Tendai buddhismens filosofi bygger på T’ien-t’ai skolens belæringer, systematiseret af Chih-i (538-597). På Chih-i’s tid strømmede alle de buddhistiske skrifter til Kina, uden nogen form for kronologi eller sekterisk opdeling. Chih-i satte sig for at undersøge om der var en enhed, en indre konsekvens, i alle disse belæringer, og udformede et skema over buddhismens udvikling igennem De Fem perioder. Det er vigtigt at forstå, at senere tiders forskning har vist at denne inddeling ikke er historisk korrekt. Alligevel kan den stadig bruges til at give en slags overblik over den kinesiske buddhisme.

 

De Fem Perioder

  • Flower Garland; varede nogle uger, regnet fra Buddhaens oplysning. Her fremlagde han Flower Garland sutraen, og talte direkte fra sin oplyste tilstand.
  • Deer park; de følgende 12 år, hvorfra Pali kanon stammer.
  • Den Forlængede (Vaipulya) periode; de næste 8 år, hvorfra de forberedende Mahayana belæringer stammer. Hertil hører fx Vimalakirti Sutraen, Rene Land sutraerne, og de esoteriske tantraer.
  • Prajnaparamita perioden; hvor Buddhaen igennem 22 år fremlagde læren om sunyata (tomhed) og ophævelsen af dualistisk tænkning.
  • Lotus og Nirvana Sutraerne; de sidste 8 år af Buddhaens liv, hvor han sluttede cirklen tilbage til sin oprindelige undervisning, og igen talte direkte fra sin oplyste tilstand.

Som det fremgår af skemaet, tillægges Lotus Sutraen afgørende betydning i Tendai buddhismen – den er skolens filosofiske grundlag, med sin lære om det Ene Fartøj, Ekayana, som sammenfatter alle doktriner og praksisser, og ser de modstridende belæringer som udtryk for Buddhaens kunstgreb, når han tilpassede sin undervisning til sit aktuelle publikums forståelse.

 

De Tre Sandheder

En anden betydningsfuld Tendai doktrin er de Tre Sandheder; foreningen af det tilsyneladende og det ultimative. Den tilsyneladende sandhed er den vi så udmærket kender; ting findes, bordet jeg sidder ved er her, lige foran mig – og jeg findes også. Den ultimative sandhed er sandheden om sunyata; at alle kendte fænomener er ’tomme’, dvs produkter af det sammenspil af årsager og omstændigheder som hele verden deltager i, og dermed ikke har en bestående kerne, sjæl eller essens – alt er blot forbigående manifestationer, som kun tilsyneladende består. Middelvejens sandhed er så sandheden om foreningen af de to foregående sandheder; alt eksisterer, men kun som foranderlige manifestationer af årsager og omstændigheder.

Den direkte erkendelse (i modsætning til den intellektuelle forståelse) af Middelvejens sandhed er et af målene med Tendai buddhismens praksis. Shikan meditation er en af metoderne der bruges, sammen med visualiseringer, mandala praksis og andre esoteriske metoder.

 

Ichinen Sanzen

En tredje vigtig belæring er doktrinen om Ichinen Sanzen; Tre tusinde verdner i et enkelt tankeøjeblik, som er den filosofiske udlægning af den meditative erkendelse af at alt sameksisterer; at individets rolle er afgørende vigtig for hele verden, og at alle vores tanker, ord og handlinger har konsekvenser for både os selv og andre.

Som følge af Ichinen Sanzen doktrinen har vi også læren om vigtigheden af at vi hver især oplyser vores eget hjørne af verden; at vi forpligter os i forhold til andre levende væsner og deres lykke. Der er ikke tale om blot og bar social ansvarlighed, men om engageret spirituel praksis som har sit udspring i en erkendelse af, at lykke ikke er for den enkelte (eller den enkeltes umiddelbare familie og omgangskreds), men der imod for alle levende væsner.

 

Denne artikel er en del af eSanghas buddhistiske bibliotek. For at få adgang til alle artiklerne, skal du registrere dig på eSangha – det er hurtigt, gratis og uforpligtende.