trygge, og kan gøre som I vil.’ Alle går ind i byen, glade og afslappede, sikre på at de er frelst. Men når de igen var udhvilede, samlede lederen dem, og sagde: ’Nu må I fortsætte, for dette er blot en magisk by. Da jeg så at I var udmattede og ønskede at vende om på halvvejen, fremtryllede jeg denne magiske by. Nu må I sammen kæmpe jer frem til den endelige belønning.’

Således er også jeg. Jeg er alles leder. Ser jeg, at de som følger Vejen, udmattes og stopper kun halvvejs væk fra fødsel og død, så bruger jeg behændige midler, og fortæller dem om Nirvana. Så kan de hvile, og tænke at de har udslettet lidelse – fuldført hvad der skulle gøres. Jeg samler så igen forsamlingen, og fremlægger den Sande Dharma. Alle Buddhaer underviser gennem behændige midler, og siger at der er tre Fartøjer, skønt der kun er det Ene Buddha-fartøj. De andre to er blot hvile-steder. Nu fortæller jeg jer sandheden; I har endnu ikke nået det ultimative mål. Nu må I samle alle kræfter, så I kan opnå Buddhaens oplysning. Når du opnår Buddhaens ti styrker og 32 mærker har du nået det ultimative mål. Buddhaerne viser vejen til Nirvana for at lade levende væsner hvile. Når de er udhvilede ledes de videre til Buddhaernes visdom.”

Kapitel 8: De femhundrede disciple modtager deres forudsigelse.

”Vi har hørt ham give disse vidunderlige forudsigelser. I glæde over denne uventede oplevelse bøjer vi os for Buddhaen med den umålelige visdom. Foran Buddhaen soner vi nu vores fejl. Skønt vi kun havde fået en lille forsmag på Nirvana, var vi selvtilfredse, som en flok uvidende fjolser! Forestil dig en fattig mand, som kom til en nær vens rige hjem. Han blev budt på en festmiddag, og en uvurderlig ædelsten blev i hemmelighed fæstnet i sømmen af hans frakke. Denne ædelsten var en gave fra hans velstående ven, som imidlertid intet nævnte, men blot rejste sin vej. Den fattige mand havde sovet fra det hele, og vidste intet om det. Den fattige mand vandrer videre, fra land til land, finder lige netop tilstrækkeligt af mad og klæder, men hutler sig igennem. Men han er tilfreds med lidt, og ønsker ikke mere. Han er stadig ikke opmærksom på den uvurderlige ædelsten i sømmen af hans frakke. Senere mødes de to venner igen, og den rige ven spørger hvorfor hans fattige ven dog ikke har nydt godt af den ædelsten han efterlod i sømmen på frakken. Den fattige mand glædes usigeligt over denne skat, som han ingen anelse havde haft om. Vi er fuldkommen som ham. Igennem lang tid har Buddhaen ledet og inspireret os gennem sin medfølelse, og støttet os i den højeste stræben. Vi var uvidende; vidste intet. Vi var tilfredse med blot at kende en lille del af Nirvana, og søgte ikke resten.  Nu har Buddhaen oplyst os, forklaret at dette ikke er det sande Nirvana. Buddhaernes højeste visdom er det eneste sande Nirvana. Nu hvor vi har hørt Buddhaens forudsigelse, glædes vi alle i krop og sind!”

Kapitel 9: Forudsigelserne for dem der stadig har mere at lære, og dem som ikke har.

”Nu siger jeg til forsamlingen at Ananda, Dharmaens vogter, vil ære kommende Buddhaer, og opnå fuldkommen oplysning. Han vil blive Buddhaen ’Visdom så stor som bjerge og oceaner Universel Buddha Konge’. Hans land vil være rent og bære navnet ’Aldrig-sænket Sejrs Banner’. Han vil lede og inspirere bodhisattvaer i samme antal som sandkornene i Ganges. Denne Buddha vil have værdighed og fromhed, og være berømt igennem de ti retninger. Hans levetid vil være umålelig på grund af hans medfølelse med levende væsner. Den sande Dharma vil vare dobbelt så længe som hans levetid, og afskygningen af Dharmaen vil vare dobbelt så længe som den sande Dharma. Utallige levende væsner vil plante frøet til Buddhaens Vej under denne Buddha.”

Så talte Ananda i vers: ”Buddhaen er i sandhed særlig. Han har gjort mig i stand til at huske utallige fortidige Buddhaers Dharma, som havde jeg hørt det hele i dag. Jeg tvivler ikke mere. Jeg er etableret på Buddhaens Vej. Jeg er Buddhaens oppasser, og som oppasser vil jeg vogte alle Buddhaers Dharma.”

Så talte Buddhaen i vers: ”Nu har disse shravakas alle hørt mine forudsigelser. I fremtiden vil de alle blive Buddhaer. De vil ære Buddhaer så talrige som støvkorn, vogte Dharmaens skatkammer, og senere opnå fuldkommen oplysning. De vil alle få samme navn, og leve i de ti retningers lande. Nøjagtig samtidig vil de sidde på Oplysningens Sted, og opnå den højeste visdom. De vil alle hedde ’Juvel Tegn’. Deres lande, deres disciple, varigheden af deres sande Dharma og afskygningen af Dharmaen vil ligeledes være den samme. Med deres overnaturlige kræfter vil de frelse væsner overalt i de ti retninger, og deres berømmelse vil spredes overalt, mens de gradvist opnår Nirvana.”

De to tusinde shravakas svarede i vers: ”Buddha, Visdommens Lys! Vi har netop hørt dine forudsigelser, og vore sind er fyldt af glæde, som var vi blevet overstrøet med udødelighedens Dharma.”

Kapitel 10: Den der videregiver Dharmaen.

”De, som ønsker at forbliver på Buddhaens Vej og perfektionere de selvudvikledes visdom, bør altid ære de, der vogter Lotus Sutraen. De som ønsker at opnå fuld oplysning hurtigt bør holde sig denne sutra nær, og ære de der vogter den. Vid, at enhver som vogter Lotus Sutraen er Buddhaens ambassadør, og gør det af medfølelse med alle levende væsner. Du må ære dem som vogter denne sutra med alle slags ofringer: lyde, dufte, smag og materielle ting. Hvis du kommer til at høre denne belæring efter således at have ofret til dem, vil du med glæde indse at du har opnået meget godt. Jeg siger jer nu; jeg har videregivet mange sutraer, men blandt dem er Lotus Sutraen den ypperste. Hvis du vil fri af formålsløsheden, må du lytte til denne sutra. Den er sjældent hørt, og svær at forstå. Det er som en tørstig mand på et højt plateau, der graver efter vand. Så længe han kun ser tør jord, ved han at vandet stadig er langt væk. Når han gradvist ser at jorden bliver mere og mere fugtig, ved han med sikkerhed at vandet er nær.

Medicin Konge! Du må vide, at de folk som ikke hører Lotus Sutraen stadig er langt fra Buddhaens visdom. Hvis de hører denne særlige sutra, som anviser en vej for shravakas, og opmærksomt mediterer på den; vid da, at disse folk er ganske nær ved Buddhaens visdom.

De som vil videregive denne sutra må træde ind i Buddhaen rum, iføre sig Buddhaens robe, og sidde på Buddhaens sæde. Så skal de frygtløst vende sig mod folket, og omhyggeligt forklare og oplyse dem. Buddhaens rum er grænseløs medfølelse, hans robe er blid udholdenhed, og hans sæde er alle tings tomhed. Når de således har slået sig ned, kan de videregive Dharmaen. Selv hvis tilhørerne skulle tale ondt til dem, eller angribe dem med sværd, stokke eller sten, må de udholde, og fastholde deres sindsnærvær på Buddhaen. Jeg vil så manifesteres i ren form, og videregive Dharmaen til alle levende væsner. Skulle der, efter mit parinirvana, være nogen som er i stand til at videregive denne sutra, så vil jeg sende den traditionelle samling af munke, nonner, lægmænd og lægkvinder, så de kan støtte denne lærer. Jeg vil samle og lede alle levende væsner så de kan høre denne belæring. Hvis nogen ønsker at skade dem med sværd, stokke eller sten, vil jeg sende folk til deres beskyttelse. Hvis en der videregiver Dharmaen reciterer denne sutra på et afsides, fredfyldt sted, vil jeg sende min krop af rent lys. Hvis de glemmer et kapitel eller et vers, vil jeg minde dem om det. Hvis en person perfektionerer disse egenskaber, underviser de fire typer af tilhængere, eller reciterer denne sutra, vil denne person blive i stand til at se mig. Hvis nogen har trukket sig tilbage til et afsides sted, vil jeg sende guder, drage konger, yashas og rakshas, så de får et publikum til deres belæringer. Folk videregiver Dharmaen med glæde, og forklarer den i sin helhed. Fordi alle Buddhaer beskytter dem, kan de glæde hele samfundet. Enhver som holder sig nær dem som videregiver Dharmaen vil hurtigt etableres på Buddhaens Vej. Enhver som følger lærerens instruktioner vil blive i stand til at møde så mange Buddhaer som der er sandkorn i Ganges.”

Kapitel 11: Den juvelbesatte stupa.

”Skønt Taho Buddhaens parinirvana ligger langt tilbage, har han lige siden dvælet i en juvelbesat stupa, og nu er han kommet hertil på grund af Dharmaen. Hvorfor stræber folk ikke efter Dharmaen? Skønt denne Buddhas parinirvana ligger utallige kalpaer tilbage, lytter han stadig til Dharmaen, hvor den end bliver fremlagt. Denne Buddhas oprindelige løfte var: ’Hvor end Dharmaen fremlægges, vil jeg lytte til den.’

Mine utallige Buddha-former er her for at lytte til Dharmaen, og for at se Taho Buddha, som er her, selv efter sit parinirvana. Hver af Buddha-formerne har forladt sit smukke land med disciple, guder, mennesker, drager og rituel fejring for at komme her, så Dharmaen kan vare evigt. For at skaffe plads til alle disse Buddhaer, flyttede jeg endeligt mange væsner, og ophøjede landene gennem mine overnaturlige kræfter. Og hver af disse Buddhaer sidder nu under et træ – som Lotus blomster smykker en klar og kølig sø. Under hvert juvelbesat træ er der et sæde hvor Buddhaerne sidder og udstråler klart lys, som et mægtigt bål der brænder i nattens mørke. Deres vidunderlige duft fylder landene i de ti retninger, og de levende væsner som møder duften overvældes af glæde. Med behændige midler gør jeg Dharmaen i stand til at vare evigt. Jeg fortæller forsamlingen at den der efter mit parinirvana kan bevare og recitere denne sutra nu må træde frem for Buddhaerne. Skønt Taho Buddhas parinirvana ligger langt tilbage, brøler han med en løves kraft, gennem styrken i hans oprindelige løfte.

Taho Buddha, jeg selv, og alle de mange Buddhaer af min krop, ønsker at kende jeres intention. I, Buddhaens arvinger – de af jer som kan vogte Dharmaen bør nu aflægge et løfte, så den kan bevares for evigt. De af jer, som kan vogte denne sutras lære, ærer både mig og Taho Buddha. Taho Buddha rejser altid gennem de ti retninger i sin juvelbesatte stupa, for at kunne høre denne sutra. Han ærer også alle Buddhaerne af min krop, som oplyser alle verdnerne. Enhver som videregiver denne sutra vil se mig, Taho Buddha og Buddhaerne af min krop.

Jeg har videregivet mange sutraer i utallige lande for at lære alle om Buddhaens Vej. Blandt dem alle er denne sutra den bedste. Hvis nogen kan vogte den, fortjener han at blive en Buddha. De som ønsker at bevare og recitere denne sutra efter mit parinirvana, må nu træde frem foran Buddhaerne. Det er svært at vogte denne sutra. Hvis nogen gør det, bare et enkelt øjeblik, vil jeg glædes. Således vil også de andre Buddhaer. Sådanne mennesker hyldes af Buddhaerne. De er modige. De er udholdende. De kendes som dem der følger reglerne for god opførsel, og udholder asketiske praksisser. Dermed opnår de hurtigt den højeste Buddha Vej. De som i fremtiden reciterer og vogter denne sutra, er Buddhaens sande arvinger, og hviler nu i stadiet af renhed. De som forstår dens mening efter Buddhaens parinirvana vil blive verdens øjne, for både guder og mennesker. De som videregiver den, bare et enkelt øjeblik, vil blive æret af guder og mennesker.”

Kapitel 12: Devadatta

Buddhaen talte; ”Jeg husker engang, for flere kalpaer siden, hvor jeg, skønt jeg var en stor konge, ikke var knyttet til de seks sansers begær. Jeg proklamerede vidt og bredt: ’Hvis nogen kender den store Dharma, og vil give den videre til mig vil jeg blive hans tjener.’ Dengang var der en vismand der hed Asita, som opsøgte denne store konge, og sagde: ’Jeg kender en dyb og sand Dharma, som sjældent høres i denne verden. Hvis du kan praktisere den, vil jeg forklare den!’ Da kongen hørte dette, blev han overvældet af glæde. Han sluttede sig omgående til vismanden, og gjorde alt hvad han fik besked på. Han samlede brænde, han fandt frugter, og han ofrede dem respektfuldt når han blev bedt om dem. Han søgte den sande Dharma, og trættedes aldrig i hverken krop eller sind. For alle levende væsner søgte han vedvarende den sande Dharma – aldrig for sin egen skyld, eller for at tilfredsstille begær fra de seks sanser. Således søgte han Dharmaen til han fandt den, og blev til sidst en Buddha. Kongen dengang var mig, og vismanden dengang er nu Devadatta. På grund af Devadattas ædle venskab opnåede jeg oplysning, og kunne således frelse utallige levende væsner. Efter mange kalpaer vil Devadatta blive en Buddha ved navn Gudernes Konge, og hans verden vil hedde Den Guddommelige Vej.”

Pludselig steg Manjusri og hans følge af bodhisattvaer op fra havet på en tusind-bladet lotus blomst. De havde været hos dragekongen Sagara. Da de ankom til Ørnetinden gik de til Buddhaerne, hvor de bøjede sig for dem til deres pander rørte Buddhaernes fødder. Så spurgte bodhisattvaen Akkumuleret Visdom Manjusri: ”Hvor mange levende væsner har du ledet og inspireret i dragekongens slot?” Manjusri svarede: ”Antallet er umuligt at kalkulere, uendeligt stort, og ikke til at udtrykke i ord. Vent, og jeg vil bevise det.” Og straks rejste uendeligt mange bodhisattvaer sig af havet, hver på sin juvelbesatte lotus blomst. ”Jeg ledte og inspirerende alle i havet, kun med Lotus Sutraen.” Bodhisattva Akkumuleret Visdom fremsagde disse hyldestvers: ”Du af visdom, dyd og mod! Vi har nu set hvorledes du har ledt og inspireret uendeligt mange levende væsner. Du har vist dem alle tings virkelige natur, og givet dem belæringen om det Ene Fartøj. Du har hjulpet mange levende væsner til hurtigt at opnå oplysning.”

Bodhisattva Akkumuleret Visdom spurgte Manjusri: ”Denne sutra er dyb og subtil. Den er juvelen blandt sutraer, og sjælden at høre i denne verden. Hvis levende væsner flittigt praktiserer denne sutras lære, vil de så blive Buddhaer eller ej?” Manjusri svarede: ”Ja, de vil. Dragekongen Sagara’s datter er bare otte år. Hun er vis, og hendes evner er gode. Hendes fromhed er fuldkommen. Hendes tanker og forklaringer er klare, givende og medfølende. Hendes sind er harmonisk, og hun er klar til at opnå fuld oplysning.” Bodhisattva Akkumuleret Visdom sagde: ”Jeg ser Shakyamuni Buddha, som konstant har praktiseret igennem utallige kalpaer, hvor han har samlet gode egenskaber på Bodhisattvaens Vej. Det er svært at tro, at denne pige vil opnå oplysning her og nu.’ Dragekongens datter stod frem, og sagde disse hyldestvers; ”Buddhaen kender alt til godt og ondt., og han oplyser alle de ti retninger. Hans rene Dharma-krop har alle de 32 mærker og de 80 kendetegn. Han er tilbedt af guder og mennesker, og æret af drager. Der er intet levende væsen som ikke hylder ham. At jeg vil opnå oplysning, blot ved at høre på ham, er noget kun en Buddha ved. Jeg vil fremlægge Mahayana-læren og frelse de lidende væsner.”

Shariputra sagde til dragekongens datter: ”Du siger, at du snart vil opnå det højeste mål. Det er svært at tro på. Hvorfor? Fordi den kvindelige krop er uren, den er ikke et passende kar for Dharmaen. Hvordan kan så du opnå den højeste oplysning?” Dragekongens datter vendte sig mod Buddhaen, og rakte ham en ædelsten, så kostbar som flere universer, og Buddhaen modtog hendes gave. Dragekongens datter spurgte så Bodhisattva Akkumuleret Visdom og den ædle Shariputra: ”Jeg tilbød en ædelsten, og Buddhaen accepterede den. Skete det hurtigt?” De svarede begge: ”Det skete med det samme!” Dragekongens datter sagde: ”Brug nu jeres overnaturlige kræfter til at se mig blive en Buddha, endda hurtigere end Buddhaen accepterede min gave!” Og hele forsamlingen så til, mens dragekongens datter med ét forvandledes til en mand, perfektionerede bodhisattvaens praksisser, drog til den Pletfri Verden mod syd, opnåede perfekt og fuldkommen oplysning, og videregav Dharmaen til alle levende væsner uden undtagelse. Bodhisattvaerne, shravakaerne, guderne, dragerne og alle væsnerne i denne Saha verden så hvordan dragekongens datter var blevet til en Buddha, og nu videregav Dharmaen. De fyldtes alle af glæde, og ærede hende langvejs fra. Bodhisattva Akkumuleret Visdom, Shariputra og hele forsamlingen accepterede hvad de så, og troede nu hendes ord.

Kapitel 13: Udholdenhed

”Vi beder dig: være ikke bekymret. Vi vil videregive Dharmaen i den farefulde, svære verden efter Buddhaens parinirvana. Vi vil være tålmodige med dem som er uvidende, med dem som tager modet fra andre med hårde ord, eller som angriber os med stokke og sværd. Munkene i denne svære verden vil være fyldt med falsk viden, og de vil ikke være til at stole på. De vil tro at de har opnået det de ikke har, og deres sind vil være fyldt med bedrag. Der vil også være dem som trækker sig tilbage til fredelige skove, klæder sig i laser, og tænker at de alene praktiserer rigtigt, mens de ser ned på alle andre. Der vil være dem som videregiver Dharmaen til lægfolk, udelukkende for donationerne, og alligevel vil de være respekterede som var de arhats med de seks overnaturlige kræfter.  I den vanskelige verden under Dharmaens forfald vil der være mange frygtelige ting. Folk som er besat af onde tanker vil angribe og bagtale os, men vi skal bære tålmodets brynje, fordi vi stoler på Buddhaen; vi vil udholde under disse forhold for at kunne videregive denne sutra. Vi vil ikke være knyttet til vore kroppe eller liv, men kun ønske at træde den højeste vej. I fremtiden vil vi nidkært vogte hvad Buddhaen har overdraget os. Buddhaen selv ved, at de falske munke i den vanskelige verden ikke vil kunne forstå Dharmaen og Buddhaens behændige midler. De vil tale hårdt og vredt, fordømme os igen og igen, og holde os ude fra templer og stupaer. Der vil være megen ondskab af denne slags, men vi vil udholde det hele, fordi vi husker Buddhaens ønske. Hvis der er nogle der søger denne Dharma, vil vi gå til dem og videregive den Dharma Buddhaen betroede os med. Når vi er Buddhaens ambassadører har vi intet at frygte. Vi vil videregive Dharmaen. Vi lover dig at du kan tage det roligt. Foran Buddhaerne her og i alle de ti retninger aflægger vi dette løfte. Buddha! Du kender vores intention!”

Kapitel 14: Fredelig praksis.

”Hvis en bodhisattva med frygtløst sind ønsker at videregive denne sutra i den forfærdelige verden efter Buddhaens parinirvana, må han træde ind i bodhisattva-praksissernes sfære, og i alle forholds sfære. Han må holde sig fra konger, prinser, ministre, svindlere, embedsmænd, hedninge og brahminer. Han skal ikke omgås overdrevent stolte lærde, som er tiltrukket af det mindre fartøjs skrifter i de tre kurve, eller munke som bryder forskrifterne, eller de som udgiver sig for at være arhats, eller nonner som holder af at spøge og le. Han skal ikke opsøge lægkvinder som er knyttet til sansernes begær. Hvis disse mennesker kommer til bodhisattvaen med gode intentioner, for at høre om Buddhaens Vej, skal bodhisattvaen frygtløst undervise dem uden at gøre undtagelser. Dette er bodhisattva-praksissernes sfære, og alle forholds sfære. I disse to sfærer kan han trygt undervise.

Han bør ikke praktisere de højeste, mellemste eller laveste belæringer, det betingede eller det ubetingede, eller belæringen om det eksisterende og det ikke-eksisterende. Han bør heller ikke skelne mellem mænd og kvinder. Han bør ikke modtage, forstå eller opfatte nogen fænomener. Dette er bodhisattva-praksissernes sfære.

Alle fænomener er tomme og uden substans, ikke-permanente, uden oprindelse eller forfald. Dette er de vises forholds sfære.

Gennem fejlagtig skelnen ser man alle eksisterende ting som eksisterende eller ikke-eksisterende, virkelige eller uvirkelige, skabte eller ikke-skabte. Bodhisattvaen praktiserer øvelser som giver ham kontrol over sindet, og han bliver så fast og urokkelig som Sumeru bjerget. Han bør betragte alle fænomener som værende uden substans, som det tomme rum der er uden masse. Fænomener skabes ikke, de opstår ikke, de er urørlige, vender aldrig tilbage, forbliver altid som deres sande natur. Dette er alle forholds sfære.

Enhver munk som efter mit parinirvana træder ind i praksissens sfære og alle forholds sfære, vil ikke miste modet når han videregiver denne sutra. En bodhisattva må, når tiden er ret, gå til et roligt sted, og kontemplere alle fænomener. Når han rejser sig fra meditation, skal han videregive denne sutra til konger, prinser, undersåtter, embedsmænd og borgerlige. Med subtile ideer og fattet holdning skal han undervise dem. Hvis de stiller svære spørgsmål skal han svare i henhold til den underliggende mening, fremlægge sagen med forskellige forklaringer og lignelser. Gennem disse behændige midler skal han vække tanken om oplysning i dem alle, gradvist give dem mere og mere, og hjælpe dem til at træde ind på Buddhaens Vej. Han skal hjælpe dem af med dovne sind og tåbelige tanker, såvel som alle bekymringer. Han skal videregive Dharmaen ud af medfølelse. Han skal ikke forvente at modtage tøj, seng, mad, drikke eller medicin. Han skal udelukkende tænke på at videregive Dharmaen, ønske at mestre Buddhaens Vej, og hjælpe andre levende væsner til at træde ind på den. Det er denne type ofring der giver store glæder og ro i sindet.

Hvis nogen ønsker at videregive denne sutra må han udrydde jalousi, vrede, stolthed, smiger, svigefuldhed og falskhed fra sit sind. Han må altid føre sig med integritet, ærligt, og ikke bagtale andre, videregive fejl i Dharmaen, eller så tvivl i andre ved at sige; ’Du vil ikke blive en Buddha’. Buddhaens arving skal, når han videregiver Dharmaen, altid være blid, tålmodig og medfølende. Han må ikke være doven. Han må fjerne alle spor af arrogance i sig, og videregive Dharmaen uden hindringer, altid tålmodig og medfølende, for kun da kan man videregive en så højt værdsat sutra!

I fremtiden må de, som vogter denne sutra, være medfølende og venlige overfor læg-praktiserende, søgende og ikke-bodhisattvaer, og huske, at de som ikke har hørt denne sutra, eller som ikke tror på den, har mistet en stor mulighed. Når jeg opnår Buddhaens Vej vil jeg fremlægge denne lære med forskellige behændige midler, og således hjælpe andre til at opnå den. Hvis nogen, i den forfærdelige verden efter Buddhaens parinirvana, videregiver den højeste Dharma, vil de opnå de største glæder.”

Kapitel 15: Bodhisattvaerne fra jorden.

”Aldrig har vi set så stor en forsamling af bodhisattvaer før. Vi beder dig, Buddha, om at forklare os; hvor kommer de fra? Hvorfor samles de her? De ser fantastiske ud, og har store overnaturlige kræfter. Deres visdom er helt ubegribelig. De er beslutsomme, og er vældigt udholdende. Det er et syn alle levende væsner higer efter. Hvor kommer de fra? Hver af disse bodhisattvaer leder et mægtigt følge. Nogle af de store bodhisattvaer leder flokke der udelukkende søger Buddha Vejen. Andre store bodhisattvaer er kommet uden følge, og ønsker blot at være alene. De bodhisattvaer der nu træder frem for Buddhaen er af ufatteligt antal. Hvem har videregivet Dharmaen til denne forsamling af bodhisattvaer? Hvem har inspireret og trænet dem? Hvilken Dharma hylder de? Hvilken sutra har de praktiseret? Hvilken Buddha Vej har de fulgt? Bodhisattvaer som disse, med overnaturlige kræfter og stor visdom er opstået af jorden. Buddha! Vi har aldrig set noget lignende. Vi kender ikke én eneste af dem. De kom blot med ét op ad jorden. Buddha, vi beder opklare vor forvirring.”

Så talte Buddhaen; ”Jeg må bede om jeres fuldkomne opmærksomhed, så skal jeg forklare. Buddhaens visdom kan være svær at forstå, men tvivl ikke! I må vække troens kraft i jer, så I kan lytte uden tvivl eller frygt. Buddhaen taler aldrig falsk. I skal vide at disse bodhisattvaer har praktiseret Buddhaens visdom gennem utallige kalpaer. De er blevet inspireret af mig, og ønsket om at træde den store vej er blevet vakt i dem. De er mine arvinger, som konstant kultiverer sindet gennem asketisk praksis. Alle disse, mine arvinger, praktiserede mine belæringer energisk, både dag og nat. De levede under jorden i denne Saha verden. Med skarp hukommelse søgte de flittigt visdom, med sind som var frie af frygt. Jeg sad under Bodhi træet, opnåede perfekt og fuldkommen oplysning, og drejede den højeste Dharmas hjul. Så ledte og inspirerede jeg dem, så tanken om Vejen vågnede i dem for den første gang. De er alle i stadiet man ikke kan falde tilbage fra, og vil uden tvivl blive Buddhaer. Nu siger jeg sandheden, og I må tro mig af jeres ganske hjerte; igennem lang, lang tid har jeg ledet og inspireret disse bodhisattvaer.”

Så talte Bodhisattva Maitreya i disse vers; ”For lang tid siden forlod Buddhaen det verdslige liv i Shakya klanen, gik til Gaya hvor han sad under Bodhi træet; det er ikke så længe siden. Der er uendeligt mange af disse, Buddhaens arvinger, de har længe praktiseret Buddhaens Vej, opnået overnaturlige kræfter og stor visdom. De har grundigt studeret bodhisattvaens vej, og er uberørte af verdslige affærer, som en lotus blomst i vandet. De er opstået af jorden, og står nu respektfuldt foran Buddhaerne. Det er svært at forstå denne sag. Hvordan skulle vi kunne tro det? Buddhaen blev oplyst for kort tid siden, og alligevel har han nået så meget. Vi beder dig fjerne vores tvivl. Det er som hvis der var en ung mand på bare 25 år, som pegede på en hundrede-årig og sagde; ’Dette er min søn’, og den ældre også sagde; ’Dette er min far’. Faderen ung, sønnen gammel – ingen i verden ville tro på det. Buddhaen lære er ligesådan. Han blev oplyst for kun kort tid siden, og ikke desto mindre er disse bodhisattvaer beslutsomme og uden svagheder, de kan føre dybe diskussioner, deres sind er frygtløse, de er resolutte og udholdende, flotte og værdige, de bliver hyldet af Buddhaerne i de ti retninger. De kan give detaljerede forklaringer, de følger ikke masserne. De nyder at meditere, og har derfor valgt at leve under jorden. Siden dette er blevet os forklaret af Buddhaen tvivler vi ikke, men vi beder dig alligevel Buddha, om at forklare det, og gøre det klart for eftertiden.”

Kapitel 16: Tathagataens livsforløb

Derpå fortsatte Buddhaen, idet han ønskede at uddybe:

Siden jeg opnåede Buddhatilstand,

Har jeg konstant videregivet Dharmaen

Gennem disse uendeligt mange kalpaer,

Ført og inspireret

Utallige levende væsner

Og gjort dem i stand til at begive sig ind på Buddhavejen.

Med hensigtsmæssige midler

Har jeg manifesteret Nirvana

For at bringe levende væsner ind på denne vej.

Dog er jeg endnu ikke opløst i Nirvana,

Men vedbliver at dvæle her og forklare Dharmaen.

Skønt jeg altid befinder mig blandt disse vildfarne væsner,

Bruger jeg mine transcendente kræfter

Til at forhindre dem i at se mig.

De levende væsner,

Som ser mig gå ind i perfekt udslukkelse

Ærer oprigtigt mine relikvier

Og skriger efter mig,

Fyldte med længsel.

Når de bliver

Oprigtige, milde og modtagelige,

Og, idet de helhjertede ønsker at møde Buddhaen,

Er villige til at give ubegrænset

Af deres kroppe og liv,

Så vil jeg, sammen med Sanghaen,

Vise mig og komme med denne erklæring:

Selv om jeg altid er her, uden udslukkelse,

Så manifesterer jeg udslukkelse og ikke-udslukkelse

Gennem kraften i mine hensigtsmæssige metoder.

Hvis der er nogen levende væsner i de andre verdner

Som respekterer mig og tror på mig,

Vil jeg også undervise dem i den højeste Dharma,

Da I ikke ved dette tror I

At jeg er opløst i Parinirvana.

Jeg ser alle levende væsner

Opslugte af lidelsens ocean.

Derfor vil jeg, ved ikke at fremstå i form,

Få dem til at længes efter mig.

Efter at have vakt denne længsel,

viser jeg mig så og uddyber Dharmaen;

Sådan er mine transcendente kræfter.

Jeg har altid opholdt mig

På Gribbetinden og andre steder.

Når levende væsner finder sig selv

I en brændende verden

Ved slutningen af et kalpa,

Er det faktisk mit rolige land,

Altid fyldt med guder og mennesker.

Alle haverne og paladserne

Er prydet med forskellige ædelsten,

Juvelbesatte træer rige på blomster og frugter,

Og imellem dem muntre levende væsner.

Guderne slår på himmelske trommer

Og spiller konstant forskellige slags musik.

De lader det regne med mandarava blomster

Ned over Buddhaen og den store forsamling.

Skønt mit rene land aldrig forgår,

Ser de levende væsner det som hærget af ild,

Og sønderrevne af angst og lidelse,

Tror de det er fyldt med disse ting.

På grund af deres misgerninger

Hører de tåbelige væsner ikke

Navnet på de tre skatte.

Men alle som gør godt,

Og som er modtagelige og ærlige,

Vil se mig her,

Hvor jeg udlægger Dharmaen.

Af hensyn til disse væsner

Fortæller jeg at Buddhaens livsforløb

Er umåleligt.

De som til sidst vil se Buddhaen

Belærer jeg om hvor svært det er at møde ham.

Sådan er min visdoms kraft.

Lyset fra min visdom oplyser uendeligt

Og mit livs længde rækker over utallige kalpaer.

Dette er opnået gennem lang praksis.

I vise, giv ikke plads for tvivl!

Fordriv al tvivl for altid!

Buddhaens ord er sande, aldrig falske.

Det er som med lægen

Som proklamerede sin egen død,

Skønt det var usandt.

Han gjorde dette for at kurere sine forvildede sønner

Gennem mesterlige hensigtsmæssige metoder;

Ingen kunne sige at han virkelig løj.

Også jeg, som er verdens fader,

helbreder de som lider.

Til de bedragne og uoplyste siger jeg at

Jeg er opløst i Nirvana,

Skønt jeg, i virkeligheden, faktisk er her.

For hvis de skulle få øje på mig,

Ville de blive dovne og arrogante.

Bundne til de fem sansers begær,

Ville de havne i problemfyldte tilstande.

Altid med bevidsthed om hvilke væsner

Som følger vejen og hvilke der ikke gør,

Underviser jeg i Dharmaen på forskellig vis,

Afhængig af deres evne til at blive frelst.

Jeg tænker altid:

Ved hjælp af hvilke metoder kan jeg få levende væsner til at

Slå ind på den højeste vej

Og hurtigt opnå Buddhatilstand?

Kapitel 17: Beskrivelse af fortjenester

Boddhisattvaen Maitreya talte således i vers:
Buddhaen har undervist i denne fantastiske Dharma

Som vi aldrig har hørt om før.

Da de hørte om Buddhaens

Uendeligt lange livsforløb, glædede alle sig;

Og da Buddhaens navn blev hørt

Vidt omkring i de ti retninger,

Drog de levende væsner meget stor gavn heraf.

Alle blev de begavet

Med det godes spirer,

Og tanken om den højeste fuldstændige oplysning

Vågnede i dem.

Derpå talte Buddhaen videre på vers:

De som søger Buddhaens visdom

Vil praktisere de fem perfektioner

I firs myriader af kotier

Af nayuta kalpaer.

Med fortjenesten af denne koncentration

Søger de den højeste vej idet de siger:

Jeg vil opnå alvidenhed.

Da vil de opnå

Meditationens perfektion.

Disse Bodhisattvaer som praktiserer vejen

i en periode på uendelig mange kalpaer,

Og de som tror på min forklaring om mit livsforløb, når de hører den,

Er de som fuldt ud accepterer denne Sutra,

Idet de siger:

Lad os i fremtiden hellige et langt liv

Til at frelse levende væsner!

Ganske som den nuværende Buddha,

Konge over Shakyaerne,

han som brøler løvens brøl

På oplysningens sted,

Er frygtløs i undervisningen af Dharmaen,

Lad også os i fremtiden være respekterede af alle

Og fortælle om livsforløbet

mens vi sidder på oplysningens sted.

De som tænker dybt, er renfærdige,

Ærlige og lærde, har god hukommelse,

Og forstår Buddhaens ord korrekt

Vil ikke have nogen tvivl om dette.

Hvis der efter mit Parinirvana er mennesker

Som bevarer denne Sutra,

Vil de opnå utallige glæder.

Sådanne mennesker har allerede givet

Forskellige slags ofre:

De har bygget stupaer til relikvierne,

Smykket med de syv skatte,

Med et højt og tykt spir på toppen,

Gradvist tilspidset opad,

Indtil det når Brahma verdnen.

Disse stupaer er udsmykkede

Med tusinder af myriader af kotier juvelbesatte klokker

Som ringer med smukke klange så længe som vinden blæser

I uendelige kalpaer har sådanne mennesker

Holdt disse stupaer i ære

Ved at ofre blomster, røgelse, halskæder,

Himmelske klæder og forskellige former for musik,

Mens de afbrænder duftende salver og olielamper

Som oplyser dem fra alle sider.

I denne forstyrrede verden hvor Dharmaen er degenereret,

Har de som bevarer denne Sutra

Allerede vist tilstrækkelig med hyldest

På den netop beskrevne måde.

Hvis de kan bevare denne Sutra

Vil det være som havde de hyldet

Buddhaen selv,

Og som havde de bygget klostre

Af sandeltræ fra Oksehoved Bjerget,

Og to og tredive bygninger så høje

Som otte talatræer; og havde ofret lækker mad,

Smukke klæder, sengetøj,

Hundrede tusinder af huse, haver, damme,

Vandrestier og meditationshuler,

Alle af den fineste kvalitet.

De som bevidst vælger at acceptere,

Som bevarer, reciterer, kopierer,

Eller bevæger andre til at kopiere denne Sutra,

Og som viser den hyldest

Ved at strø blomster, brænde røgelse og sprede velduftende pulvere foran den,

Og ved uophørligt at tænde lamper med

Duftende olier lavet af sumanablomster,

Campakatræ og atimuktagræs;

De som viser den hyldest på denne måde

Vil opnå uendelig fortjeneste.

Deres fortjeneste vil være så grænseløs

Som det tomme rum.

Hvor meget større er ikke fortjenesten

Hos de som bevarer denne Sutra,

Som øver sig på gavmildhed,

Etik, vedholdenhed og meditation,

Som aldrig bliver vrede eller bagtaler andre,

Som ærer monumenter

Og er ydmyge over for munke,

Og som er uden stolthed,

Altid komtemplerer visdom,

Aldrig bliver vrede over besværlige spørgsmål,

Og underviser i overensstemmelse

Med spørgerens evner!

Hvis der er nogen

Som kan føre disse praksisser ud i livet,

Vil deres fortjeneste blive umådelig.

Hvis man skulle møde en sådan fortolker af Dharmaen

Som har optjent dyder som disse,

Bør man sprede himmelske blomster ud over denne person

Og forsyne dem med himmelske klæder,

Bøje sig indtil ens pande rører deres fødder,

Og tænke på dem som en Buddha.

Yderligere bør man tænke på

At inden længe vil denne fortolker af Dharmaen

Nærme sig oplysningens sted,

Erkende den ubetingede uforgængelighed,

Og vil være til stor nytte for guder og mennesker.

Hvor som helst denne skabning opholder sig, vandrer eller sidder,

Eller reciterer blot en enkelt linje,

Bør en stupa bygges,

Udsmykket med prydelser,

Og hyldes på forskellig vis.

Hvor som helst Buddhaens tilhængere end findes,

Der vil Buddhaen selv glæde sig over dens brug

Og vil altid opholde sig,

Vandre og sidde deri.

Kapitel 18 Udbyttet af glædesfuld accept

Derefter talte Bodhisattaven Maitreya til Buddhaen: ”Hvis der, efter Buddhaens Parinirvana, er nogen som hører denne sutra og glædes over den, hvilket udbytte vil de da få?”

Buddhaen svarede på vers:

Hvis nogen hører denne sutra

I Dharmaens forsamling

Og glædesfyldt lærer andre om den,

Om så blot et enkelt vers,

Og den på denne måde gives videre fra den ene

Til den anden,

Indtil den når den halvtresindstyvende person,

Er det udbytte den sidste af disse personer får

Så stort som jeg nu vil forklare:

Tænk dig en stor bidragsyder

Som gav ting til uendeligt mange mennesker, Præcis hvad de ønskede

Igennem firs fulde år.

Han ser så, at modtagerne er gamle og svage,

Med gråt hår og rynkede ansigter,

Med manglende tænder

Og visne kroppe

Og at de snart vil dø.

Bidragsyderen tænker at tiden nu er kommet

Til at lære dem om Buddhaens Vej

Og gøre dem i stand til at

Opnå Vejens frugter.

Han vil lære dem om Nirvana, den sande Dharma,

Med behændige metoder, som at sige:

Verden er forbigående

Som vandsprøjt, bobler, en luftspejling!

Afsky for den

Bør straks vågne i jer!

Alle som hører denne belæring

Bliver Arhatte, og udvikler

De seks trancendente kræfter,

De tre kundskaber,

Og de otte frigørelser.

Udbyttet for de halvtresindstyvende person

Som glædesfyldt lytter til et enkelt vers

Er så meget større end denne bidragsyders

At det ikke kan beskrives.

Udbyttet for dem som hver især hører

Lotus Sutraen på denne måde er umåleligt.

Hvor meget større er så ikke udbyttet for den første person

Som glædesfyldt hørte det i Dharmaens forsamling!

Hvis en person opfordrer en anden

Til at lytte til Lotus Sutraen, ved at sige:

Denne sutra er dyb, og svær at møde

Selv gennem tusinder af myriader af kotier kalpaer

Og hvis denne opfordring bliver fulgt

Og den anden går hen for at høre den

Og lytter blot et øjeblik

Vil udbyttet for den første person

Være som følgende:

Liv efter liv vil de ikke have

Nogen sygdomme i munden.

De vil ikke mangle nogen af deres tænder,

Og tænderne vil ikke være gule eller sorte.

Deres læber vil være hverken fede eller tynde,

De vil ikke have en ubehagelig fremtoning,

Og deres tunger vil aldrig være

Tørre, sorte eller korte.

Deres næser vil være højtsiddene, lange og lige,

Deres pander brede og glatte;

Deres ansigter fuldkommen smukke,

Så det er behageligt for andre at se på dem.

De vil aldrig have dårlig ånde

Og deres mund vil altid afgive

Duften af blå lotusblomster.

Jeg vil nu fortælle om udbyttet

For en som opsøger et tempel

For at høre Lotus Sutraen,

Og som glædesfyldt lytter til den,

Blot et enkelt øjeblik:

De vil fødes blandt guder og mennesker,

Og vil få smukke elefanter og hestevogne,

Og bærestole af ædle metaller,

Og vil færdes i et himmelsk fartøj.

Hvis én befinder sig hvor Dharmaen fremlægges

Og inviterer en anden til sidde ned

Og lytte til sutraen,

Vil de dermed opnå Shakras trone,

Eller Brahmas, eller de ædle kejserers.

Hvor meger større er så ikke udbyttet for den

Som helhjertet lytter til sutraen,

Forklarer dens mening, og praktiserer

I overensstemmelse med dens lære!

Deres udbytte vil være uden grænser.

Kapitel 19 Udbyttet for den som videregiver Dharmaen

Lad mig fortælle om kvaliteterne

Af dem i den store forsamling

Som frygtløst kan fremlægge

Denne Lotus Sutra!

Sådanne mennesker vil opnå

De otte hundrede fremragende

Kvaliteter af øjet.

Med disse kvaliteter

Er deres øjne fuldkommen rene.

Med øjnene de fik fra deres forældre

Kan de se alt, både i og udenfor det mægtige kosmos,

Meru og Sumeru bjergene, Chakravada bjerget,

Og mange andre bjerge,

Skove, have, floder og bække,

Ned til det dybeste helvede,

Og op til universets top.

Der ser de alle de levende væsner;

Skønt de endnu ikke

Har fået guddommelige øjne

Vil deres syn være således.

Øret som kommer fra forældrene

Er rent og pletfrit,

Med det verdslige øre

Hører de lydene fra hele kosmos.

De hører lydene fra elefanter,

Heste, vogne og køer,

Lydene fra klokker og konkylier,

Trommer og vinyaer,

Lydene fra harper og bambusfløjter,

Rene og behagelige sange.

Og skønt de hører disse lyde,

Knytter de sig ikke til dem.

De hører utallige menneskelige stemmer,

Og alligevel kan de skille dem fra hinanden.

De hører både lydene af smerte

Og lidelse fra helvederne,

Og lydene fra de sultne spøgelser,

Som søger efter føde og drikke,

Plaget af sult og tørst.

De hører alle lydene

Både i og udenfor det mægtige kosmos,

Ned til det dybeste helvede

Og op til universets top,

Og stadig forbliver deres hørelse uskadt.

Skønt de som bevarer denne Lotus Sutra

Endnu ikke har fået

Guddommelig hørelse,

Kan de bruge deres verdslige ører.

Deres kvaliteter er nøjagtig således.

Deres lugtesans er ren.

De kan dufte og skelne imellem

Alle slags gode og dårlige dufte

I denne verden, som sumanaer,

Sandel, aloe, og tagara træer,

Og forskelige frugter og blomster.

Og de kender også duften

Af levende væsner, mænd og kvinder.

Dharma-lærerne, skønt langt herfra,

Ved hvor disse dufte kommer fra.

De som bevarer denne sutra kan

Dufte munkene og ved nøjagtig hvor de er.

De ved også, ved duften,

Om en Bodhisattva har rene intensioner,

Når han mediterer eller reciterer sutraen,

Eller lærer andre om Dharmaen.

De kan også afgøre, ved duften,

Om Buddhaen bliver holdt i ære,

Og om han videregiver Dharmaen

Ud af medfølelse med levende væsner.

Hvad mere er, de kan alene ved duften afgøre

Om levende væsner i Buddhaens nærhed Glædesfyldt lytter

Til sutraen, og om de praktiserer

I overensstemmelse med Dharmaen.

De som bevarer denne sutra

Vil få en lugtesans som denne,

Endda bedre end Bodhisattvaens lugtesans,

Som stammer fra den

Urokkelige Dharma.

Sådanne mennesker, gennem deres rene smagssans,

Vil aldrig smage noget grimt.

Hvad de end spiser

Vil blive til udødelighedens nektar.

Med deres dybe, nuancerede stemmer

Vil de videregive Dharmaen

Til den store forsamling.

Med forskellige forklaringer og billeder

Vil deres undervisning røre levende væsners hjerter.

Alle som som lytter vil glædes,

Og ære dem med de fineste ofringer.

Alle guderne, dragerne, yakshaerne og asuraerne

Vil samles og lytte respektfuldt

Til Dharmaen.

Deres kroppe er fuldkommen rene

Som klar lapis lazuli.

Alle levende væsner

Som bevarer Lotus Sutraen

Vil glade se op til dem.

Fuldkommen som fysiske former

Reflekteres i et spejl

Vil Bodhisattvaerne i deres egne kroppe

Se alt i verden afspejlet.

De alene ser det,

Skønt ingen andre gør.

Alle levende væsner; guder, mennesker,

Asuraer, helvedes beboere, sultne spøgelser

Og dyr

Vil også vise sig i denne krop

Som fysiske billeder.

Skønt de endnu ikke har opnået

Buddhatilstandens krop

Som er fin og uden fejl,

Vil alt i denne verden

Vise sig i deres rene kroppe.

Sådanne menneskers sind er uden urenhed.

Gennem deres intellekt

Vil de kende høje, gennemsnitlige og mindreværdige belæringer.

Når de hører et enkelt vers

Vil de straks gennemskue

Den fulde mening.

De vil undervise i Dharmaen, lidt efter lidt,

Over en måned, fire måneder, eller et år.

De kontemplerer den dybeste mening

Og de underviser i Dharmaen på mangfoldige måder.

De vil aldrig glemme eller blive forvirrede,

Fra start til slut,

Fordi de bevarer Lotus Sutraen.

Da de fremlægger denne Dharma,

Vil de være frygtløse blandt mennesker.

De som bevarer Lotus Sutraen besidder

Det rene sind som dette.

Skønt de endnu ikke har opnået

Det fejlfri stadie vil de alligevel have

De beskrevne karakteristika.

Disse mennesker bevarer sutraen

Og hviler i en vidunderlig tilstand:

Alle levende væsner vil glædes og ære dem.

De vil belyse og forklare denne lære

Med tusinder af myriader af kotier

Hensigtsmæssige ord

Fordi de bevarer Lotus Sutraen.

Kapitel 20 Bodhisattva Aldig Nedladende

Nu talte Buddhaen således på vers;

Der var engang en Buddha,

Kong Majestætisk Stemme.

Denne Buddha havde uendelige overnaturlige kræfter,

Ledte og hjalp alle levende væsner,

Og blev holdt i ære af guder, mennesker og drager.

Efter denne Buddhas Parinirvana,

Da den sande Dharma stod for udslettelse,

Var der en Bodhisttava

Som hed Aldrig Nedladende.

På den tid var den firefoldige forsamling

Blevet knyttet til

Deres egen fortolkning af Dharmaen.

Bodhisattva Aldrig Nedladende

Gik til dem alle og sagde:

Følg Buddhaens Vej

Og I vil alle blive Buddhaer.

Da de hørte dette

Afviste og fornærmede de alle

Bodhisattva Aldrig nedladende,

Men Bodhisattava Adrig Nedladende

Udholdt det tålmodigt.

Da hans liv lakkede mod enden,

Og han havde udlevet al dårlig karma,

Kunne Aldrig Nedladende høre denne sutra,

Og hans seks sanser blev renset.

Ved mirakuløse kræfter blev

Bodhisattva Aldrig Nedladendes liv forlænget

Og han fremlagde sutraen vidt og bredt,

Og handlede således endnu engang

For andres glæde.

De som var knyttet til deres egen fortolkning af Dharmaen

Fandt støtte og inspiration hos denne Bodhisattva

Og kunne således hvile

På Buddha-Vejen.

Da Aldrig Nedladende døde

Mødte han utallige Buddhaer.

Fordi han havde videregivet denne sutra

Opnåede Aldrig Nedladende umålelig lykke,

Opsamlede god karma,

Og realiserede snart Buddhaens Vej.

Den tids Bodhisattva Aldrig Nedladende

Var ingen anden end mig.

Fordi den firefoldige forsamling,

Som var knyttet til

Særlige aspekter af Dharmaen,

Hørte Aldrig Nedladende sige:

I vil alle blive Buddhaer,

Har de siden hen mødt utallige Buddhaer.

Disse mennesker er ingen andre

End de fem hundrede Bodhisattvaer,

Lægmænd og lægkvinder med ren tro,

Som nu er samlet for mig

For at høre og acceptere denne sutra

Som er den ultimative belæring.

Jeg fremlagde den, og gav den til andre,

Og fik dem således til at opnå Nirvana.

Gennem mange liv har de bevaret

En sutra som denne.

Først efter myriader af kotier af kalpaer;

En ubeskrivelig tid,

Kan de høre denne Lotus Sutra.

Først efter myriader af kotier af kalpaer;

En ubeskrivelig tid,

Fremlægger Buddhaerne

Denne sutra.

Derfor må alle I praktiserende

Som hører denne sutra

Efter Buddhaens Parinirvana

Ikke tvivle på dens ord.

I skal helhjertet

Fremlægge denne sutra vidt og bredt.

Så vil I møde Buddhaerne liv efter liv,

Og snart realisere Buddhaens Vej.

Kapitel 21 Buddhaens Overnaturlige Kræfter

Buddhaen talte således på vers:

Buddhaerne, med deres store

Overnaturlige kræfter

Manifesterer disse kræfter

Til glæde for levende væsner.

Deres tunger når op til Brahmas Verden

Og deres kroppe udstråler det skønneste lys

De viser dette mirakel

For de som søger Buddha-Vejen.

Buddhaernes hosten og knipsen

Genlyder gennem universet,

I de Ti Retningers verdner.

Jorden skælver på seks måder.

Fordi denne sutra kan bevares

Efter Buddhaens Parinirvana,

Glædes Buddhaerne,

Og viser deres overnaturlige kræfter.

Om de så igennem utallige kalpaer

Priser dem som bevarer denne sutra,

Vil de ikke yde dem fuld retfærdighed.

Kvaliteterne hos disse mennesker er

Grænseløse og uden ende,

Fuldkommen som den åbne himmel

I de Ti Retninger.

De som bevarer denne sutra

Har allerede set mig,

Prabhutaratna Buddha,

Og de forskellige Buddha-manifestationer,

Og i dag ser de alle Bodhisattvaerne

Som jeg har ledt og inspireret indtil nu.

De som opbevarer denne sutra

Vil glæde både mig, de forskellige Buddha-manifestationer,

Og Prabhutaratna Buddha,

Som er opløst i Nirvana.

De vil også møde, glæde og ære

Fortidens og fremtidens Buddhaer

Og de som nu lever

I de Ti Retninger.

De som bevarer denne sutra

Vil snart blive ét med Dharmaen,

Den skjulte essens,

Som alle Buddhaer blev ét med

Da de sad på Oplysningens Sted.

De som bevarer denne sutra

Vil forklare meningen med Dharmaen,

Navne og ord,

Glædesfyldt og i fuldt vigør,

Som vinden over himlen

Der ikke har nogen forhindringer overhovedet.

Efter Buddhaens Parinirvana

Vil de kunne gøre rede for årsager og omstændigheder,

Og sutraernes rækkefølge,

Og de vil forklare sandheden

I overensstemmelse med den egentlige mening.

Som solens og månens lys

Eliminerer mørket,

Vil disse mennesker

Udslette levende væsners blindhed,

De vil undervise utallige Bodhisattvaer

Så de hviler i det Ene Fartøj.

Derfor må den vise,

Når han hører om disse fordele,

Bevare denne sutra

Efter mit Parinirvana.

Disse mennesker vil være resolutte,

Og følge Buddhaens Vej uden tøven.

Kapitel 22 Videregivelsen

Igennem utallige hundrede tusinder kalpaer har jeg praktiseret denne Dharma som leder til den højeste komplette oplysning, og som er så svær at forstå. Nu videregiver jeg den til jer. I skal passe på den, og recitere dens ord. I skal sprede dens lære vidt og bredt. I skal lade alle levende væsner høre den. Hvorfor det? Fordi Buddhaen, medfølende og generøs, helt frygtløs, giver Tathagataens visdom til alle levende væsner. Buddhaen er alle levende væsners store velgører. I skal praktisere i overensstemmelse med Buddhaens lære. Lad aldrig grådighed overvælde jer! Hvis der er sønner og døtre af god familie som har tillid til Buddhaens visdom i fremtiden, skal I give dem Lotus Sutraen; lade dem høre og kende den, så også de kan opnå Buddhaens visdom. Hvis der er levende væsner som ikke accepterer den, skal I vise dem andre af Buddhaens belæringer, og således glæde dem. Hvis I gør dette, vil I indfri jeres gæld til Buddhaen.

Kapitel 23 De Gamle Historier om Medicin Buddhaen

Bodhisattva Underskøn hengav sig til asketiske praksisser. Han fulgte belæringerne fra Buddhaen Sol Måne Stråle, og vandrede op og ned, i helhjertet søgen efter oplysning igennem tolv tusinde år, og han opnåede det samadhi der hedder Afsløring af al Form. Efter at have opnået dette samadhi, var han fuld af glæde, og tænkte:

Jeg har opnået dette samadhi Aflsøring af al Form udelukkende gennem den kraft jeg har fået fra Lotus Sutraen. Jeg vil nu ære Buddha Sol Måne Stråle og Lotus Sutraen. Da han gik ind i sit samadhi regnede mandarava blomster ned fra himlen sammen med sort sadeltræ, og fyldte himlen som skyer og regn. Fra den indre kyst ved Sumeru bjerget regnede det sandeltræsparfume. Med denne skønne kostbare parfume ærede han Buddhaen. Da han havde æret Buddhaen, trådte han ud af samadhi, og tænkte:

Jeg har nu æret Buddhaen med mine overnaturlige kræfter. Det kommer imidlertid ikke op på siden af æren ved at ofre min krop. Gennem et tusinde to hundrede år inhalerede han sandeltræsdufte, olibanum, kløver, aloe og limtræ, og drak æteriske olier af campakablomster. Så indsmurte han sin krop med velduftende salver. Foran Buddha Sol Måne Stråle dækkede han sin krop med en himmelsk juvelbesat klædedragt, og med de duftende olier. Ved hans overnaturlige kræfter antændte han sin krop, og den oplyste så mange verdner som der er sandkorn i firs kotier Ganges floder. Samtidig priste Buddhaerne ham:

Fremragende, fremragende, oh du af god familie! Dette er sand søgen. Dette er den sande Dharma-ofring til Tathagataen. Der er ingen sammenligning, om så man ønskede at ære Buddhaen med blomster, parfume, kranse, røgelse, pulveriseret røgelse, salver, silkebannere, bærestole, sandeltræsparfume fra Sumerus indre kyst eller lignende ting. Der er ingen sammenligning, om så man ofrede et helt kongerige, sin ægtefælle eller sine børn. Oh du af god familie, dette er den ypperligste ofring. Dette er den højeste og bedste af alle ofringer, for du ofrer Dharmaen til Tathagataerne.

Efter disse ord blev de alle stille. Hans krop brændte i et tusinde to hundrede år. Derefter brændte hans krop ud. På grund af hans ofring blev Bodhisattva Underskøn genfødt i Sol Måne Stråles Buddhaland, og han priste Buddhaen på vers, med samlede hænder:

Din fremtoning er sjældent skøn.

Din udstråling oplyser de Ti Retninger.

For længe siden ærede jeg dig;

Nu står jeg for dig igen.

Oh Buddha! Buddhaen er stadig i denne verden!

Så sagde Sol Måne Stråle til Bodhisattvaen:

Jeg er nu fremme ved mit Parinirvana,

Min udslettelse står for.

Jeg beder dig forberede min seng.

Jeg vil opløses i Parinirvana i aften.

Jeg betror dig Buddhaens Dharma,

Og alle Bodhisattvaerne og de store Sravakaer,

Og Dharmaen som leder til den højeste oplysning. Derefter opløstes Buddha Sol Måne Stråle i Parinirvana i nattens sidste vagt. Efter at have bevidnet Buddhaens Parinirvana var Bodhisattva Underskøn slagen af sorg, og længtes efter Buddhaen. Han byggede et ligbål af sandeltræ fra Sumerus indre kyst, og kremerede Buddhaens krop. Da ilden gik ud, samlede han relikvierne. Han fik lavet firs tusinde juvelbesatte urner, og rejste fireogfirs tusinde stupaer så høje som tre verdner. De var udsmykket med piller, hvorfra der hang bannere og baldakiner og forskellige juvelbesatte klokker.

Så tænkte Bodhisattva Underskøn således: Skønt jeg har æret Buddhaen på mange måder, er jeg ikke tilfreds. Nu vil jeg ære relikvierne. Straks han havde udtalt ordene, lavede han en ofring for de fireogfirs tusinde stupaer ved at brænde sine arme. Derved bevægede han utallige Sravakaer og ubeskriveligt mange mennesker til at søge den højeste oplysning. Alle dvælede de i samadhiet Afsløring af al Form. Bodhisattvaerne, guderne, menneskene og asuraerne så at hans arme var væk, og blev sorgtyngede. De sagde:

Bodhisattva Underskøn er vores lærer. Han har ledt og inspireret os. Nu har han brændt sine arme, og hans krop er deform. Bodhisattva Underskøn afgav et løfte til den store forsamling:

Jeg har frasagt mig mine arme, og jeg skal nu opnå Buddhaens gyldne krop. Hvis dette er sandt og ikke falsk, lad da begge mine arme blive som før. Denne Bodhisattva havde både dyd og visdom i overmål, hvorfor hans arme genskabtes spontant efter dette løfte. Da det skete, skælvede det ganske kosmos, og der regnede juvelblomster fra himlen, og alle guder og mennesker så et uovertruffent mirakel.

Hvad tænker I om dette? Er denne Bodhisattava Underskøn en ukendt? Han er ingen anden end Medicin Konge Bodhisattaven. Han gennemgik en praksis hvor han frasagde sig sin krop utallige, hundrede tusinder af myriader af kotier af nayuta gange. Hvis nogen ønsker den fuldkomne oplysning, må han eller hun ære stupaerne ved at brænde en finger eller en tå. Han eller hun er da bedre end de som ofrer deres lande og byer, ægtefæller og børn, bjerge, skove, floder eller andre sjældne skatte.

Kapitel 24 Bodhisattva Herlig Lyd

Bodhisattva Herlig Lyd trådte ind i samadhi. Ved kraften af dette samadhi fik hun fireogfirs tusinde juvelbesatte lotusblomster til at springe frem på Gribbetinden, ikke langt fra Dharmaens Sæde. Deres stængler var af Jambunada guld, bladene af sølv, og deres frøstande var diamanter.

Så forsvandt Bodhisattva Herlig Lyd fra sin verden, og ankom med fireogfirs tusinde Bodhisattvaer til Gribbetinden i denne Saha Verden. Hun trådte frem for Shakaymuni Buddha med en værdifuld halskæde, og bøjede sig for hans fødder. Således talte da Buddhaen:

Der var engang en Buddha som hed Torden Skyernes Konge, en Tathagata, en Arhat, en perfekt oplyst. Hans verden hed Alle Verdners Udstilling, og hans kalpa Glædesfuldt Syn. Igennem tolv tusinde år ærede Bodhisattaven Herlig Lyd Buddhaen, ofrede hundrede tusinde slags musik og fireogfirs tusinde juvelbesatte skåle. Som et resultat heraf blev hun født i Buddha Kong Visdoms verden, og har opnået overnaturlige kræfter. Lyt! Hvad tænker I om dette? Er Bodhisattvaen Herlig Lyd som ærede Buddha Torden Skyernes Konge med musik og skåle jer ubekendt? Bodhisattaven Herlig Lyd, en stor mester, som står i denne forsamling er nøjagtig den samme. Nu hvor hun respektfuldt og pligtopfyldende har tjent utallige Buddhaer og dermed plantet det godes rødder, møder hun Buddhaer i antal som sandkornene i Ganges floden. I tænker vel at Bodhisattva Herlig Lyd kun findes her; imidlertid kan denne Bodhisattva manifestere sig i mange kroppe. Således har hun videregivet denne sutra mange forskellige steder, for levende væsner. Somme tider i form af Brahma. Somme tider i form af Shakra. Somme tider i form af Ishvara. Somme tider i form af en stor leder af guderne. Somme tider i form af Maheshvara. Somme tider i form af Vaishravana. Somme tider i form af en ædel kejser. Somme tider i form af mindre konge eller dronning. Somme tider i form af en rigmand. Somme tider i form af en husholder. Somme tider i form af en statsmand. Somme tider i form af en brahmin. Somme tider i form af en munk, nonne eller lægtroende. Somme tider i form af en ægtefælle til en rigmand eller en husholder. Somme tider i form af en ægtefælle til en statsmand. Somme tider i form af en ven til en brahmin. Somme tider i form af en dreng eller pige. Somme tider i form af et menneske eller et ikke-menneskeligt væsen; en gud, drage, yaksa, gandharva, asura, garuda, kinnara eller mahoraga. Således har hun videregivet sutraen, frelst dem i helvede, de sultne spøgelser, dyr og dem i svære omstændigheder. Somme tider forvandler hun sig til en mand i det royale harem, og fremlægger denne sutra.

Oh lyt! Denne Bodhisattva Herlig Lyd frelser alle levende væsner i Saha Verden. Bodhisattva Herlig Lyd har antaget forskellige former, og fremlagt denne sutra for levende væsner. Alligevel er hendes styrke stadig den samme, og ligeledes hendes overnaturlige kræfter og hendes visdom. Bodhisattvaen oplyser Saha Verdenen med sin store visdom, og får alle levende væsner til at erkende det som skal erkendes.

Hun gør nøjagtigt det samme i alle de Ti Retningers mange verdner. Hvis hun kan frelse levende væsner som en Sravaka, forvandler hun sig til en Sravaka for at fremlægge Dharmaen. Hvis hun kan frelse levende væsner som en Pratyeccabuddha, forvandler hun sig til en Pratyeccabuddha for at fremlægge Dharmaen. Hvis hun kan frelse levende væsner som en Bodhisattva, forvandler hun sig til en Bodhisattva for at fremlægge Dharmaen. Hvis hun kan frelse levende væsner som en Buddha, forvandler hun sig til en Buddha for at fremlægge Dharmaen. Således ændrer hun sin form i overensstemmelse med levende væsners kapacitet. Hvis hun kan frelse dem gennem Parinirvana, opløses hun i Parinirvana. Bodhisattva Herlig Lyd, en stor mester, har optjent sine overnaturlige kræfter og sin visdoms styrke netop således.

Kapitel 25: Porten til alle retninger

Hør om Avalokitesvaras praksis, som er gyldig for alle! Hendes løfte er så dybt som havet, og hendes kalpa er ufatteligt langt. Efter at have tjent mange tusinde kotis Buddhaer afgav hun et stort, rent løfte. Jeg vil nu forklare det: hvis du hører hendes navn og ser hendes krop, og holder hende i dine tanker, vil du ikke spilde dit liv, og du vil ende al lidelse.

Hvis nogen forsøger at skade dig, og skubber dig ind i et bål – hvis du kontemplerer Avalokitesvaras magt, vil bålet blive forvandlet til en sø. Hvis du sejler på havet, og møder fare fra drager, fisk eller dæmoner – hvis du kontemplerer Avalokitesvaras magt, vil bølgerne ikke opsluge dig. Hvis du er på toppen af Sumeru bjerget, og nogen skubber dig ud – hvis du kontemplerer Avalokitesvaras magt, vil du blive hængende i himlen som solen. Hvis du jages af ondskab, og bliver skubbet ud fra Diamant bjerget – hvis du kontemplerer Avalokitesvaras magt, vil ikke et hår på dit hoved blive krummet. Hvis røvere omringer dig, med sværd og onde hensigter – hvis du kontemplerer Avalokitesvaras magt, vil deres medfølelse vågne. Hvis du forfølges af en konge, og dømmes til henrettelse – hvis du kontemplerer Avalokitesvaras magt, vil bødlens sværd splintres. Hvis du er fængslet og lænket på hænder og fødder – hvis du kontemplerer Avalokitesvaras magt, vil lænkerne forsvinde, og du vil være fri. Hvis nogen prøver at skade din krop med forbandelser eller gift – hvis du kontemplerer Avalokitesvaras magt, vil deres anslag vende tilbage til dem selv. Hvis du møder onde rakshaer, giftige drager eller dæmoner – hvis du kontemplerer Avalokitesvaras magt, vil de ikke vove at røre dig. Hvis du er omringet af blodtørstige bæster med frygtelige tænder og klør – hvis du kontemplerer Avalokitesvaras magt, vil de straks rende uendeligt langt væk. Hvis du angribes af øgler, slanger eller skorpioner, med ånde så giftig som flammende røg – hvis du kontemplerer Avalokitesvaras magt, vil de flygte ved lyden af din stemme. Hvis tordenen buldrer, lynene knitrer, hagl falder og voldsom regn vælter fra skyerne – hvis du kontemplerer Avalokitesvaras magt, vil det straks forsvinde. Hvis levende væsner møder svær modgang, og rammes af uendelige plager, kan Avalokitesvaras vidunderligt magtfulde visdom lette alle deres lidelser. Med overnaturlige kræfter, med visdom og hensigtsmæssige midler, er der ingen steder i de ti retninger hvor hun ikke vil vise sig. Lidelserne hos de som er i onde omstændigheder; dem i helvede, de sultne spøgelser og dyrene, de som undergår fødsel, alderdom, sygdom og død, vil gradvist udslettes. Hun, som opfatter verden med sandhed, renhed og dyb visdom, med ædelhed og medfølelse, bør altid søges og æres. Hun er en pletfri, ren lysstråle, en visdommens sol som spreder mørket, en flamme som modstår al uro. Hun oplyser den ganske verden. Hendes vilje, hvis essens er medfølelse, ryster alt som torden, og hendes nåde er som en smuk sky, som bringer Dharmaens udødelige regn, og udslukker begærets flammer. I en tvist for en dommer, eller midt i et slag – hvis du kontemplerer Avalokitesvaras magt, vil alle modstandere flygte. Hun har en mirakuløs stemme; stemmen af én som opfatter hele verden, en stemmes som Brahma, en stemme som tidevandet, en stemme der ikke kan overgås i denne verden – derfor skal du altid holde hende i dit sind. Du må ikke tvivle, så meget som et enkelt øjeblik. Den rene Avalokitesvara kan være din tilflugt når du lider sorg eller dør. Hun besidder alle kvaliteter, ser levende væsner med sin nåde, og hendes dyd er umålelig; derfor skal du ære hende.

Kapitel 26: Dharani

Buddhaen sagde: ”Hvis en søn eller datter af god familie bevarer et fire.liniers vers af denne sutra, reciterer det, forstår meningen med det, vil hans eller hendes fortjeneste være meget stor. Derefter sagde Medicin Konge Bodhisattvaen til Buddhaen: ”Oh Buddha! Jeg vil nu give dharanier til Dharmaens lærere, som kan beskytte dem”. Så reciterede han en dharani: ”Anye manye mane mamane chitte charite

same samita vishante mukte muktatame same avishame samasame jaye ksaye akshaye

akshine shante samite dharani alokabhashe pratyavekshani nidhiru bhyantaranirdishte abhyantarap a rishuddhi mutkule mutkule arade parade sukankshi asamasame buddhavilokite dharmaparikshite samghanirghoshani bhayabhayavishodhani mantre mantraksayate rute rutakaushalye akshaye akshayavanataye abale amanyanataye”.

”Oh Buddha! Denne mantra-dharani er blevet benyttet af Buddhaer, så mange som der er sandkorn i toogtres kotier Ganges floder. Enhver som angriber eller bagtaler Dharmaens lærere, angriber således også disse Buddhaer. Så priste Buddhaen Medicin Konge Bodhisattvaen, og sagde: ”Strålende! Strålende! Oh Medicin Konge! I medfølelse har du videregivet disse dharanier for at beskytte Dharmaens lærere. Det vil være til glæde for alle levende væsner”.

Da sagde Bodhisattva Modig Giver til Buddhaen: ”Oh Buddha! Jeg vil også give en dharani som beskyttelse til de som reciterer eller passer på Lotus Sutraen. Hvis Dharmaens lærere tager denne dharani til sig, vil ingen yaksha, rakshasa, putana, krtya, kumbhanda eller sultne spøgelser nogensinde kunne ramme deres svage sider, uanset hvor meget de prøver”. Foran Buddhaen gav han da denne dharani: ”Jvale mahajvale ukke mukke ade adavati nrtye nrtyavati ittini vittini chittini nrtyani nrtyavati”.

”Oh Buddha! Denne mantra-dharani er blevet benyttet af Buddhaer, så mange som der er sandkorn i toogtres kotier Ganges floder. Enhver som angriber eller bagtaler Dharmaens lærere, angriber således også disse Buddhaer”.

Da sagde den Himmelske Konge Vaishravana, en af verdens beskyttere, til Buddhaen: ”Oh Buddha! Jeg vil også, i medfølelse med alle levende væsner, og for at beskytte Dharmaens lærere, give en dharani. Og han reciterede en dharani: ”Atte natte vanatte anade nadi kunadi”.

”Oh Buddha! Med denne mantra-dharani beskytter jeg Dharmaens lærere, og jeg vil også beskytte de som opretholder denne sutra. Alle tunge bekymringer skal løftes, hundrede yojanas omkring dem”.

Så talte også Devaraja Dhrtarashtra til Buddhaen, med hænderne presset sammen, og sagde: ”Oh Buddha! Jeg vil også beskytte dem som opretholder Lotus Sutraen. Han gav da en dharani: ”Agane gane gauri gandhari chandali matangi janguli brusali atthi.

Iti me iti me iti me iti me iti me nime nime nime nime nime ruhe ruhe ruhe ruhe ruhe stahe stahe stahe stahe stahe”.

Ti rakshasier trådte frem for Buddhaen og sagde: ”Oh Buddha! Vi ønsker også at beskytte dem som reciterer og passer på Lotus Sutraen, og befri dem for verdslige bekymringer. Og de gav en dharani: ”Iti me iti me iti me iti me iti me nime nime nime nime nime ruhe ruhe ruhe ruhe ruhe stahe stahe stahe stahe stahe”.

”Lad hellere problemer ramme os end Dharmaens lærere”. De ti rakshasier talte på vers:

”Hvis nogen ikke accepterer vores dharanier,

og besværer en som fremlægger Dharmaen,

vil hans hoved splittes i syv stykker

fuldkommen som en gren fra arjaka træet.

Tænk på dem som myrder deres forældre,

På dem som presser urene sesamfrø,

På dem som snyder kunder med vægten,

Tænk på de synder Devadatta begik;

Han som splittede Sanghaen.

Dem som bagtaler Dharmaens lærer

Vil lide under konsekvenser lige som disse.

Oh Buddha! Vi vil også beskytte dem som beskytter, reciterer og praktiserer denne sutra; få dem til at leve i fred, befri dem for deres tunge byrder, og fjerne de forskellige gifte”.

Kapitel 27: De gamle fortællinger om Det Rigeliges Konge

Nu talte Buddhaen Torden Stemme Konstellation Visdom Konge: ”Nøjagtig! Nøjagtig! Det er fuldkommen som du har sagt. Hvis sønner og døtre af god familie finder gode venner, vil disse venner, efter at have plantet det godes rødder, udføre Buddhaens arbejde, oplyse, belære, støtte og glæde dem, og vil få dem til at opnå den højeste oplysning. Oh store konge! Du skal vide at en god ven er i sandhed en ansporing, som bringer inspiration til andre, får dem til at møde en Buddha, og vækker tanken om den højeste oplysning i dem. Oh store konge! Ser du disse to sønner? De har allerede æret så mange Buddhaer som der er sandkorn i femogtres hundrede tusinde myriader kotier nayuta Ganges floder, de har respektfuldt tjent Buddhaerne, budt Lotus Sutraen velkommen i deres nærhed, og med medfølelse hjulpet levende væsner med fejlagtige synspunkter til sande synspunkter.

Kapitel 28: Forsikringer fra Bodhisattva Universel Dyd

Nu ankom Bodhisattva Universel Dyd, ved hjælp af sine overnaturlige kræfter, værdighed og berømmelse, fra øst. Han ankom til Gribbetinden i Saha Verdenen. Han gjorde knæfald for Buddhaen, og gik højre om ham. Så talte han til Buddhaen: ”Oh Buddha! Langt væk, i Buddhaen Juvelbesat Majestætisk Overlegen Konges land, hørte jeg dig fremlægge Lotus Sutraen her i Saha Verdenen. Jeg er kommet for at lytte til dig, sammen med en ubegribeligt stor forsamling af Bodhisattvaer. Jeg beder dig, oh Buddha, om at lære os, hvorledes sønner og døtre af god familie kan blive ét med Lotus Sutraen efter Buddhaens Parinirvana. Buddhaen sagde til Bodhisattava Universel Dyd: ”Efter Buddhaens Parinirvana vil sønner og døtre af god familie blive ét med Lotus Sutraen, hvis de først opfylder fire nødvendige forudsætninger: for det første skal de opnå Buddhaernes beskyttelse, for det andet skal de plante det godes rødder, for det tredje skal de slutte sig til dem som er virkeligt besluttede, og for det fjerde skal de vække ønsket om at frelse alle levende væsner. Sådanne sønner og døtre af god familie vil afgjort blive ét med sutraen efter Buddhaens Parinirvana, hvis de opfylder disse fire forudsætninger”.

Så talte Bodhisattva Universel Dyd til Budhaen: ”Oh Buddha! Hvis der er nogen der bevarer denne sutra i den plagede verden fem hundrede år efter Buddhaens Parinirvana, vil jeg beskytte dem og skærme dem fra alle tunge byrder, lade dem opnå glæde, og ikke tillade nogen at ramme dem gennem deres svagheder. Jeg vil ikke give Mara en chance for at ramme dem. Hvis de reciterer denne sutra, om det er gående eller stående, vil jeg vise mig for dem på en hvis elefant med seks stødtænder, med hele mit følge af store Bodhisattvaer, jeg vil manifesteres for dem og skærme deres sind, fordi de ærer Lotus Sutraen. Hvis de kontemplerer denne sutra, vil jeg manifesteres foran dem på en hvid elefant. Hvis de glemmer en linie eller et vers af Lotus Sutraen, vil jeg undervise dem og recitere med dem, og derved gøre dem kompetente. Således vil de som accepterer og reciterer Lotus Sutraen kunne se mig, og i deres store glæde gøre sig endnu mere umage. Som resultat af at have set mig, vil de opnå samadhi og dharanier. Oh Buddha! I den plagede verden fem hundrede år efter Buddhaens Parinirvana, skal de munke, nonner, lægmænd og lægkvinder som søger, bevarer, reciterer, kopierer og ønsker at praktisere Lotus Sutraen stræbe helhjertet igennem enogtyve dage. Efter fulde enogtyve dage vil jeg ankomme på en hvid elefant med seks stødtænder, med et følge af utallige Bodhisattvaer, som igen vil være omgivet af deres følge, og således manifestere mig for levende væsner i en hvilken som helst form de måtte ønske. Så vil jeg fremlægge Dharmaen for dem, og glæde dem dermed. Jeg vil også give dem en dharani. Når de modtager denne dharani, vil ikke-menneskelige væsner ikke have kraft til at ødelægge dem, og mænd og kvinder ikke kunne besvære dem. Jeg vil også selv beskytte disse mennesker. Jeg beder dig, oh Buddha, om at lade mig videregive denne dharani. Og således gav han dharanien foran Buddhaen: ”Adande dandapati dandavarte dandakushale dandasudhare sudhare sudharapati buddhapashyane sarvadharani avartane arvabhashyavartane su-avartane samghapariksani samghanirghatani asamge samgapa-gate tr-adhvasamghatulyaprapte sarvasam gasamatikrante sarvadharmasuparikshite

Sarvasattvarutakaushalyanugate simhavikridite”.

”Oh Buddha! Hvis nogen Bodhisattva hører denne dharani, skal de vide at den stammer fra Bodhisattva Universel Dyds overnaturlige kræfter. Hvis der er nogen som accepterer Lotus Sutraen, skal vedkommende tænke: ”Dette er intet andet end Universel Dyds fortjenestes kraft”. Hvis der er nogen som bevarer, reciterer, husker, forstår og praktiserer i henhold til denne lære, vid da at de udfører Universel Dyds praksis. De planter det godes dybe rødder foran utallige ubegrænsede Buddhaer. Buddhaerne vil stryge dem over hovedet. Hvis de kopierer denne sutra, vil de, efter deres død, blive født i de Treogtredive Guders Himmel. Hvor meget mere fantastisk er det så ikke for dem som bevarer, reciterer, husker, forstår og praktiserer i henhold til denne lære! Hvis der er nogen som bevarer, reciterer og forstår denne sutra, vil de, ved enden af deres liv, blive mødt af tusinde Buddhaer, som sikrer at de aldrig mere vil frygte, og ikke vil falde i tilværelsens vanskelige tilstande. Således vil de ankomme i Tusita Himlen hos Maitreya Bodhisattva, han som er prydet af de toogtredve mærker og omgivet af et mægtigt følge af Bodhisattvaer og hundrede tusinder af myriader koti himmelske væsner. Der vil de fødes, og således vil deres fortjeneste være. Derfor bør den vise helhjertet kopiere, bevæge andre til at kopiere, bevare, recitere, huske og praktisere i henhold til denne lære. Oh Buddha! Ved mine overnaturlige kræfter vil jeg nu beskytte, udbrede og bevare denne sutra fra udslettelse i Jampudvipa, i tiden efter Buddhaens Parinirvana.