Shikan er den meditations form vi oftest benytter i Tendai. Den stammer oprindeligt fra den kinesiske buddhist, munken Chih-i fra det sjette århundrede, som vi betragter som grundlæggeren af vores skole. I de ældste buddhistiske skrifter tales der helt grundlæggende om to former for meditation: samatha og vipassana. Samatha er forskellige former for koncentrationsmeditation, hvor man arbejder på at samle og berolige sindet, og vipassana er indsigtsmeditation, hvor man søger indsigt i altings sande natur, hvordan ting er. I shikan kombinerer man de to, så de kan fordybe og styke hinanden. Navnet shikan er sammensat af ’shi’, som betyder samatha, og ‘kan’ som betyder vipassana. 

 

Shikan meditation

 

Meditation er en bevidst og målrettet træning af sindet, så det bliver roligt, fokuseret og stærkt. Øvelsen er i virkeligheden ganske simpel. Det handler dybest set bare om at betragte virkeligheden, så du kan lære hvordan ting er.

Målet er indsigt i alle tings såledeshed, fordi denne indsigt giver frihed og lykke. Det gør den fordi man er fri, når man forstår hvordan ting er – så kan man navigere med lykkelig tilfredshed i virkeligheden, hvordan den så end former sig.

Således kan man egentlig bare kaste sig ud i opgaven. At betragte virkeligheden er for så vidt nemt nok – virkeligheden er der jo altid! Men som de fleste der har forsøgt sig med meditation ved, kan det virke overvældende.

Derfor bruger vi en metode i seks trin, som langsomt leder mod større ro og indsigt. Når du deltager i en meditation i vores DharmaCenter eller i en af vores lokale grupper, vil det typisk være denne metode der bliver benyttet.

Du kan sagtens arbejde med den på egen hånd, men de fleste har glæde af at få vejledning fra tid til anden. Du kan altid få råd og vejledning i centret, og du er også altid velkommen til at skrive til vores lærere på info@tendai.dk.

I det følgende finder du en meget kort og skematisk gennemgang af de seks trin. Den er ikke tænkt som en decideret meditationsvejledning, men snarere som en støtte til din hukommelse, så du kan huske hvad du har lært. Det vigtigste er at give sig god tid; at være tålmodig med processen!

1) At tælle dine åndedrag.

Du trækker vejret ind, og når du mærker udåndingen, tæller du ’1’. Træk vejret ind igen, og når du mærker udåndingen, tæller du ’2’. Fortsæt sådan op til 10, og start så forfra ved 1. Dette trin er fundamentet for alt meditativt arbejde, og du kan nærmest ikke bruge lang nok tid på at blive helt fortrolig med det.

2) At følge dine åndedrag.

Følg luftens vej gennem kroppen, helt fra kanten af næseborene, ned til maven, og ud gennem næsen igen. Vær hele tiden opmærksom på, hvor i processen du befinder dig – hvor er din vejrtrækning nået til?

3) At stabilisere opmærksomheden.

I stedet for at følge luften gennem kroppen, forankrer du nu opmærksomheden på ét sted, og venter her på at luftstrømmen passerer. Det er en god ide at vælge et sted, hvor du tydeligt mærker vejrtrækningen, for eksempel i kanten af næseboret eller dybt i maven.

4) At kontemplere.

Kontemplation er en rolig, konsekvent meditativ overvejelse. Det kan minde om at ’tænke over tingene’, men er en lang mere koncentreret øvelse, hvor du roligt betragter sindets fænomener. Sid roligt, og observer hvad der sker i sindet. Se tanker og følelser opstå og forsvinde. Undersøg hvad tanker og følelser er. Har din tanke nogen substans? Hvor kommer den fra? Hvor går den hen? Findes den, når du ikke tænker?

5) At vende tilbage til sindet.

I denne øvelse bygger du videre på de kontemplationer du allerede har lavet, men du vender øvelsen mod sindet. Hvad er dette sind der kontemplerer dette sind? Hvad er sindets sande natur – hvordan ser det ud, hvordan fungerer det, hvor kommer det fra?

6) At rense sindet.

Dette sidste trin er faktisk ikke en øvelse, men snarere en naturlig udvikling; en konsekvens af den foregående træning., og ikke en der kommer lige med det samme. Den opstår, når årsager og omstændigheder er de rette; når din træning har udviklet sig. Der er tale om en renselse af sindet og dets forstyrrende elementer, så du klart kan se alle fænomeners sande natur – hvordan ting er.

 

Husk at give dig god tid til hver enkelt trin, der er ingen hast! Du bliver aldrig færdig med nogen af dem. I takt med at du bliver fortrolig med alle trinnene, bør du bruge dem efter behov. Hvis du en dag slet ikke kan samle tankerne, skal du forblive ved (eller gå tilbage til) det første trin, også selvom du egentlig er nået til at arbejde med det fjerde – og omvendt; hvis du opdager at dit sind er tungt og sløvt, bør du gå lidt hurtigere igennem de indledende, koncentrationsskabende trin, så du kan arbejde med de mere udforskende dele. Start hvor du er, hver gang. Nogen gange kan du kaste dig direkte ud i det fjerde eller femte trin, andre gange tjener det dig bedre at stabilisere din opmærksomhed i de tre indledende trin.

 

af Shomon Pia Trans

 

Denne artikel er en del af eSanghas buddhistiske bibliotek. For at få adgang til alle artiklerne, skal du registrere dig på eSangha – det er hurtigt, gratis og uforpligtende.