En gang da Mesteren var på vandring i landet Kosala sammen med en stor flok munke, kom han til byen Kesapudta hos kalamafolket. Kalamerne som boede i Kesapudta hørte således:”Den ærværdige filosof Gotama Sakya-søn, som stammer fra Sakya-klanen, er kommet til Kesapudta. Og Gotama har et godt ry. Det siges om ham, at han er en ærværdig og fuldkommen oplyst Mester, at han er fuldkommen i visdom og adfærd og at han er lykkelig. Han er en som kender verden, en uforlignelig træner for folk som kan trænes, guders og menneskers lærer, en vågen Mester. Han forstår denne verden til fuldkommenhed med alle dens engle, dæmoner, guder, brahmaner, filosoffer, fyrster og andre mennesker og alt andet. Han underviser i en lære som er god i begyndelsen, god i midten og god i slutningen, som er hel og komplet, både i form og indhold, og han forklarer hvordan man kan praktisere ren og ædel livsførelse. Det er sandelig godt at se sådanne fuldkomne!”

Så gik kalamerne som boede i Kesapudta hen hvor Mesteren var. Da de kom dertil, var der nogen som hilste ham ærbødigt, og satte sig ned ved siden af ham. Nogle konverserede høfligt med ham før de satte sig, og andre hilste ham først ved at lægge håndfladerne mod hinanden og løfte dem mod ham. Nogle præsenterede sig før de satte sig ned, og atter andre satte sig bare uden at sige noget.

Da kalamerne fra Kesapudta havde sat sig, sagde de til Mesteren:”Det hænder Mester, at nogle filosoffer og brahmaner kommer til Kesapudta. De forklarer kun deres egne læresætninger. Andres læresætninger kritiserer de. De rakker ned på dem, gør nar af dem og plukker dem i småstykker. Så kommer der nogle andre filosoffer og brahmaner her til Kesapudta. De forklarer også kun deres egne læresætninger. Andres læresætninger kritiserer de. Og de rakker ned på dem, gør nar af dem og plukker dem i småstykker. Vi er fulde af tvivl og usikkerhed angående dem, Mester. Hvem i alverden taler sandt af disse filosoffer og brahmaner, og hvem taler usandt?”.

“Det er rigtigt af jer at tvivle, kalamer, det er rigtigt af jer at være usikre, for tvivlen kommer af det vanskelige emne. Men hør nu, kalamer! Afvis ikke noget, bare fordi det er skik og brug eller tradition, eller bare fordi folk siger det, og heller ikke ud fra hellige skrifter, antagelser eller dogmer; heller ikke ud fra logisk ræsonnement eller tvivlsom filosoferen; heller ikke ud fra en andens tilsyneladende autoritet og heller ikke ud fra respekt for en eller anden læremester. Nej, kalamer, når I selv ved at disse ting er usunde og dårlige; disse ting må de vise fordømme, fordi de fører til skade og smerte hvis man godtager disse ting og lader dem modnes, – når I selv ved dette, så afvis disse ting.

Hvad mener I om dette, kalamer: Hvis en mand er grådig, vil det så være til gavn eller til skade for ham?”.”Det vil være til skade for ham, Mester.””Netop, kalamer. Den som er fyldt af grådighed, som er overvældet af grådighed og som ikke har mental modstandskraft mod grådighed, han dræber, stjæler, lyver, og går til andres hustruer, og han påvirker andre til at gøre det samme. Vil dette føre til langvarig skade og smerte for ham?”

“Det vil det, Mester”

“Hvad mener I om dette, kalamer: Hvis en mand hader, vil det så være til gavn eller til skade for ham?”

“Det vil være til skade for ham, Mester”

“Netop, kalamer. Den som er fuld af had, som er overvældet af had, og som ikke har mental modstandskraft mod had, han dræber, stjæler, lyver, og går til andres hustruer, og han påvirker andre til at gøre det samme. Vil dette føre til langvarig skade og smerte for ham?”

“Det vil det, Mester”

“Hvad mener I om dette, kalamer: Hvis en mand er forblindet, vil det så være til gavn eller til skade for ham?”

“Det vil være til skade for ham, Mester”

“Netop, kalamer. Den som er forblindet, som er overvældet af forblindelse og som ikke har mental modstandskraft mod forblindelse, han dræber, stjæler, lyver og går til andres hustruer, og han påvirker andre til at gøre det samme. Vil dette føre til langvarig skade og smerte for ham?”

“Det vil det, Mester”

“Hvad mener I om dette, kalamer? Er sådanne ting sunde eller usunde?”

“Usunde, Mester.”

“Gode eller dårlige?”

“Dårlige, Mester”

“Vil de vise fordømme eller rose dem?”

“Fordømme dem, Mester”

“Hvis man godtager disse ting og lader dem modnes, fører det til så skade og smerte, eller ikke? Hvordan ser I på dette, kalamer?”

“Det ser ud til, at det fører til skade og smerte hvis man godtager disse ting og lader dem modnes”

“Derfor siger jeg til jer, kalamer: Afvis ikke noget bare fordi det er skik og brug eller tradition, eller bare fordi folk siger det, og heller ikke ud fra hellige skrifter, antagelser eller dogmer; heller ikke ud fra overfladisk ræsonnement eller tvivlsom filosoferen; heller ikke ud fra en andens tilsyneladende autoritet og heller ikke ud fra respekt for en eller anden læremester. Nej, kalamer, når I selv ved at disse ting er usunde og dårlige, disse ting må de vise fordømme, fordi det fører til skade og smerte hvis man godtager dem og lader dem modnes – når I selv ved dette, så afvis de ting.

Men hør, kalamer! I skal ikke godtage noget, bare fordi det er skik og brug eller tradition, eller bare fordi folk siger det, og heller ikke ud fra hellige skrifter, antagelser eller dogmer; heller ikke ud fra overfladisk ræsonnement eller tvivlsom filosoferen; heller ikke ud fra en andens tilsyneladende autoritet, og heller ikke ud fra respekt for en eller anden læremester. Nej, kalamer, når I selv ved at disse ting er sunde og gode, disse ting værdsættes af de vise, fordi det fører til nytte og glæde hvis man godtager disse tinge og lader dem modnes – når I selv ved det, så godtag disse ting og tag vare på dem.

Hvad mener I om dette, kalamer: Hvis en mand er uden grådighed, bliver det til gavn eller til skade for ham?”

“Det bliver til gavn for ham, Mester”

“Netop, kalamer. Den som er uden grådighed, som ikke er overvældet af grådighed og som har mental modstandskraft mod grådigheden, han lader være med at dræbe, han lader være med at stjæle, han lader være med at lyve og han lader være med at gå til andres hustruer, og han påvirker andre til at gøre det samme. Vil dette føre til langvarig gavn og glæde for ham?”

“Det vil det, Mester”

“Hvad mener I om dette, kalamer: Hvis en mand er uden grådighed, vil det være til gavn eller til skade for ham?”

“Det vil være til gavn for ham, Mester”

“Netop, kalamer. Den som er uden had, som ikke er overvældet af had, og som har mental modstandskraft mod had, han lader være med at dræbe, han lader være med at stjæle, han lader være med at lyve og han lader være med at gå til andres hustruer, og han påvirker andre til at gøre det samme. Vil dette føre til langvarig gavn og glæde for ham?”

“Det vil det, Mester”

“Hvad mener I om dette, kalamer: Hvis en mand er uden forblindelse, vil det være til nytte eller til skade for ham?”

“Det vil være til nytte for ham, Mester”

“Netop, kalamer. Den som er uden forblindelse, som ikke er overvældet af forblindelse og som har mental modstandskraft mod forblindelsen, han lader være med at dræbe, han lader være med at stjæle, han lader være med at lyve, og han lader være med at gå til andres hustruer, og han påvirker andre til at gøre det samme. Vil dette føre til langvarig gavn og glæde for ham?”

“Det vil det, Mester”

“Hva mener I om dette, kalamer? Er disse tingene sunde eller usunde?”

“Sunde, Mester”

“Gode eller dårlige?”

“Gode, Mester”

“Vil de vise fordømme eller rose dem?”

“Rose dem, Mester”

“Hvis man godtager disse ting og lader dem modnes, fører det til gavn og glæde, eller ikke? Hvordan ser I på dette, kalamer?”

“For os ser det ud til, at det fører til gavn og glæde hvis man godtager disse ting og lader dem modnes”

“Det var derfor jeg sagde dette til jer, kalamer: Godtag ikke noget bare fordi det er skik og brug, eller tradition, eller bare fordi folk siger det, og heller ikke ud fra hellige skrifter, antagelser eller dogmer; heller ikke ud fra overfladisk ræsonnement eller tvivlsom filosoferen; heller ikke ud fra en andens tilsyneladende autoritet og heller ikke ud fra respekt for en eller anden læremester. Nej, kalamer, når I selv ved, at disse ting er sunde og gode, disse ting må de vise rose, fordi det fører til nytte og glæde hvis man godtager disse ting og lader dem modnes – når I selv ved dette, så godtag de ting og tag vare på dem.

Den ædles elev, kalamer, som på denne måde er blevet fri af begær, fri af modvilje og som er uden forblindelse, som er opmærksom og har klar forståelse, han fylder først den ene verdensretning med venlige tanker, derefter den andre, tredje og fjerde verdensretning, oppe, nede og på tværs. Han tænker på alle levende væsner overalt, og fylder hele verden med stor, ophøjet og grænseløs venlighed, som er fri fra had og modvilje.

På samme måden fylder han hele verden med medfølelse og med glæde på andres vegne, og han fylder først den ene verdensretning med sindsro, derefter den andre, tredje og fjerde verdensretning, oppe, nede og på tværs. Han tænker på alle levende væsner overalt, og fylder hele verden med stor, ophøjet og grænseløs sindsro, som er fri fra had og modvilje.

Den ædles elev, kalamer, som har et sådant sind uden had, et sådant sind uden modvilje, et sådant sind uden vrangforestillinger, et sådant forædlet sind – han finder de fire opløftende tanker her og nu: Sæt at der findes en anden verden, og at gode og onde gerninger bærer frugt og får følger. Så kan det hænde at jeg bliver salig i himmelens rige efter døden, når kroppen ikke er mere. Dette er den første opløftende tanke han finder. Men hvis nu der ikke findes nogen anden verden, og gode og onde gerninger ikke bærer frugt og ikke får nogen følger? Så lever jeg alligevel fredeligt og lykkeligt i denne verden, uden had og modvilje.

Dette er den anden opløftende tanke han finder. Sæt nu at ondskab falder tilbage på den som gør ondt? Men jeg har ikke onde tanker overfor nogen, så hvordan kan noget ondt da komme til mig?

Dette er den tredje opløftende tanke han finder. Men selv om det ikke er sådan at ondskaben falder tilbage på den som gør ondt, så ser jeg at jeg alligevel bliver forædlet, om det nu er på den ene eller den anden måde.

Dette er den fjerde opløftende tanke han finder. Den ædles elev, kalamer, som har et sådant sind uden had, et sådant sind uden modvilje, et sådant sind uden vrangforestillinger, et sådant forædlet sind – han finder disse fire opløftende tanker her og nu.”

“Således er det, Mester! Således er det, du lykkelige! Den ædles elev, Mester, som har et sådant sind uden had, et sådant sind uden modvilje, et sådant sind uden vrangforestillinger, et sådant forædlet sind, han finder de fire opløftende tanker her og nu: Sæt at der findes en anden verden, og at gode og onde gerninger bærer frugt og får følger. Så kan det hænde at jeg bliver salig i himmelens rige efter døden, når kroppen ikke er mere. Dette er den første opløftende tanke han finder.

Men hvis der ikke findes nogen anden verden, og gode og onde gerninger ikke bærer frugt og ikke får nogen følger? Så lever jeg alligevel fredeligt og lykkeligt i denne verden, uden had og modvilje. Dette er den anden opløftende tanke han finder.

Sæt nu at ondskaben falder tilbage på den som gør ondt? Men jeg har ikke onde tanker overfor nogen, så hvordan kan noget ondt da komme til mig? Dette er den tredje opløftende tanke han finder.

Men selv om det ikke er sådan at ondskaben falder tilbage på den som gør ondt, så ser jeg at jeg alligevel bliver forædlet enten det nu er på den ene eller den anden måde. Dette er den fjerde opløftende tanke han finder.

Den ædles elev, Mester, som har et sådant sind uden had, et sådant sind uden modvilje, et sådant sind uden vrangforestillinger, et sådant forædlet sind, han finder disse fire opløftende tanker her og nu.

Vidunderligt, Mester, vidunderligt! Det er som om det som var væltet er rettet op, Mester, eller det skjulte blevet åbenbart! Det er som du viser vejen til en som var faret vild, eller som du bærer et lys ind i mørket, så at den som har øjne kan se det som er. Netop således har du forklaret læren på mange måder, Mester! Nu søger vi tilflugt hos dig, Mester, i din dharma og din sangha. Regn os for lægvenner, Mester, som søger tilflugt hos dig fra i dag og så længe vi lever!”