Mindfulness er blevet tidens helt store spirituelle modefænomen. Mindfulness tilbydes som metode til alt fra 3421118_mstress reduktion, alkohol og stofafvænning, fobi behandling, træning af soldater og effektiviserings og produtivitetsoptimering af medarbejderkvæg. Velhavende forretningsmænd tilbydes sågar mindful golftræning, så de små kugler med fokuseret sindsnærvær kan skydes i hul. Mindful golf og krigstræning. Ak ja – det havde Buddhaen nok alligevel ikke set komme på trods af hans store altomfattende oplysning.
Mindfulness er blevet en lukrativ industri og produktbeskrivelserne befinder sig oftest på platitudernes overdrev og lanceres i mundrette fængende overskrifter: LEV I NUET med mindfulness, kend dig selv på den mindfulle måde, bliv lykkelig på en mindful eftermiddag eller ved at tage på dette ekstremt dyre mindfulnesskursus hvor instruktøren skovler over 20.000 kr ind pr. deltager (hvis du er arbejdsløs betaler skattefar ) Æd, drik og skid mindfuldt, opdrag dine unger mindfuldt, knep og fød mindfuldt. You name it. Mindfulness er tilsyneladende tidens løsen for mennesker der søger indre balance, sindsro og overskud i et liv, hvor der kræves at kernefamiliens facade tager sig godt ud overfor omgangskredsen og på de sociale medier, hvor omstillingsparathed og økonomisk succes er en mærkesag og hvor stress, neuroser og psykiske nedbrud i sidste ende ofte er den uundgåelige konsekvens. Mindfulness passer som fod i hose i en individualiseret tidsalder. Vi er vores egen lykkes smed, og går du ned med stress og angst, har du kun dig selv at bebrejde. Derfor vender vi nok engang blikket mod vores egen navle med mindfulness teknikken, og søger at forsage den indre smerte samt livets uundgåelige nedture, som vi ikke er villige til at acceptere. Det pis er der ganske enkelt ikke plads eller tid til i vores forjagede og overfladiske liv.

money-meditationMindfulness er blevet big business og mainstream, og når noget bliver mainstream og profitorienteret bliver det nødvendigvis også udvandet og trivialiseret. Mindfulness er på mange måder blevet reduceret til en afslapningsteknik, hvis umiddelbare mål er den enkeltes åndelige wellness, mentale egomassage og personlige udvikling. Det fremstår, meget tidstypisk, som den hurtige løsning, den umiddelbare lindring.
Mindfulness i sin moderne udlægning og fremstilling synes at være fuldstændigt løsrevet fra sit oprindelige buddhistiske udgangspunkt, hvor det i stedet for at være et udviklingsprojekt spændt foran ens individuelle ego, var et led i en vej mod spirituel indsigt og opvågnen: en SELVafviklingsproces kunne man sige. Mindfulness er således i sit udgangspunkt en buddhistisk teknik, og den baserer sig på de ældste buddhistiske skrifter, suttaerne i den såkaldte palikanon. Der er egentlig ikke så meget hokus pokus i det her – mindfulness betyder ”blot” at være opmærksom på det der sker i krop, sind og verden omkring dig fra øjeblik til øjeblik. En træning af opmærksomheden, sindsnærværet, der hvis praktiseret disciplineret og kontinuerligt kan være med til at føre til indsigt i virkelighedens sande natur.

På pali, der er det gamle uddøde sprog som de ældste buddhistiske skrifter er skrevet på, hedder det sati. I satipatthana suttaen – teksten om opmærksomhedstræningens eller mindfulness’ grundlag – anvises i detaljer den buddhistiske praksis og opmærksomhedstræning, der angiveligt vil føre til indsigt. Suttaen hævder ligefrem at det er den direkte vej til indsigt: “Her er en vej som fører direkte til målet, munke, til forædling af levende væsner, til at overvinde sorg og klage, til at ende smerte og tungsind, til at finde den rette metode, og til selv at erfare og realisere udslukningen” (Nibbãnna). Angiveligt er der således tale om intet mindre end en metode til i sidste ende at realisere selveste Nirvana. Dertil kommer man kun, når man har opnået en ægte og dyb indsigt i tilværelsens såkaldte 3 mærker – annica, annatha, dukkha – forgængelighed, ikkeselv og lidelse. Det er det opmærksomhedstræningen eller mindfulness i sin oprindelige version stræber mod at give dig redskabet til, og føre dig frem til. Mindfulnessmetoden som den fremføres her i vores moderne samfund synes imidlertid nærmest at lede i den modsatte retning af den oprindeligt tænkte, nemlig at befæste egoet, at etablere et fast forankret imaginært mindful jeg, hvor omdrejningspunktet groft sagt ser ud til at være ens egen navle. Man lukker sig om sig selv i en kuvøse af mindfulness og lukker så at sige alt andet ude. Det virker som om mindfulness teknikken på mange måder står i vejen for at se tingene som de er i deres såledeshed. Det handler om den individuelle frelse fra ens egen umiddelbare smerte – opmærksomheden rækker ikke ud. Vi luller os i søvn i vores egen lille hyggelige og egocentriske mindfulnesshule væk fra verdens ubehag. Defaitismen og afslappet ligegyldighed risikerer at blive det endelige udfald. En ligegyldighed der går magtens ærinde. Hvorfor dog råbe op og prøve at gøre noget ved de ting der er galt i systemet og samfundet, og som får os til at gå ned med stress og angst. Alt er jo perfekt her i mit eget lille private NU. Ser jeg uretfærdighed og undertrykkelse på min vej, er det vel sådan det må være, for nuet er jo som nuet nu engang skal være.

mcmindfulnessDen konstruktion mindfulness er blevet, kan i det hele taget være en gigantisk forhindring i at se tingene, som de er. Vi skaber en ide om hvad mindfulness er – hvordan man bør opføre sig, hvis man er mindful. Vi griber ud efter og eftertragter nok en konstrueret ide, og banker os selv i hovedet med den, når det hele fejler. ”Satans oss – der var jeg vist ikke mindful nok igen. Men når nu alt er indrettet som det skal være, regningerne er betalt, ungerne er flyttet hjemmefra, konen holder op med at brokke sig – så kan det nok være at jeg kan træne min mindfulness. Jeg kunne også tage op i vildmarken eller sidde i en hule i Himalaya, for der må for helvede da være fred nok til at jeg kan være mindful på den rigtige måde.” Og sådan kan vi så fare forvirrede rundt om os selv nok engang i jagten på det mindfulde jeg. Det eksisterer bare ikke kammerat – det er endnu en tåget konstruktion, som alle de andre ideer: oplysningen, satori, samadhi, kundalinirejsningen, totalorgasmen, lsd trancendensen, udfrielsen. Giv slip på ideerne og find friheden i det.

Den oprindelige buddhisme skelner mellem ”rigtig” mindfulness (samma sati) og ”forkert” mindfulness (miccha sati) – det er ikke en moralsk distinktion, men handler om i hvilket omfang kvaliteten af opmærksomheden er karakteriseret af hensigtsmæssige intentioner og positive mentale kvaliteter, der vil lede til en ende på smerte og lidelse for en selv såvel som for alle andre. Og det med at inddrage alle andre levende væsener i ligningen er en vigtig pointe her. Ultimativt set siger man i buddhismen, at alt uden undtagelse er forbundet – alt er et. At afgrænse sig selv og sit eget ego, at skelne mellem dem og jeg, mellem deres lidelse og min lidelse er måske nok meget menneskeligt, men også meget uhensigtsmæssigt. Når man gradvist kommer til en forståelse af at alt er forbundet, vækkes der automatisk en intuitiv ægte usentimental medfølelse i én. Min smerte er ikke anderledes end omverdenens smerte, såvel som min glæde også må gå ud og omfavne andre. Vi er alle fælles om at stræbe efter at opnå lykke – det er den rørende sandhed om menneskeheden. Umiddelbart lyder det måske den anelse corny, men medfølelse er en uadskillelig del af meditatevejen mod den sande frihed. Den rene mindfulness, hvor etikken er ladt i stikken, er gold og lidet hensigtsmæssig. Ren opmærksomhedstræning uden etik er eksempelvis et glimrende og yderst effektivt mentalt redskab, hvis du har tænkt dig at blive snigskytte, lejemorder eller soldat.

Det skal lige siges at min kritik ikke skal forstås derhen at mindfulness eller opmærksomhedstræningen ingen værdi har – tværtimod. Man kan nærmest sige at den er krumtappen i buddhistisk praksis. Det er ved at træne vores opmærksomhed, hvilket kan gøres på uendeligt mange måder, at vi trænes i at se virkeligheden og fænomenerne som de er, lige der midt i alle vores mentale konstruktioner og adspredte dagligdags gøremål. Det er der man kan tale om at være i nuet. Ikke at lade sig være lænket til fortidens fortælling eller fremtidens fantasilandskab. At observere fænomenerne her og nu i deres evige forandringsprocesser og iboende tomhed, og også herigennem med tiden opleve en intuitiv fornemmelse af at alt hænger sammen, og at vi alle er forbundne. Det er her etikken kommer ind i billedet. Mindfulness er et redskab. Blot at være mindful har i sig selv ikke megen værdi, med mindre det indebærer en etisk dimension af uforstilt genuin medfølelse og kærlig venlighed.

Som man nok kan forstå på hele denne svada, har jeg det ganske stramt med denne profitorienterede Project1 (2)mindfulness industri. Men jeg må indrømme at jeg også står lidt ambivalent i forhold til problematikken. Jeg har fuld forståelse for at man søger lindring og metoder der kan gøre én lykkelig. Det er jo også den indgang jeg selv har haft til det hele. Jeg ved af erfaring at ganske kort tids mindful meditationspraksis på puden hver dag, i starten kan give ganske overvældende positive resultater, kan komme til udtryk i betydeligt velvære og en stor sindsro. Og det er jo sådan set kun positivt, hvis teknikken kan hjælpe folk i en fastlåst forpint situation og skabe lindring. Men det er disse umiddelbare og hurtige resultater McMindfoolness udnytter og profiterer på. Det vil, som jeg ser det, fortsat være symptombehandling og en lindring af smerten, ikke en metode der tager fat om nældens rod, der hvor det gør ondt og ikke altid er lige behageligt. Det er grådigheden og bondefangeriet jeg angriber. Det er mod de gyldne løfter om hurtig lindring for cool cash, jeg retter mit verbale skyts. Det er bondefangeriet af mennesker med weltschmerz jeg forarges over. At træne sin opmærksomhed, sit sindsnærvær, sin mindfulness fører uden tvivl til et mere lykkeligt og afbalanceret liv, om end det må siges at være en behagelig sideeffekt af denne buddhistiske praksisform. Buddhistisk praksis i skikkelse af mindfulness i sin oprindelige form er, hvis man virkelig vil drive det til noget, ikke mental wellness eller en symptombehandlingsteknik for en kulret egocentreret middelklasse. Det er en metode til at opnå spirituel indsigt, se ind i altings forbundethed og tomhed samt ikke mindst leve et liv med medfølelse som sin rettesnor.

NOTE: jeg praktiserer selv mindfulness om end jeg vælger at kalde det sindsnærværs-, opmærksomhedstræning eller indsigtsmeditation. For nyligt lærte jeg et nyt fif, hvorpå man let og elegant kunne få indført et mere medfølende eller etisk aspekt i sin meditation. I slutningen af hver siddeperiode laver jeg således en kort 5 minutters metta meditation, hvor jeg sender venlig kærlighed ud til alle levende væsener i alle retninger i hele kolonihaveforeningen, galaksen og universet. I starten må jeg bekende at det var fake-it-when-you-make-it metoden (der er mange småborgerlige tumper i min haveforening….og i galaksen), men med tiden har dette lille korte metta appendiks fået sit helt eget liv og har tilføjet en værdifuld dimension til min daglige praksis på puden. Bare et lille fif.