2673_0_5

Buddhaen sagde engang at han ville være i stand til at svare på spørgsmål om satipatthana (sindsnærværstræningen, Mindfulness) uden at gentage sig selv eller udtømme sine svar, om så der blev stillet spørgsmål i et helt århundrede. Indholdet i Mahasatipatthana suttaen er da også omfattende og kan siges i sig at rumme en fuldstændig anvisning på en praktisk træningsvej til at opnå indsigt, samt en fremlæggelse af de allermest centrale buddhistiske doktriner.

For tiden gennemgår vi i Tendais københavnergruppe suttaen og tager fat på en ny Sati fra gang til gang. For overskuelighedens skyld er her en skematisk oversigt over suttaens indhold

Den direkte vej

Definition

1. kroppen

  • Åndedrættet
  • Kroppens stillinger
  • Kroppens aktiviteter
  • Kroppens anatomiske dele
  • Kroppens grundegenskaber/elementer
  • Kroppens opløsning

2. Følelserne

3. Sindet

  • tankerne

4. Dhamma -fænomenerne

  • De 5 forhindringer
  • De 5 involveringsgrupper/aggregates/skandas
  • De 6 indre og ydre sansefunktionsfelter/sense-spheres
  • De 7 opvågningsfaktorer
  • De 4 ædle sandheder/centrale kendsgerninger

Træningens resultat/prediction – Nibbana

Denne skematiske fremstilling kan anskues som en progression mod højere og højere stader, fra den ”grove” betragtning af åndedrættet til de 4 sandheder og i sidste ende realisering af det højeste mål – nibbana. Det betyder naturligvis ikke at man skal hænge fast i åndedrættet til evig tid, fordi man ikke synes at man har perfekt styr på den del af sagen. Det handler mere om at lade de forskellige elementer indgå i en dynamisk proces som illustrationen nedenfor antyder. Her med åndedrættet i centrum.

satimodel2

Kåre A. Lie konkluderer i sin kommentar til suttaen følgende:

Hele suttaen kan læses som detaljerede instruktioner i at se tingene som det der er, og ikke noget andet. Ikke lægge noget andet ind i fænomenerne end det som kan forsvares ud fra de givne data – betragt kroppen som krop. Den ukyndige sætter sit ego i relation til alle indtryk og forestillinger, til alt han oplever. Den som træner øver sig i at betragte fænomenerne som fænomener uden at pålægge dem egoforestillinger, og den der har nået frem er den der har lært sig at se tingene som de er, og ikke noget andet.

Kåres kommentar kan i øvrigt hentes gratis her hvis man har lyst til at nørde videre:

Mahasatipatthana sutta – en analytisk studie