Hvad menes der med smilende visdom?

Smilende visdom betyder, at den som smiler og ler meget, som er fuld af glæde og munterhed, han gør det som er ret og rigtigt overfor andre. Smilende visdom betyder at den som smiler og ler meget, som er fuld af glæde og munterhed, han ved at beherske sine sansenydelser. Smilende visdom betyder at den som smiler og ler meget, som er fuld af glæde og munterhed, han spiser med måde. Smilende visdom betyder at den som smiler og ler meget, som er fuld af glæde og munterhed, han kan lide at holde sig vågen. Således udvikler han god moral, koncentration og visdom. Han gør sig fri ved hjælp af fuldkommen og frigørende indsigt og visdom. Smilende visdom betyder at den som smiler og ler meget, som er fuld af glæde og munterhed, han kender forskel på fakta og indbildninger, og han lever i harmoni med omgivelserne. Han erkender de fire forædlende sandheder, udvikler opmærksomhed og energisk gå-på-mod, og får styrke til at gennemføre det han har sat sig som mål. Han vokser i overbevisning og kraft, og udvikler de syv oplysningsfaktorer. Smilende visdom betyder at den som smiler og ler meget, som er fuld af glæde og munterhed, han vandrer de ædles vej, og kan nyde godt af træningens frugter. Smilende visdom betyder at den som smiler og ler meget, som er fuld af glæde og munterhed, han trænger ind i den dybeste visdom og når frem til det endelige mål, som er at virkeliggøre nibbana. Med smilende visdom opnår man alt dette; det er dette som er smilende visdom.