Velkommen til Tendai eSangha!

Bliv en del af eSangha – et gratis og uforpligtende online fællesskab for alle med interesse for buddhisme og meditation. Deltag i meditationskurser, online meditationer og diskussioner, læs artikler, stil spørgsmål eller lyt til podcasts om buddhisme og meditation. Alle er velkomne.Opret dig som bruger af eSangha.

Medlemskab er gratis og ganske uforpligtende. Vi passer naturligvis godt på dine oplysninger, og videregiver dem ikke til andre.



Lidt fra eSanghaen (log ind for at læse hele artiklen)

Log ind

Brugernavn
Kodeord

» Glemt kodeord?


Spørgsmål og svar om buddhistisk meditation I

I vores Spørgehjørne får vi ind imellem virkelig gode spørgsmål om meditation og buddhisme. Jeg har valgt at gemme de nedenstående, da de repræsenterer overvejelser som mange praktiserende gør sig; det er med andre ord spørgsmål som dukker op igen og igen. De svar der er blevet givet er ikke nødvendigvis ‘De Korrekte Svar Til Alle Tider’ – det er bare enkelte personers bud på brugbare svar. Hvis du har andre ideer til svar, indbyder vi dig til at skrive dem i kommentarsektionen, så andre kan nyde godt af dem!

 

Kroppens uro under meditation

Sp: Jeg har efterhånden mediteret et stykke tid, og gennem det sidste godt og vel halve år oplever jeg ryk og vrid i kroppen under meditation. Jeg lader det ske og vender tilbage til mit mantra efter et pludseligt ryk, og på den måde kan jeg meditere alligevel. Dog – jeg mærker at jeg hver gang bliver revet ud af “noget”, og ligesom må starte forfra, så meditationen ikke giver det udbytte den kunne gøre, hvis det ikke var for ryk og vrid i kroppen.
 Jeg har fået at vide at det handler om at give slip….men hvad er “at give slip?” Jeg synes ikke jeg kan gøre så meget andet end at lytte på mit mantra og lade det virke – er der noget jeg kan gøre – eller måske ikke-gøre – for at lære at give slip?

 

Shomon: At give slip handler også om at give slip på forventninger til meditation. Hvis du opdager at du sidder med en forventning om at din oplevelse skal være på en bestemt måde (som så kan ‘ødelægges’ hvis kroppen forstyrrer), så giv slip på den forventning. Ting er som de er, og ryk og vrid i kroppen er også en del af virkeligheden. Bare sid med opmærksomhed; vid at der er ryk og vrid, vid at der er alle mulige slags påvirkninger, vid hvordan sindet reagerer på påvirkninger.

Buddhismen anbefaler os at være nysgerrige, snarere end bedømmende. Hvis du kan fastholde en åben nysgerrighed, vil du opleve at der ikke er noget der kan forstyrre dig – så er alt bare genstand for erkendelse, og du undgår en opdeling i ‘ønskede’ og ‘uønskede’ oplevelser.

 

Forventninger til meditation

Sp: “Give slip på forventninger” er et emne jeg har snakket med mange om. At give slip på en forventning er på en måde det modsatte af hvad vi lærer i livet. Gennem mit liv har jeg altid sat forventninger op, og mange gange fået at vide, at det er godt at tænke sådan. Når jeg bliver spurgt “hvad vil du i dit liv” eller “hvad vil du gøre for at komme derhen” så ligger der implicit en forventning både i mit sind og i spørgerens.
Jeg kan ikke lade være med at spørge om “at have forventninger” er et andet udtryk for at “have tilknytninger”
? Man knytter forventninger til alt i livet og jeg har lært at det er sådan “man” gør.
 Hvis forventning et andet udtryk for et ønske om at kontrollere, så giver det efterhånden rigtig god mening. Mentalt ved jeg godt at der ikke er meget i livet – hvis overhovedet noget – som jeg kan kontrollere. Så meditationen følger bare, hvad jeg allerede ved – opgiv kontrol og dermed forventninger og tilknytninger, og se hvor det bringer mig hen…..
Måske har mit næste spørgsmål igen en rod i forventninger? Når jeg begynder en meditation sætter jeg mig ned og lukker øjnene. Jeg sidder først lidt tid, og så sætter jeg mit mantra igang. Efter at have siddet lidt, kan jeg mærke at mit mantra bliver “mindre og mindre”, indtil det til sidst bare er et aftryk. Men jeg kan ikke lade være med at blive ved med at sige mit mantra i sindet. Jeg kan ikke give slip i lyden og bare lade mantraet være et aftryk. Det er som om, at hvis jeg lytter, så SKAL mantraet have en lyd, og ikke bare være et energiaftryk. Hvad spørger jeg om? Måske er spørgsmålet, hvordan jeg skal lytte til mit mantra – som en fornemmelse – som en lyd – som en vished om, at det er der, uden at kunne høre det?

Shomon: Prøv at slippe både forventninger og bedømmelser, og bare sidde med det der er, i dette tilfælde: med mantraet som det nu engang præsenterer sig. Bare observer det hele, mantra, lyd, bevægelse, og den der observerer.

Fortsat spørgsmål: At sidde med det som er, er et skridt jeg må sande, at jeg ikke er nået til endnu. Jeg vil gerne holde en afslappet koncentration, for ikke at lade mig påvirke af de bevægelser som sker i mit sind. Hele tiden kommer der en undersøgelse af “hvad der nu sker”. Jeg kan endnu ikke træde tilbage og lade sindet rumstere som det vil – upåvirket og observerende. Jeg arbejder – afslappet – på det, og jeg forstår implicit af dit svar, at hvis jeg kan holde den afslappede koncentration – som jeg har lært jeg skal – så vil sindet bevæge sig rundt om mit koncentrationspunkt, og jeg vil kunne observere. 
Jeg satser på, at det er noget som kommer med den daglige praksis. Jeg nyder øjeblikket hvor jeg mediterer, og nyder stilheden, det afslappede og varmen som spreder sig i min krop. Nu har jeg en ny retning med min meditation – at træde tilbage og observere hvad der sker i sindet. Jeg glæder mig til at blive upåvirket….

Shomon: Dejligt at du har fået retning i din meditation! Prøv om du kan undgå at forvente at blive upåvirket… dels fordi forventningen i sig selv er problematisk i forhold til observation, dels fordi upåvirkethed ikke nødvendigvis er et ideal. Du behøver ikke være upåvirket for at kunne observere; du skal bare lade være med at holde fast i det betragtede. At blive upåvirket er jo i øvrigt også stik imod det buddhistiske bodhisattva-ideal, hvor man netop bygger på en dyb medfølelse.

Fortsat spørgsmål: “Man må godt blive påvirket – man skal bare kunne give slip!” Jeg troede egentlig, at man valgte at blive påvirket, men det vigtigste er så at man kan give slip – når man vælger det, og er bevidst! Det er nyt for mig, og på den måde giver meditationen endnu mere mening. Jeg observerer og giver slip, og det er jo faktisk det jeg gør. I livet er man selvfølgelig ikke upåvirket, men man kan give slip på det man bliver påvirket af, med stigende grad af bevidsthed. Ja ja – der falder mere og mere på plads for mig.

 

Shomon: Det er jeg glad for! I denne situation ser vi igen hvorfor et godt fællesskab er vigtigt; det er her vi får vendt vores tanker, lærer nyt, og får inspiration til at komme videre, hvis vi kører fast.

 

Sindets uro under meditation

Sp: Jeg har næsten mediteret i et år, varighed af 20 til 40 min, 6 dage om ugen. Når jeg mediterer, farer mit sind hid og did, og jeg syntes ikke at jeg kommer videre.

Er dette normalt – kan du hjælpe mig, hvad skal jeg gøre ?

Shomon:
Det er helt almindeligt at sindet er meget aktivt, men hvis du ikke synes du ser en forbedring i din måde at håndtere aktiviteten på, skal du måske forsøge dig med en anden form for meditation. Der er jo uendeligt mange muligheder – og det ville vel også være tosset at forestille sig, at der var én måde der var rigtig for alle. Vi kommer jo alle til den buddhistiske vej med forskellig karma; forskellige erfaringer, forskellige vaner osv.

Har du prøvet at følge nogen af de buddhistiske meditationer der bliver tilbudt herinde? Hver anden onsdag lægger jeg en ny meditation ud i stuen, i Et Hjørne af Hjertet. Almindeligvis anbefaler jeg, at man starter med bare at sidde en tid, for eksempel 20 minutter, og derefter går over til en mere undersøgende form for meditation. Det kunne meget vel være godt for et overaktivt sind, fordi du jo netop giver sindet noget at tage sig til – og på den måde også øver dig på selv at bestemme, hvad du skal tænke på. Det kan være nyttigt i mange situationer!

 

Buddhistisk meditation for begyndere

Sp: Jeg har igennem noget tid haft en fast meditations praksis med fokus på åndedrættet. Jeg har langsomt øget længden, og for et par dage siden læste jeg så på  Shomon.dk om tan-tien eller kroppens center… Jeg har prøvet det et par gange nu, og er blevet enormt positivt overrasket, men nok også lidt skræmt. Mine spørgsmål lyder:

1. Jeg vil gerne fortsætte videre til vipassana. Hvad vil dit råd være til sådan en som mig, en nybegynder der færdes sådan lidt på egen hånd?

2. Det var enormt fedt at opleve selve tilstandens klarhed, men den fysiske reaktion var nok lidt voldsom: Varme og tyngde fra selve centret og nedefter, og en oplevelse af at åndedrættet ændrede retning fra ned-op-ned til ud-ind-ud. Og efter selve meditationen en let kvalme. Giver det overhovedet nogen mening? Hvis det gør – har du så noget bud på hvad det er der sker??? Een blev jo lidt nysgerrig…

 

Senshin: Når vi sætter os i meditation, og oplever at lidt af sløret vi normalt ser gennem forsvinder, kan vi opleve alle mulige reaktioner fra sindet.
Vores sind er nemlig skrøbeligt og ved det, så det sætter alle mulige forsvarsmekanismer i gang for at beskytte sig. Fysiske reaktioner er helt normale. Jeg har dem stadig fra tid til anden når jeg sidder. Jeg oplever kvalme, og føler det som om nogen nærmest prøver at hive mig væk fra puden. Det kan føles skræmmende, men hvad kan der i virkeligheden ske?

Se det for hvad det er, vær opmærksom på at det sker, men læg ikke mere i det. Observer, som du observerer alt hvad der sker i dit sind. Det er, som alt andet, forbigående og når du tillader det at være, vil det give slip helt af sig selv over tid. Det kan føles skræmmende, og det er okay. Når vi kan være med alting som det er, uden at reagere på alle mulige indtryk og følelser, giver det en enorm frihed. Vær opmærksom på indtryk, vær tilstede med dem, giv slip på ideen om at det skal være anderledes, og på dit sinds forslag til hvad du skal reagere på.

 

Shomon: Senshin svarede så fint på dit ene spørgsmål, så jeg vil nøjes med at svare det andet, det om vipassana. Den bedste måde at gå videre på, er nok at følge de anvisninger der bliver lagt ud her i eSangha. Hver anden onsdag lægger jeg en ny meditation op i Et hjørne af Hjertet – prøv at lave nogen af dem, og husk at du kan spørge og kommentere alt det du vil!

 

Denne artikel er en del af eSanghas bibliotek. Registrer dig gratis og uforpligtende på eSangha for at få adgang til alle artiklerne, og deltage i debatten.

 

Historiefortælleren

En af mine ynglings beskæftigelser er at fortælle historier. Til mig selv. Er der noget mere underholdende? Og er der noget mere uhensigtsmæssigt og udmattende end dagligt at opretholde de historier og putte mere og mere på? Historierne fortæller jeg i den tro, at hvis jeg virkelig tror dem og reagerer rigtigt på dem, så vil jeg få det bedre.

 

Historiefortælling i buddhismen

Jeg er blevet SÅ god til historiefortælling, de er bleve mere og mere underholdende og indviklede, i en sådan grad at jeg aldrig stopper op for at se på, om de kunne være det rene vrøvl.

Hvis så min buddhistiske lærer eller mine Dharma-søskende vælger at de ikke gider tilmelde sig updates på mine historier, går jeg helt i selvsving. For hvad er nu det? Kan de slet ikke se HVOR indviklede, HVOR geniale og HVOR utrolig sande de er? Kan de virkelig ikke se at det er fuldstændig umuligt for mig at gøre A, B og C, når nu historien slet ikke peger i den retning? Åh, de tilskrivelser jeg laver! For at skrive mine utrolig velkomponerede historier om, eller endda slette dem helt, ville jo være frygteligt! Det ville være spild af tid, spild af gode kræfter, og ikke mindst spild af det talent, som jeg jo har passet og plejet i mindst et helt liv, så det ville vokse.

Jo, jeg har et drama talent. Faktisk burde jeg nok være blevet forfatter af teaterstykker eller lignende, og så var mit talent måske ikke helt spildt. For historierne om hvorfor jeg ikke kan få sat mig i meditation på det tidspunkt, hvorfor jeg ikke kan flytte der hen hvor jeg ønsker, om hvordan praksis burde være, om hvordan en god buddhistisk præst burde være, om hvor travlt jeg har så jeg ikke kan få gjort hvad der er vigtigt, og om hvordan buddhistisk meditation ikke behøver være sådan og sådan, er jo bare historier som ikke gavner noget. Sommetider er de ganske underholdende at sætte sammen, det er de!, men det ender altid med at jeg blive ulykkelig og vred, når så de viser sig kun at være historier og ikke virkelighed, som jeg havde håbet.

 

At give slip på sine begrænsninger

Jeg begrænser mig selv, og dermed opretholder billedet af selv, når jeg vælger at virkeligheden ikke er nok. Når jeg synes mine fortælleevner er bedre end den virkelighed jeg selv har skabt. Og ved at brygge videre på de historier, bliver jeg ved at skabe en virkelighed som jeg ønsker at flygte fra, som jeg ikke vil se er resultatet af mit arbejde. Sommetider gør virkeligheden ondt, sommetider gør den ikke. Men virkeligheden kræver aldrig den enorme bunke af kræfter, der bare udmatter, som mine historier gør. Virkeligheden er bare virkeligheden, den er ikke personlig, den er ikke ond eller god. Men jeg bliver ved at insistere på at den er dybt personlig.

Tænk hvis jeg gav slip på den (imaginære) kamp imod virkeligheden, og bare valgte at værdsætte mit fine historie fortæller talent, men uden at dyrke det.
Hvad ville ske?

af Senshin Karina O’Brien

 

Denne artikel er en del af eSanghas bibliotek. Registrer dig gratis og uforpligtende på eSangha for at få adgang til alle artiklerne, og deltage i debatten.

Shakyo – en buddhistisk praksis

Shakyo er kopiering af buddhistiske sutraer, udført som en meditativ praksis. Saicho (767-822), den japanske grundlægger af Tendai buddhismen, skrev om denne praksis: ”Motivationen for de bodhisattvaer der har vækket det fantastiske Buddhasind og kopierer sutraerne, er først og fremmest at forstå den Komplette Lære korrekt”. 

 

Kopiering of buddhistiske tekster

Sutra-kopiering opstod formentlig af nød; på Saichos tid kunne man ikke bare hente hellige tekster ned fra internettet, eller købe dem i boghandlen. Ville et tempel gerne have en given sutra til sit bibliotek, måtte de kopiere den fra et andet tempel – og det foregik med håndkraft. I dag bruges Shakyo som en hengivenhedspraksis, hvor man overgiver sig til en fuldkommen fordybelse i den valgte tekst.

Saicho skrev videre: “Man kan spørge: ”Hvorfor behøver sutra kopister at følge en særlig disciplin?” Svaret er, at når man kopierer Mahayana sutraer og deres kommentarer, træder man ind i et helligt rum, sætter sig på et ufejlbarligt sæde, holder sutrarullerne i sin hånd og ser deres tegn med øjnene; derfor må kopisten ikke på noget tidspunkt være fanget af mord, tyveri eller begær i handling, ord eller tanke. ((…) Denne praksis involverer renselse af kroppen, refleksion over fortidens fejl, respekt for de Tre Skatte og fremlæggelse af Dharmaen til glæde for alle levende væsner. Den er kilden til alle (buddhistiske aktiviteter). (…) De der kopierer Mahayana sutraer bør ikke overgive sig til frivol tale mens de arbejder med sutraen. Hold omhyggeligt munden lukket mens sutraen kopieres så teksten ikke plettes af mundvand, og så du ikke glemmer hvor du er kommet til, eller springer tegn eller rækker over. Stop al upassende tale, og brug kun respektfuldt sprog. For at rense munden bør man afstand fra ord der er fornærmende, grove, afstandsskabende, smigrende eller lignende. (…) De der kopierer Mahayana sutraer må læne sig op ad den rette forståelse af den Komplette Lære, og ikke lade sig opsluge af tanker om de store donationer de kunne modtage, eller håbe på forbedret karma eller godt ry; de må være højt hævet over misundelse og begær. Igen, i henhold til den rette forståelse af den Komplette Lære, må kopisterne ikke skelne mellem Selv og andre eller tillade modstand at opstår i deres tanker; de må være højt hævet over vrede.

(…) Man kan spørge: ”Hvorfor behøver kopister at meditere?”. Svaret er: Når man kopierer Mahayana sutraer er det ikke tilladeligt at lade tankerne flyde. Det Ene Sind må hvile fuldt på hver enkelt af Dharmaens tegn. Én linie omfatter alle andre linier. Sådan kopierer man med den perfekte læres Ene Sind.
(…) Man kan spørge: ” Hvorfor behøver kopister at udvikle visdom?” Svaret er: ”Når man kopierer Mahayana sutraer har man brug for ikke- tilknytning, ikke-tænkning og ikke-skelnende visdom. Kopister skal også kunne forklare vigtige doktriner, som ”Samsara er nirvana” og ”Begær er lig Buddhatilstand”. De skal kunne berolige og rense hjertet, og stoppe de forvirrede tankers bølger gennem sindet. De skal skære gennem al modstand, og gå frem mod altings hjerte, og undgå at tage noget til sig eller skubbe noget fra sig på vejen.”

 

Shakyo som buddhistisk praksis

Når man læser denne vejledning, er det tydeligt at Saicho ikke bare betragtede buddhistisk sutrakopiering som en praktisk foranstaltning i en tid hvor håndskrevne kopier var den eneste måde at få udvidet templernes biblioteker på. Shakyo er en fuldgyldig praksis i sig selv; en meditations praksis som omfatter både krop og sind. Og så er det endda en praksis som enhver kan prøve! Det eneste man behøver, er papir, blyant og en sutra.

Hjerte Sutraen er velegnet til formålet. Den kender vi alle, og det er sjovt at se hvordan man kommer endnu længere ind i sutraens verden, når man kopierer den. Jeg finder også Lotus Sutraen ualmindeligt velegnet. Det er en buddhistisk sutra som bedst nydes og forstås, hvis man accepterer den på dens egne præmisser. Er man i stand til at lægge det diskriminerende sind fra sig, vil man få langt større glæde af den, end hvis man konstant lader sig forstyrre af beskeder om at ’det her ER da fjollet; en stupa der hænger lige oppe i luften…’ eller ’ham Buddhaen må virkelig tage fejl når han fortæller om alle slangerne og edderkopperne i det brændende hus – de ville da være rendt ud for længst’. Under Shakyo tæmmer man det diskriminerende sind, og deltager i sutraens virkelighed, med kroppen – eller, mere præcist: hånden – som bro mellem ’mig’ og teksten.

Som under alle andre meditations praksisser, er kroppens stilling vigtig. Sid ret, med fødderne hvilende solidt på underlaget. Vælg et bord med en passende højde, så du hverken skal række op eller ned for at nå papiret. Vær bevidst om, at din krop skal udtrykke de kvaliteter du ønsker at fremelske i sindet: vågen opmærksomhed, koncentration og ro.

Start så med at reflektere over dine intentioner. Hvorfor vil du kopiere denne buddhistiske sutra? Og hvordan gik det egentlig til at du fik muligheden for at gøre dette? Fortsæt med at recitere teksten – læs højt, så lyden af sutraen gennemtrænger hele dit væsen.

Nu kan du lægge teksten foran dig, og tage dit papir og din blyant. Træk vejret dybt et par gange, og mærk alle tanker og spændinger forlade dig med udåndingerne. Så kan du begynde at skrive. Skriv med omhu, tydeligt og pænt. Giv dig god tid – dette er ikke en opgave du skal fuldføre på en bestemt tid. Vejen er målet; her er det processen der tæller, ikke det færdige produkt.

Vis også respekt for opgaven. Hvert eneste ord tæller, fra start til slut – og alle dem ind imellem. Vis også respekt for resultatet. Du har nu kopieret en sutra, og den skal ikke bare krølles sammen og smides i skraldespanden. I DharmaCentret laver vi en ceremoni hver sommer, hvor vi brænder alle slags papir som er blevet brugt i forbindelse med vores praksis, mens vi chanter Hjerte Sutraen. Du kan enten gemme dine papirer og tage dem med til denne ceremoni, eller du kan brænde dem selv der hjemme.

Af Shomon Pia Trans.

 

Denne artikel er en del af eSanghas bibliotek. Registrer dig gratis og uforpligtende på eSangha for at få adgang til alle artiklerne, og deltage i debatten.

Buddhistisk kontemplation

I forbindelse med vores fælles meditationer og buddhistiske sanghamøder taler vi tit om kontemplation. Vi kontemplerer måske et vers eller en af buddhismens doktriner. Der er imidlertid jævnligt folk der siger til mig, at de synes det er lidt svært at finde ud af, hvad det egentlig er man skal stille op med en kontemplation i meditation. Derfor vil jeg prøve at give nogen overordnede retningslinjer, og komme med et eksempel på hvordan en kontemplation kan laves. 

 

Hvad er buddhistisk kontemplation?

Kontemplationer kan laves på et utal af forskellige måder, og der er egentlig ingen måde der er mere rigtig end andre. Prøv dig frem; begynd eventuelt med at følge mine anvisninger, og lad så dine kontemplationer udvikle sig på deres egen måde.

Før du overhovedet begynder selve kontemplationen, skal du starte med at give dig selv en chance for at ankomme. Bring opmærksomhed til din krop, og sørg for at den udstråler vågen, afslappet energi. Bring opmærksomhed til dit sind, og sørg for at sætte nogen passende rammer for din kontemplation. Måske har du lyst til at recitere et buddhistisk vers for dig selv, en lille bøn, eller bodhisattva-løfterne – måske vil du bare trække vejret dybt igennem et par gange. Det der er vigtigt, er at du forbereder på, at nu skal der til at ske noget særligt

 

Forberedelse til meditativ kontemplation

Ofte er det en god ide først at sidde en tid i shikantaza meditation. Det giver sindet en chance for at falde til ro, og det opbygger en koncentration, som kan være vældig brugbar i kontemplation.

Når du har siddet en tid, vil du kunne fornemme at du er klar til at modtage din kontemplation. Måske er der en der giver den til dig, måske skal du selv læse eller huske den. Uanset hvad, så kommer der et tidspunkt hvor du står ansigt til ansigt med din kontemplation – og hvad så? Hvad skal du stille op med den?

Du kan starte med bare at betragte den. Se den udefra; lad være med at engagere dig for dybt i den til at begynde med. Måske kan du forestille dig at den er en lille sten, som du blidt kaster ud i en stille sø. Se hvordan den bryder vandoverfladen, og betragt det mønster den skaber.

Lad være med at bekymre dig om at forstå, analysere eller bedømme den. Det betyder ikke så meget, om du er enig i ordene eller ej; om du finder dem tiltrækkende, frastødende eller fuldkommen ligegyldige. Kontemplationen er, hvad den er. Hvad er det?

Kontemplation kan, som alle andre meditationer, vække stærke reaktioner i dig. Nogen gange vil du opleve at blive fyldt af dyb ro, taknemmelighed eller klarhed – nogen gange er det måske afsky, arrigskab eller arrogance der dukker op. De fleste gange vil du formentlig først og fremmest opleve kedsomhed. Hvis du fortsætter med at arbejde med kontemplationen, vil du nok, over en vis periode, opleve både latter, fryd, gråd og sløvhed. Det hele kommer og går – lad være med at lægge for meget i det. Bare se det komme og gå; vær det rolige vidne til livets omskiftelighed i mikro-format.

Vær din kontemplation, bliv ét med den, uden nogen form for skelnen eller kritik. Spekulerer lynet på, om det skal slå ned hist eller her? Overvejer bølgen om den gider slå op mod land? Tillad kontemplationen bare at eksistere, at være, uden mål eller med.

Tag kontemplationen til dig. Optag den i dig; lad dig opløses i den.

Prøv for eksempel en meditation, hvor du lader selve kontemplationen være kontemplationen: Er du kontemplationen, eller er kontemplationen inde i dig

Brug gerne vores 40 minutters lydfil. Start med at sidde shikantaza. Undervejs i meditationen, efter 20 minutter, bliver der ringet med en klokke. Lad dette være dit tegn til at gå over til kontemplationen, som du så arbejder med i de sidste 20 minutter.

 

 

(ekstern afspiller)

 

af Shomon Pia Trans

 

Denne artikel er en del af eSanghas buddhistiske bibliotek. For at få adgang til alle artiklerne, skal du registrere dig på eSangha – det er hurtigt, gratis og uforpligtende.

 

(c) 2014 Tendai Danmark – alle rettigheder forbeholdt