Næste aktivitet:

Velkommen til Tendai eSangha!

Bliv en del af eSangha – et gratis og uforpligtende online fællesskab for alle med interesse for buddhisme og meditation. Deltag i meditationskurser, online meditationer og diskussioner, læs artikler, stil spørgsmål eller lyt til podcasts om buddhisme og meditation. Alle er velkomne.Opret dig som bruger af eSangha.

Medlemskab er gratis og ganske uforpligtende. Vi passer naturligvis godt på dine oplysninger, og videregiver dem ikke til andre.



Lidt fra eSanghaen (log ind for at læse hele artiklen)

Log ind

Brugernavn
Kodeord

» Glemt kodeord?


Buddhistisk kontemplation

I forbindelse med vores fælles meditationer og buddhistiske sanghamøder taler vi tit om kontemplation. Vi kontemplerer måske et vers eller en af buddhismens doktriner. Der er imidlertid jævnligt folk der siger til mig, at de synes det er lidt svært at finde ud af, hvad det egentlig er man skal stille op med en kontemplation i meditation. Derfor vil jeg prøve at give nogen overordnede retningslinjer, og komme med et eksempel på hvordan en kontemplation kan laves. 

 

Hvad er buddhistisk kontemplation?

Kontemplationer kan laves på et utal af forskellige måder, og der er egentlig ingen måde der er mere rigtig end andre. Prøv dig frem; begynd eventuelt med at følge mine anvisninger, og lad så dine kontemplationer udvikle sig på deres egen måde.

Før du overhovedet begynder selve kontemplationen, skal du starte med at give dig selv en chance for at ankomme. Bring opmærksomhed til din krop, og sørg for at den udstråler vågen, afslappet energi. Bring opmærksomhed til dit sind, og sørg for at sætte nogen passende rammer for din kontemplation. Måske har du lyst til at recitere et buddhistisk vers for dig selv, en lille bøn, eller bodhisattva-løfterne – måske vil du bare trække vejret dybt igennem et par gange. Det der er vigtigt, er at du forbereder på, at nu skal der til at ske noget særligt

 

Forberedelse til meditativ kontemplation

Ofte er det en god ide først at sidde en tid i shikantaza meditation. Det giver sindet en chance for at falde til ro, og det opbygger en koncentration, som kan være vældig brugbar i kontemplation.

Når du har siddet en tid, vil du kunne fornemme at du er klar til at modtage din kontemplation. Måske er der en der giver den til dig, måske skal du selv læse eller huske den. Uanset hvad, så kommer der et tidspunkt hvor du står ansigt til ansigt med din kontemplation – og hvad så? Hvad skal du stille op med den?

Du kan starte med bare at betragte den. Se den udefra; lad være med at engagere dig for dybt i den til at begynde med. Måske kan du forestille dig at den er en lille sten, som du blidt kaster ud i en stille sø. Se hvordan den bryder vandoverfladen, og betragt det mønster den skaber.

Lad være med at bekymre dig om at forstå, analysere eller bedømme den. Det betyder ikke så meget, om du er enig i ordene eller ej; om du finder dem tiltrækkende, frastødende eller fuldkommen ligegyldige. Kontemplationen er, hvad den er. Hvad er det?

Kontemplation kan, som alle andre meditationer, vække stærke reaktioner i dig. Nogen gange vil du opleve at blive fyldt af dyb ro, taknemmelighed eller klarhed – nogen gange er det måske afsky, arrigskab eller arrogance der dukker op. De fleste gange vil du formentlig først og fremmest opleve kedsomhed. Hvis du fortsætter med at arbejde med kontemplationen, vil du nok, over en vis periode, opleve både latter, fryd, gråd og sløvhed. Det hele kommer og går – lad være med at lægge for meget i det. Bare se det komme og gå; vær det rolige vidne til livets omskiftelighed i mikro-format.

Vær din kontemplation, bliv ét med den, uden nogen form for skelnen eller kritik. Spekulerer lynet på, om det skal slå ned hist eller her? Overvejer bølgen om den gider slå op mod land? Tillad kontemplationen bare at eksistere, at være, uden mål eller med.

Tag kontemplationen til dig. Optag den i dig; lad dig opløses i den.

Prøv for eksempel en meditation, hvor du lader selve kontemplationen være kontemplationen: Er du kontemplationen, eller er kontemplationen inde i dig

Brug gerne vores 40 minutters lydfil. Start med at sidde shikantaza. Undervejs i meditationen, efter 20 minutter, bliver der ringet med en klokke. Lad dette være dit tegn til at gå over til kontemplationen, som du så arbejder med i de sidste 20 minutter.

 

 

(ekstern afspiller)

 

af Shomon Pia Trans

 

Denne artikel er en del af eSanghas buddhistiske bibliotek. For at få adgang til alle artiklerne, skal du registrere dig på eSangha – det er hurtigt, gratis og uforpligtende.

 

Praksis i Tendai buddhismen

Buddhisme kan praktiseres på mange måder og med mange indgangsvinkler, men meditation må siges at være grundstenen i det buddhistiske system. Meditation er hjertet i Tendai buddhismens praksis. Det er igennem de forskellige meditationer, gennem koncentration og indsigt, at man arbejder sig igennem karmiske spor, lærer at tænke, tale og handle hensigtsmæssigt og med integritet, og når til erkendelse af virkelighedens sande natur. Meditation hjælper til at udvikle færdigheder som gør hverdagen nemmere og lykkeligere; når man styrker sit nærvær og fordyber sin erkendelse bliver livet til en kunstart.

 

Meditationens virkning på hjernen

Det kan måles videnskabeligt hvordan hjernen fysisk ændrer sig. Under meditation påvirkes præ-frontallapperne, som er sæde for det vi kender som “positive følelser”; der kommer større aktivitet, og dermed udvikles og styrkes de. Gennem regelmæssig meditation bliver hjernen målbart bedre til at føle lykke. I Tendai buddhismen laver vi oftest shikan meditation, da det er en god måde at få dækket både koncentrations- og indsigtsmeditation.

 

Ritualer og buddhisme

Esoteriske ritualer tjener flere formål i buddhistisk praksis. Det er en måde at udtrykke kvaliteter og oplevelser, som ellers ligger udenfor den konceptuelle opfattelses grænser – de buddhistiske ritualer lader os nå dybere, og giver en eksperimentel erkendelse af det ikke-betingede.

Det giver os også en konkret metode til at udtrykke, og dermed arbejde med, de følelser, som ellers ofte undslipper os.

Når disse ritualer udføres i en gruppe, er de med til at styrke gruppens følelse af sammenhold og gensidig tryghed fordi de udstyrer gruppen med en kollektiv forståelse der bygger på delte værdier og udtryk – en fælles stræben.

Endelig inddrager ritualerne både krop, tale og sind, og er dermed en hensigtsmæssig modvægt til den meget intellektuelt baserede praksis man ofte ser hos vestlige praktiserende.

 

Hengivenhedspraksis i buddhismen

Hengivenhedspraksis er ikke noget vi kender så meget til i den vestlige kultur. Praksisformer som knæfald, mantra chant og liturgisk sang betragtes ofte som ’kulturelle tilføjelser’ og dermed som overflødige i kultiveringen af den buddhistiske vej. Faktisk har de, i varierende former, været en integreret del af buddhismen siden dens allerførste begyndelse, og med god grund. Hengivenhedspraksis hjælper med at udvikle tro, taknemmelighed, koncentreret ro, og andre positive følelser. De hjælper med at sætte jeg’et til side, harmonisere et fællesskab, og udtrykke glæde ved ens øjeblikkelige omstændigheder – selv når disse ikke, objektivt set, er optimale. Hengivenhedspraksis træner nemlig den praktiserendes sindsro og ligevægt, så man får mulighed for at værdsætte hele sit liv.

 

Buddhistisk arbejdspraksis – samu

At feje gulve, ordne badeværelser, gøre rent i meditations hallen, pleje blomsterbede og andre udendørs faciliteter er alt sammen en del af den vedvarende træning af sindet som sker under buddhistiske retreats eller længerevarende træning. Arbejdet udføres fokuseret og fuldt tilstede i opgaven, med fuldt sindsnærvær, så man straks opdager når sindet rækker ud efter tanker og følelser, og blidt, men bestemt kan bringe det tilbage. At udvise omhu overfor opgaven – og overfor den måde man påvirker verden – er både en træning i at være til stede i nu’et, og en træning i at overgive sig; acceptere det der er, uden at flygte ind i konstante spørgsmål.

 

Buddhistisk studie

Naturligvis skal Buddhaens Dharma erkendes direkte – en intellektuel forståelse bringer ikke forløsning fra lidelse! Men for at kunne erkende Dharmaen, er det nødvendigt med et vist kendskab til buddhistisk etik, filosofi og metode, og til denne ende findes der et væld af skrifter; både Buddhaens egentlige foredrag og taler, senere disciples videreudvikling og fordybning af læren, og kommentarer, helt op til vores tids mange “Buddhologer”. Vi er de heldige arvtagere af en rig, 2500 år gammel tradition, hvor fortidens mestre har forsøgt at videregive deres erkendelser og erfaringer til os, og vi kan glæde os over, at stadig større dele af den bliver gjort tilgængelig på vestlige sprog.

 

Tendai buddhismen

I Tendai buddhismen kan du møde alle de ovennævnte former for meditation og buddhistisk praksis, og flere til! Hvis du har konkrete spørgsmål, er de altid mere end velkomne i vores Spørgehjørne.

 

Denne artikel er en del af eSanghas buddhistiske bibliotek. For at få adgang til alle artiklerne, skal du registrere dig på eSangha – det er hurtigt, gratis og uforpligtende.

Taknemmelighedspraksis

Så længe jeg husker, har jeg haft en form for taknemmelighedspraksis som en fast del af mit liv. Da jeg var yngre og jeg havde perioder hvor det hele virkede lidt sort og trist, lavede jeg en regel om, at hver gang jeg brokkede mig eller sagde noget negativt, skulle jeg finde mindst 5 ting som var gode og positive. Dette har været en praksis som har fyldt mere i perioder end andre, men som vender tilbage hver gang jeg er ved at nærme mig verdensmesterskabet i brok og negativitet. Ikke fordi jeg har mere at brokke mig over end andre, men fordi det for mig, nemt bliver en dårlig vane som ikke gavner nogen eller noget.

 

Buddhisme og taknemmelighed

Da jeg begyndt at interessere mig for buddhisme blev dette derfor også én af mine første og faste praksisformer. Jeg købte en taknemmeligheds dagbog, som jeg bruger lidt tid på hver aften inden jeg går i seng. Det er en fantastisk dejlig måde at slutte dagen på fordi det både gør mig opmærksom på alt det dejlige der er sket i løbet af dagen, men også fordi det er en dejlig måde at få afsluttet en dag fuldt bevidst på, i stedet for dagene bare flyder ubemærket forbi.

Det er en buddhistisk praksis der er let at holde fast i, for jeg gør det som fuldkommen fast rutine – som at børste tænder. Har jeg en aften hvor jeg føler mig for træt eller ikke lige har lyst til at sidde og skrive, så kan jeg tage min praksis med i seng. Hovedet kværner jo alligevel med alt muligt inden man falder i søvn og så kan man jo lige så godt fylde det med taknemmelighed.

Fordelen ved at skrive det ned er dog, at du i løbet af ganske kort tid meget tydeligt kan se, at der er mennesker, oplevelser og ting som bliver ved med at gå igen. På den måde bliver det helt tydeligt for mig hvad der gør mig glad og fylder mit liv med taknemmelighed. Det giver mig mulighed for at fylde endnu mere glæde og taknemmelighed ind i mit liv fordi jeg gennem min praksis bliver meget bevidst om det. Det løfter humøret og øger også mit fokus på taknemmelighed i løbet af dagen og skaber på den måde en positiv spiral.

Det er også en fantastisk øvelse når man bare har én af de dage hvor det hele bare har været noget møg og så alligevel skulle sætte sig ned og finde 5 ting man har været taknemmelig for. Det kan tage lidt længere tid, men det er lykkes mig hver gang og så går man alligevel i seng med et smil på læben. Det giver mig større overskud og gør det lettere at trække på skuldrene når noget bliver svært eller driller.

De ting jeg er taknemmelig for kan være alt – stort som småt. Det kan være morgen duggen i græsset, et kram fra min søn, en samtale med en veninde, et færdigt arbejdsprojekt, et smil fra en fremmede, en gåtur i skoven eller indsigt i en fejl jeg har begået.

Da det er en buddhistisk praksis der har givet mig rigtig meget, er jeg derfor taknemmelig for at kunne viderebringe den til dig ;)

Af Seiren Christel

Denne artikel er en del af eSanghas bibliotek. Registrer dig gratis og uforpligtende på eSangha for at få adgang til alle artiklerne, og deltage i debatten.

Introduktion til eSangha møder

Velkommen til vores virtuelle sangha. Jeg håber du har sat dig godt til rette, og at du har gjort dit bedste for at få arrangeret tingene omkring dig, så du kan sidde uforstyrret det næste stykke tid. Jeg vil nemlig fortælle lidt om, hvordan du kan få mest muligt ud af møderne i vores eSangha.

Når du bestemmer dig for at deltage i et sangha møde, er det en rigtig god ide at mene det. Hvis du bare sætter dig, lidt tilfældigt, og med en tanke om, at du jo altid kan gå lidt til og fra, så snyder du dig selv. Giv dig selv hele oplevelsen. Det er med virtuelle sangha møder, som med alt andet i livet: det du får med ud af dem, svarer som regel ganske nøje til det du selv lægger i dem. Hvis du er halvvejs ligeglad, bliver din oplevelse næppe den samme, som hvis du virkelig træffer et dybtfølt valg om at være tilstede.

Afsæt en time til meditationen

Start med at lave de arrangementer der skal til, for at du så vidt muligt kan være i fred, så længe mødet varer. Almindeligvis tager vores buddhistiske møder godt og vel en time: 5-10 minutter til at høre eller læse det oplæg, der er lavet, derefter 40 minutter til selve meditationen, og endelig 10-15 minutter (eller mere, hvis du har tid og lyst) til at dele dine oplevelser bagefter. Selvfølgelig er det ikke nogen katastrofe hvis du bliver afbrudt undervejs. Du kan altid vende tilbage og starte forfra. Alligevel synes jeg det er en god ide at forberede sig bedst muligt, så det er undtagelsen, snarere end reglen, at du er nødt til at forlade mødet undervejs. Det er der selvfølgelig en indlysende, lavpraktisk grund til: hvis du er væk for længe, vil den efterfølgende erfaringsudveksling være slut førend du kommer til vejs ende med meditationen. Men der er faktisk også en knap så håndfast grund, som har at gøre med de vaner du skaber, og det syn du har på dig selv. Hvis du ikke synes, at en aftale med dig selv er vigtig nok til at blive respekteret, får du hurtigt skabt en vane med at tænke respektløst om dig selv – og måske lærer du endda andre at gøre det samme.

Giv dig selv de bedste muligheder, indenfor de grænser som dit liv i øvrigt sætter. Vi kan ikke selv bestemme alle rammerne omkring vores liv, men vi kan absolut bestemme hvad vi fylder i de rammer. Med buddhismen gælder det, som for alt andet: vis omhu – det betyder noget.

De fysiske rammer for meditationen

På samme måde vil jeg opfordre til, at du viser omhu omkring selve mødet. Sæt dig et sted, hvor du føler dig godt tilpas, og hvor du er tryg ved at fordybe dig. Nogen kan godt lide at sidde ved et lille alter, som de måske har udsmykket med ting der betyder noget for dem. Andre har et yndlingshjørne et sted i huset, som måske ikke umiddelbart leder tankerne hen på noget spirituelt, men som ikke desto mindre er det sted, de føler sig bedst tilpas.

Sørg for at det sted du sidder er rart – at belysningen er behagelig, og at der ikke er alt for varmt. Måske har du lyst til at tænde et stearinlys inden mødet starter, eller brænde lidt røgelse. Hvad der end giver mening for dig; bare det hjælper dig med at komme i stemning til at dele din meditation med os andre. Selv foretrækker jeg enten at sidde her i Dharma Centrets buddhistiske hondo, eller ved mit private hjemmealter. Jeg gør altid rent på alteret inden sangha møder, og tænder både stearinlys og røgelse. Ofte vælger jeg udelukkende at have naturligt lys – altså udover mine stearinlys. Det betyder at jeg nogen gange sidder i mørke, men det gør mig ikke noget. Jeg kan godt lide ideen om at respektere årets og dagens gang, og derfor affinder jeg mig med den belysning, der nu engang følger det tidspunkt, jeg har valgt at sidde på.

Tænk også gerne på forhånd over, hvordan du har tænkt dig at sidde: vil du sidde på en stol, en bænk eller en pude? Sørg for at have de ting klar, som du får brug for. Du kan måske også have et lille tæppe liggende, som du kan putte dig i, hvis du kommer til at fryse efter meditationen. Selv får jeg virkelig varmen, når jeg mediterer, og så kan det være rart at have et tæppe parat bagefter, så jeg ikke bliver kold. Hvis du har god tid, og planlægger at sidde med under den efterfølgende diskussion, skal du måske lave lidt te eller kaffe, så det kan stå parat på en termokande.

Kort og godt om buddhistisk sanghamøde

Det var en masse råd. Det vigtigste råd er imidlertid: 1) Sæt dig ned og sid. 2) Sid med, og (3) nyd at deltage i et fællesskab der bryder alle grænser, sat af tid og sted.

Hvis du ikke gør noget af alt det andet, kan du altid gøre det vigtigste. Sid.

Vi ses til sangha møde i eSangha!

Denne artikel er en del af eSanghas buddhistiske bibliotek. For at få adgang til alle artiklerne, skal du registrere dig på eSangha – det er hurtigt, gratis og uforpligtende.

(c) 2014 Tendai Danmark – alle rettigheder forbeholdt