Næste aktivitet:

Velkommen til Tendai eSangha!

Bliv en del af eSangha – et gratis og uforpligtende online fællesskab for alle med interesse for buddhisme og meditation. Deltag i meditationskurser, online meditationer og diskussioner, læs artikler, stil spørgsmål eller lyt til podcasts om buddhisme og meditation. Alle er velkomne.Opret dig som bruger af eSangha.

Medlemskab er gratis og ganske uforpligtende. Vi passer naturligvis godt på dine oplysninger, og videregiver dem ikke til andre.



Lidt fra eSanghaen (log ind for at læse hele artiklen)

Log ind

Brugernavn
Kodeord

» Glemt kodeord?


Praksis i Tendai buddhismen

Buddhisme kan praktiseres på mange måder og med mange indgangsvinkler, men meditation må siges at være grundstenen i det buddhistiske system. Meditation er hjertet i Tendai buddhismens praksis. Det er igennem de forskellige meditationer, gennem koncentration og indsigt, at man arbejder sig igennem karmiske spor, lærer at tænke, tale og handle hensigtsmæssigt og med integritet, og når til erkendelse af virkelighedens sande natur. Meditation hjælper til at udvikle færdigheder som gør hverdagen nemmere og lykkeligere; når man styrker sit nærvær og fordyber sin erkendelse bliver livet til en kunstart.

 

Meditationens virkning på hjernen

Det kan måles videnskabeligt hvordan hjernen fysisk ændrer sig. Under meditation påvirkes præ-frontallapperne, som er sæde for det vi kender som “positive følelser”; der kommer større aktivitet, og dermed udvikles og styrkes de. Gennem regelmæssig meditation bliver hjernen målbart bedre til at føle lykke. I Tendai buddhismen laver vi oftest shikan meditation, da det er en god måde at få dækket både koncentrations- og indsigtsmeditation.

 

Ritualer og buddhisme

Esoteriske ritualer tjener flere formål i buddhistisk praksis. Det er en måde at udtrykke kvaliteter og oplevelser, som ellers ligger udenfor den konceptuelle opfattelses grænser – de buddhistiske ritualer lader os nå dybere, og giver en eksperimentel erkendelse af det ikke-betingede.

Det giver os også en konkret metode til at udtrykke, og dermed arbejde med, de følelser, som ellers ofte undslipper os.

Når disse ritualer udføres i en gruppe, er de med til at styrke gruppens følelse af sammenhold og gensidig tryghed fordi de udstyrer gruppen med en kollektiv forståelse der bygger på delte værdier og udtryk – en fælles stræben.

Endelig inddrager ritualerne både krop, tale og sind, og er dermed en hensigtsmæssig modvægt til den meget intellektuelt baserede praksis man ofte ser hos vestlige praktiserende.

 

Hengivenhedspraksis i buddhismen

Hengivenhedspraksis er ikke noget vi kender så meget til i den vestlige kultur. Praksisformer som knæfald, mantra chant og liturgisk sang betragtes ofte som ’kulturelle tilføjelser’ og dermed som overflødige i kultiveringen af den buddhistiske vej. Faktisk har de, i varierende former, været en integreret del af buddhismen siden dens allerførste begyndelse, og med god grund. Hengivenhedspraksis hjælper med at udvikle tro, taknemmelighed, koncentreret ro, og andre positive følelser. De hjælper med at sætte jeg’et til side, harmonisere et fællesskab, og udtrykke glæde ved ens øjeblikkelige omstændigheder – selv når disse ikke, objektivt set, er optimale. Hengivenhedspraksis træner nemlig den praktiserendes sindsro og ligevægt, så man får mulighed for at værdsætte hele sit liv.

 

Buddhistisk arbejdspraksis – samu

At feje gulve, ordne badeværelser, gøre rent i meditations hallen, pleje blomsterbede og andre udendørs faciliteter er alt sammen en del af den vedvarende træning af sindet som sker under buddhistiske retreats eller længerevarende træning. Arbejdet udføres fokuseret og fuldt tilstede i opgaven, med fuldt sindsnærvær, så man straks opdager når sindet rækker ud efter tanker og følelser, og blidt, men bestemt kan bringe det tilbage. At udvise omhu overfor opgaven – og overfor den måde man påvirker verden – er både en træning i at være til stede i nu’et, og en træning i at overgive sig; acceptere det der er, uden at flygte ind i konstante spørgsmål.

 

Buddhistisk studie

Naturligvis skal Buddhaens Dharma erkendes direkte – en intellektuel forståelse bringer ikke forløsning fra lidelse! Men for at kunne erkende Dharmaen, er det nødvendigt med et vist kendskab til buddhistisk etik, filosofi og metode, og til denne ende findes der et væld af skrifter; både Buddhaens egentlige foredrag og taler, senere disciples videreudvikling og fordybning af læren, og kommentarer, helt op til vores tids mange “Buddhologer”. Vi er de heldige arvtagere af en rig, 2500 år gammel tradition, hvor fortidens mestre har forsøgt at videregive deres erkendelser og erfaringer til os, og vi kan glæde os over, at stadig større dele af den bliver gjort tilgængelig på vestlige sprog.

 

Tendai buddhismen

I Tendai buddhismen kan du møde alle de ovennævnte former for meditation og buddhistisk praksis, og flere til! Hvis du har konkrete spørgsmål, er de altid mere end velkomne i vores Spørgehjørne.

 

Denne artikel er en del af eSanghas buddhistiske bibliotek. For at få adgang til alle artiklerne, skal du registrere dig på eSangha – det er hurtigt, gratis og uforpligtende.

Spørgsmål og svar om buddhistisk meditation I

I vores Spørgehjørne får vi ind imellem virkelig gode spørgsmål om meditation og buddhisme. Jeg har valgt at gemme de nedenstående, da de repræsenterer overvejelser som mange praktiserende gør sig; det er med andre ord spørgsmål som dukker op igen og igen. De svar der er blevet givet er ikke nødvendigvis ‘De Korrekte Svar Til Alle Tider’ – det er bare enkelte personers bud på brugbare svar. Hvis du har andre ideer til svar, indbyder vi dig til at skrive dem i kommentarsektionen, så andre kan nyde godt af dem!

 

Kroppens uro under meditation

Sp: Jeg har efterhånden mediteret et stykke tid, og gennem det sidste godt og vel halve år oplever jeg ryk og vrid i kroppen under meditation. Jeg lader det ske og vender tilbage til mit mantra efter et pludseligt ryk, og på den måde kan jeg meditere alligevel. Dog – jeg mærker at jeg hver gang bliver revet ud af “noget”, og ligesom må starte forfra, så meditationen ikke giver det udbytte den kunne gøre, hvis det ikke var for ryk og vrid i kroppen.
 Jeg har fået at vide at det handler om at give slip….men hvad er “at give slip?” Jeg synes ikke jeg kan gøre så meget andet end at lytte på mit mantra og lade det virke – er der noget jeg kan gøre – eller måske ikke-gøre – for at lære at give slip?

 

Shomon: At give slip handler også om at give slip på forventninger til meditation. Hvis du opdager at du sidder med en forventning om at din oplevelse skal være på en bestemt måde (som så kan ‘ødelægges’ hvis kroppen forstyrrer), så giv slip på den forventning. Ting er som de er, og ryk og vrid i kroppen er også en del af virkeligheden. Bare sid med opmærksomhed; vid at der er ryk og vrid, vid at der er alle mulige slags påvirkninger, vid hvordan sindet reagerer på påvirkninger.

Buddhismen anbefaler os at være nysgerrige, snarere end bedømmende. Hvis du kan fastholde en åben nysgerrighed, vil du opleve at der ikke er noget der kan forstyrre dig – så er alt bare genstand for erkendelse, og du undgår en opdeling i ‘ønskede’ og ‘uønskede’ oplevelser.

 

Forventninger til meditation

Sp: “Give slip på forventninger” er et emne jeg har snakket med mange om. At give slip på en forventning er på en måde det modsatte af hvad vi lærer i livet. Gennem mit liv har jeg altid sat forventninger op, og mange gange fået at vide, at det er godt at tænke sådan. Når jeg bliver spurgt “hvad vil du i dit liv” eller “hvad vil du gøre for at komme derhen” så ligger der implicit en forventning både i mit sind og i spørgerens.
Jeg kan ikke lade være med at spørge om “at have forventninger” er et andet udtryk for at “have tilknytninger”
? Man knytter forventninger til alt i livet og jeg har lært at det er sådan “man” gør.
 Hvis forventning et andet udtryk for et ønske om at kontrollere, så giver det efterhånden rigtig god mening. Mentalt ved jeg godt at der ikke er meget i livet – hvis overhovedet noget – som jeg kan kontrollere. Så meditationen følger bare, hvad jeg allerede ved – opgiv kontrol og dermed forventninger og tilknytninger, og se hvor det bringer mig hen…..
Måske har mit næste spørgsmål igen en rod i forventninger? Når jeg begynder en meditation sætter jeg mig ned og lukker øjnene. Jeg sidder først lidt tid, og så sætter jeg mit mantra igang. Efter at have siddet lidt, kan jeg mærke at mit mantra bliver “mindre og mindre”, indtil det til sidst bare er et aftryk. Men jeg kan ikke lade være med at blive ved med at sige mit mantra i sindet. Jeg kan ikke give slip i lyden og bare lade mantraet være et aftryk. Det er som om, at hvis jeg lytter, så SKAL mantraet have en lyd, og ikke bare være et energiaftryk. Hvad spørger jeg om? Måske er spørgsmålet, hvordan jeg skal lytte til mit mantra – som en fornemmelse – som en lyd – som en vished om, at det er der, uden at kunne høre det?

Shomon: Prøv at slippe både forventninger og bedømmelser, og bare sidde med det der er, i dette tilfælde: med mantraet som det nu engang præsenterer sig. Bare observer det hele, mantra, lyd, bevægelse, og den der observerer.

Fortsat spørgsmål: At sidde med det som er, er et skridt jeg må sande, at jeg ikke er nået til endnu. Jeg vil gerne holde en afslappet koncentration, for ikke at lade mig påvirke af de bevægelser som sker i mit sind. Hele tiden kommer der en undersøgelse af “hvad der nu sker”. Jeg kan endnu ikke træde tilbage og lade sindet rumstere som det vil – upåvirket og observerende. Jeg arbejder – afslappet – på det, og jeg forstår implicit af dit svar, at hvis jeg kan holde den afslappede koncentration – som jeg har lært jeg skal – så vil sindet bevæge sig rundt om mit koncentrationspunkt, og jeg vil kunne observere. 
Jeg satser på, at det er noget som kommer med den daglige praksis. Jeg nyder øjeblikket hvor jeg mediterer, og nyder stilheden, det afslappede og varmen som spreder sig i min krop. Nu har jeg en ny retning med min meditation – at træde tilbage og observere hvad der sker i sindet. Jeg glæder mig til at blive upåvirket….

Shomon: Dejligt at du har fået retning i din meditation! Prøv om du kan undgå at forvente at blive upåvirket… dels fordi forventningen i sig selv er problematisk i forhold til observation, dels fordi upåvirkethed ikke nødvendigvis er et ideal. Du behøver ikke være upåvirket for at kunne observere; du skal bare lade være med at holde fast i det betragtede. At blive upåvirket er jo i øvrigt også stik imod det buddhistiske bodhisattva-ideal, hvor man netop bygger på en dyb medfølelse.

Fortsat spørgsmål: “Man må godt blive påvirket – man skal bare kunne give slip!” Jeg troede egentlig, at man valgte at blive påvirket, men det vigtigste er så at man kan give slip – når man vælger det, og er bevidst! Det er nyt for mig, og på den måde giver meditationen endnu mere mening. Jeg observerer og giver slip, og det er jo faktisk det jeg gør. I livet er man selvfølgelig ikke upåvirket, men man kan give slip på det man bliver påvirket af, med stigende grad af bevidsthed. Ja ja – der falder mere og mere på plads for mig.

 

Shomon: Det er jeg glad for! I denne situation ser vi igen hvorfor et godt fællesskab er vigtigt; det er her vi får vendt vores tanker, lærer nyt, og får inspiration til at komme videre, hvis vi kører fast.

 

Sindets uro under meditation

Sp: Jeg har næsten mediteret i et år, varighed af 20 til 40 min, 6 dage om ugen. Når jeg mediterer, farer mit sind hid og did, og jeg syntes ikke at jeg kommer videre.

Er dette normalt – kan du hjælpe mig, hvad skal jeg gøre ?

Shomon:
Det er helt almindeligt at sindet er meget aktivt, men hvis du ikke synes du ser en forbedring i din måde at håndtere aktiviteten på, skal du måske forsøge dig med en anden form for meditation. Der er jo uendeligt mange muligheder – og det ville vel også være tosset at forestille sig, at der var én måde der var rigtig for alle. Vi kommer jo alle til den buddhistiske vej med forskellig karma; forskellige erfaringer, forskellige vaner osv.

Har du prøvet at følge nogen af de buddhistiske meditationer der bliver tilbudt herinde? Hver anden onsdag lægger jeg en ny meditation ud i stuen, i Et Hjørne af Hjertet. Almindeligvis anbefaler jeg, at man starter med bare at sidde en tid, for eksempel 20 minutter, og derefter går over til en mere undersøgende form for meditation. Det kunne meget vel være godt for et overaktivt sind, fordi du jo netop giver sindet noget at tage sig til – og på den måde også øver dig på selv at bestemme, hvad du skal tænke på. Det kan være nyttigt i mange situationer!

 

Buddhistisk meditation for begyndere

Sp: Jeg har igennem noget tid haft en fast meditations praksis med fokus på åndedrættet. Jeg har langsomt øget længden, og for et par dage siden læste jeg så på  Shomon.dk om tan-tien eller kroppens center… Jeg har prøvet det et par gange nu, og er blevet enormt positivt overrasket, men nok også lidt skræmt. Mine spørgsmål lyder:

1. Jeg vil gerne fortsætte videre til vipassana. Hvad vil dit råd være til sådan en som mig, en nybegynder der færdes sådan lidt på egen hånd?

2. Det var enormt fedt at opleve selve tilstandens klarhed, men den fysiske reaktion var nok lidt voldsom: Varme og tyngde fra selve centret og nedefter, og en oplevelse af at åndedrættet ændrede retning fra ned-op-ned til ud-ind-ud. Og efter selve meditationen en let kvalme. Giver det overhovedet nogen mening? Hvis det gør – har du så noget bud på hvad det er der sker??? Een blev jo lidt nysgerrig…

 

Senshin: Når vi sætter os i meditation, og oplever at lidt af sløret vi normalt ser gennem forsvinder, kan vi opleve alle mulige reaktioner fra sindet.
Vores sind er nemlig skrøbeligt og ved det, så det sætter alle mulige forsvarsmekanismer i gang for at beskytte sig. Fysiske reaktioner er helt normale. Jeg har dem stadig fra tid til anden når jeg sidder. Jeg oplever kvalme, og føler det som om nogen nærmest prøver at hive mig væk fra puden. Det kan føles skræmmende, men hvad kan der i virkeligheden ske?

Se det for hvad det er, vær opmærksom på at det sker, men læg ikke mere i det. Observer, som du observerer alt hvad der sker i dit sind. Det er, som alt andet, forbigående og når du tillader det at være, vil det give slip helt af sig selv over tid. Det kan føles skræmmende, og det er okay. Når vi kan være med alting som det er, uden at reagere på alle mulige indtryk og følelser, giver det en enorm frihed. Vær opmærksom på indtryk, vær tilstede med dem, giv slip på ideen om at det skal være anderledes, og på dit sinds forslag til hvad du skal reagere på.

 

Shomon: Senshin svarede så fint på dit ene spørgsmål, så jeg vil nøjes med at svare det andet, det om vipassana. Den bedste måde at gå videre på, er nok at følge de anvisninger der bliver lagt ud her i eSangha. Hver anden onsdag lægger jeg en ny meditation op i Et hjørne af Hjertet – prøv at lave nogen af dem, og husk at du kan spørge og kommentere alt det du vil!

 

Denne artikel er en del af eSanghas bibliotek. Registrer dig gratis og uforpligtende på eSangha for at få adgang til alle artiklerne, og deltage i debatten.

 

Dhammapada og Bodhicaryavatara

Jeg har haft den store glæde at arbejde med oversættelsen af to gamle tekster, som jeg hver især sætter meget stor pris på: Dhammapada og Bodhicaryavatara. Som udgangspunkt har jeg anvendt Kåre A. Lies gode norske oversættelser af de gamle buddhistiske pali og sanskrit tekster.

 

Dhammapada

Dhammapada er en versesamling som beskriver den buddhistiske lære: ’Dhamma’ er – blandt andet – Buddhaens lære, og ’pada’ betyder egentlig ’fod’; i denne sammenhæng ’versefod’. Værket er en del af Theravada skolens skriftlige grundlag, Pali Kanon. Den hører til i undersektionen Suttapitaka, hvor den kategoriseres som tilhørende Khuddaka Nikaya; samlingen af mindre tekster. Det er da heller ikke noget omfangsrigt værk, men ikke desto mindre giver den en vældig god introduktion til grundlæggende buddhistisk filosofi og etik.

Dhammapada er formentlig et samleværk. Mere end halvdelen af Dhammapada versene optræder også i andre sammenhænge, og visse steder, for eksempel i ’Elefant-kapitlet’, optræder vers som ikke umiddelbart synes at have den store sammenhæng med resten af værket.

Der findes indtil flere engelske oversættelser af Dhammapada, og jeg har da også brugt et udvalg af dem som referenceværker i forbindelse med udarbejdelsen af min danske oversættelse, men ingen af dem er så smukke, og samtidig så præcise, som Kåres. Ydermere byder Kåres norske version på virkelig gode kommentarer, hvor den traditionelle kommentar, Dhammapadaatthaka, inddrages, og hvor Kåre trækker på sit indgående kendskab til de finurligheder der findes i det buddhistiske sprog, pali.

Når man læser teksten er det vigtigt at huske på, at den – som alle tekster – skriver sig ind i en historisk sammenhæng. På Buddhaens tid havde kvinder generelt en ret lav status i samfundet, ikke mindst i det religiøse fællesskab. Buddhaen var også noget tøvende, da han først blev opfordret til at lade kvinder ordinere og indtræde i sanghaen. Det var ikke fordi han mente at kvinders spirituelle potentiale var mindre end mændenes; han udtalte eksplicit at der ikke var nogen forskel, men fordi han frygtede det omgivende samfunds reaktion. Samfundets, og sandelig også dele af munkesamfundets, generelle holdning til kvinder som religiøst søgende kan desværre også aflæses visse steder i Dhammapada, hvor der konsekvent tales om ’ham’ i forbindelse med den spirituelle vandrer. Da er det vigtigt at have denne ordveksling i baghovedet:

Ananda: ”Er kvinder i stand til, hvis de trækker sig tilbage fra det almindelige liv til det hjemløse liv under ledelse af Tathagataens doktrin og disciplin, at blive en (…) arahant?”

Gotama Buddha: ”Ja, kvinder kan, hvis de trækker sig tilbage fra det almindelige liv til det hjemløse liv under ledelse af Tathagataens doktrin og disciplin, blive en (…) arahant.” (Cullavagga X.1).

 

Viggo Fausbøll lavede en dansk oversættelse allerede i 1855, men hvor selvmodsigende det end kan lyde, når vi taler om en årtusinder gammel tekst, er denne faktisk en smule forældet. Det er ikke på grund af grundteksten, de oprindelige pali versioner af Dhammapada, men på grund af den voksende forståelse i Vesten for de oprindelige buddhistiske tekster. I begyndelsen blev de buddhistiske tekster i høj grad læst med ’kristne briller’, så at sige. Enhver kan jo kun læse med de øjne man har, og min oversættelse er naturligvis også præget af den forståelse jeg har. Alligevel er der sket meget på de godt 150 år der er gået siden Fausbølls oversættelse blev udarbejdet, og jeg synes det er på sin plads med en ny dansk oversættelse.

 

Bodhicaryavatara

Bodhicaryavatara er skrevet af munken Shantideva. Shantideva er en helt central skikkelse i Mahayana buddhismen – også selvom ingen rigtig ved hvem han var! Han har vundet sin berømmelse gennem de værker han har efterladt, først og fremmest Bodhicaryavatara. Vi ved at han var en af to munke der levede i Indien, i henholdsvis det 6. og det 8. århundrede, at han studerede på Nalanda Universitetet, og at han tilhørte Madhyamika skolen, som han da også står som talsmand for i dette værk.

Bodhicaryavatara, eller ”Vejen til det vågne liv”, er et langt digt, som i ti kapitler beskriver bodhisattvaens vej til oplysning. Bodhisattavens vej starter med bodhicitta: det sind der søger opvågnen for alle levende væsners skyld, og ender med fuldkommen frihed for alle. Det er også den vej vi henviser til, når vi aflægger de fire bodhisattvaløfter:

Levende væsner er utallige; jeg lover at frelse dem.

Vores begær er ubegrænsede; jeg lover at overvinde dem.

Belæringerne er uudtømmelige; jeg lover at mestre dem.

Vejen er uovertruffen; jeg lover at følge den.

I sin oprindelige form er værket skrevet på omhyggelige versefødder, og det kan stadig tydeligt ses i den norske version, som er både smuk og poetisk. Den norske oversættelse er lavet af Kåre A. Lie og hans datter, Tone Gleditsch Stabell. Kåre har mere end 30 års erfaring med oversættelse, blandt andet af buddhistiske tekster. Han oversætter indenfor mange forskellige fagområder, og fra en lang række sprog, som også omfatter både pali og sanskrit; de to ’buddhistiske sprog’. Tone er digter, og det mærkes tydeligt i tekstens skønhed. Desværre har jeg ikke fundet det muligt at bevare disse versefødder i min danske oversættelse. Jeg stod overfor valget mellem en poetisk eller en korrekt oversættelse, og valgte at undgå at kompromittere teksten.

Udover den norske oversættelse har jeg også skævet til et udvalg af de mange engelske oversættelser der er lavet, for eksempel dem der er lavet af Skilton & Crosby, Stephen Batchelor, Alexander Berzin, Padmakara Translation Group, og den udgave der er tilgængelig på www. shantideva.net, som er gennemgået og godkendt af Chan Ssu Lun, Stephen Batchelor, og Dzogchen og Pureland lærere.

 

Bøgerne er tilgængelig både i trykt og elektronisk form i Tendais eShop. Det gælder for disse som for mine andre bøger: glæden ved arbejdet med dem er min – kan andre finde glæde ved læsningen, er det blot et ekstra gode. Jeg videregiver al fortjeneste til alle levende væsner.

 

af Shomon Pia Trans

 

Denne artikel er en del af eSanghas buddhistiske bibliotek. For at få adgang til alle artiklerne, skal du registrere dig på eSangha – det er hurtigt, gratis og uforpligtende.

Videregående buddhistisk træning i Danmark

Vi har igennem mange år tilbudt meditations retreats; intensive træningsperioder for buddhistiske lægpraktiserende, i Danmark. Nu vil vi udvide mulighederne, så det fremover også vil være muligt herhjemme at gennemgå mere traditionel buddhistisk træning, som eventuelt kan udmunde i ordination. Tidligere har det været nødvendigt at rejse til USA for at modtage videregående træning, men vi vil altså, i første omgang på forsøgsbasis, tilbyde denne form for buddhistisk træning i Danmark.

 

Buddhistisk ordinationstræning

Traditionel buddhistisk træning vil altid være farvet af den kulturelle kontekst  den foregår i. Det kan man vælge at forholde sig til, eller lade være – farvet bliver den under alle omstændigheder. Derfor vil den buddhistiske træning der bliver tilbudt i  Danmark også være forskellig fra den som tilbydes i USA – og den i USA er på samme måde forskellig fra den der tilbydes i Japan. Det der er fælles; det der bærer træningen på tværs af alle nationale, kulturelle og tidsmæssige forskelle, er Buddhaens lære om alle tings sande natur. ’Kernen’ (i det omfang det giver mening at tale om en kerne i et system der afviser enhver form for kerne eller bestandighed i nogen fænomener overhovedet) er den samme, men  indpakningen er forskellig. En dansk munk har brug for andre færdigheder end en japansk, og kommer til træningen med en anden baggrund.

Derfor har vi besluttet forsøgsvis at indstifte et buddhistisk doshutræningsprogram i Danmark, som tager udgangspunkt i danske forhold. Selve træningens indhold vil i alt væsentligt være magen til det man modtager andre steder, men selvfølgelig vil vi, som det også er blevet gjort i USA, tilpasse den de aktuelle forhold og den lokale kultur. En af forskellene fra den amerikanske oplevelse vil være, at man i Danmark vil kunne vælge mellem to forskellige spor: et spor for kommende sanghaledere, og et studiespor. Det er en mulighed der også findes i Japan, om end på en mere uformel måde, og jeg synes det giver fin mening at lade folk komme til buddhismen på hver deres måde. Denne mulighed understreger også, at buddhistiske munke ikke nødvendigvis er sanghaledere. Det betyder naturligvis ikke at sanghaledere ikke skal studere, eller at doshu på studiesporet ikke skal gennemgå praktisk træning; grundtræningen vil være den samme, men der vil altså være forskellig vægtning, afhængigt af hvilket spor eleven har valgt.

 

Betaling for buddhistisk træning

Alle deltagere i doshuprogrammet forventes at ’betale’ for deres undervisning med arbejde for den buddhistiske sangha, men hvor deltagere på sanghaledersporet typisk vil blive sat til at udføre administrativt arbejde i sanghaen, vil deltagere på studiesporet i højere grad forventes at bruge tid på at videreformidle   resultaterne af deres studier. Den bærende ide er at man betaler videre, snarere end at betale tilbage – at man deler ud af det man modtager. Dette kræver naturligvis ydmyghed i forhold til sin egen stilling, hengivenhed overfor det man lærer, og ansvarlighed i forhold til andre. Derfor vil jeg altid, når jeg skal overveje om en ansøger til Tendai doshuprogrammet er en egnet kandidat, først og fremmest se på om vedkommende viser potentiale til at blive ydmyg,  hengiven og ansvarlig, fordi jeg ved, at ingen vil kunne gennemføre programmet tilfredsstillende og modtage den endelige ordination uden at have udviklet dette potentiale.

Hvis du er interesseret i at deltage i træningen mod buddhistisk ordination, bedes du kontakte Shomon på shomon@tendai. dk. Hvis du ønsker at deltage i meditations retreatet, skal du holde øje med buddhistisk forum og Tendais hjemmeside, hvor arrangementet vil blive opslået.

af Shomon Pia Trans

 

Denne artikel er en del af eSanghas buddhistiske bibliotek. For at få adgang til alle artiklerne, skal du registrere dig på eSangha – det er hurtigt, gratis og uforpligtende.

(c) 2014 Tendai Danmark – alle rettigheder forbeholdt