Velkommen til Tendai eSangha!

Bliv en del af eSangha – et gratis og uforpligtende online fællesskab for alle med interesse for buddhisme og meditation. Deltag i meditationskurser, online meditationer og diskussioner, læs artikler, stil spørgsmål eller lyt til podcasts om buddhisme og meditation. Alle er velkomne.Opret dig som bruger af eSangha.

Medlemskab er gratis og ganske uforpligtende. Vi passer naturligvis godt på dine oplysninger, og videregiver dem ikke til andre.



Lidt fra eSanghaen (log ind for at læse hele artiklen)

Log ind

Brugernavn
Kodeord

» Glemt kodeord?


Shakyo – en buddhistisk praksis

Shakyo er kopiering af buddhistiske sutraer, udført som en meditativ praksis. Saicho (767-822), den japanske grundlægger af Tendai buddhismen, skrev om denne praksis: ”Motivationen for de bodhisattvaer der har vækket det fantastiske Buddhasind og kopierer sutraerne, er først og fremmest at forstå den Komplette Lære korrekt”. 

 

Kopiering of buddhistiske tekster

Sutra-kopiering opstod formentlig af nød; på Saichos tid kunne man ikke bare hente hellige tekster ned fra internettet, eller købe dem i boghandlen. Ville et tempel gerne have en given sutra til sit bibliotek, måtte de kopiere den fra et andet tempel – og det foregik med håndkraft. I dag bruges Shakyo som en hengivenhedspraksis, hvor man overgiver sig til en fuldkommen fordybelse i den valgte tekst.

Saicho skrev videre: “Man kan spørge: ”Hvorfor behøver sutra kopister at følge en særlig disciplin?” Svaret er, at når man kopierer Mahayana sutraer og deres kommentarer, træder man ind i et helligt rum, sætter sig på et ufejlbarligt sæde, holder sutrarullerne i sin hånd og ser deres tegn med øjnene; derfor må kopisten ikke på noget tidspunkt være fanget af mord, tyveri eller begær i handling, ord eller tanke. ((…) Denne praksis involverer renselse af kroppen, refleksion over fortidens fejl, respekt for de Tre Skatte og fremlæggelse af Dharmaen til glæde for alle levende væsner. Den er kilden til alle (buddhistiske aktiviteter). (…) De der kopierer Mahayana sutraer bør ikke overgive sig til frivol tale mens de arbejder med sutraen. Hold omhyggeligt munden lukket mens sutraen kopieres så teksten ikke plettes af mundvand, og så du ikke glemmer hvor du er kommet til, eller springer tegn eller rækker over. Stop al upassende tale, og brug kun respektfuldt sprog. For at rense munden bør man afstand fra ord der er fornærmende, grove, afstandsskabende, smigrende eller lignende. (…) De der kopierer Mahayana sutraer må læne sig op ad den rette forståelse af den Komplette Lære, og ikke lade sig opsluge af tanker om de store donationer de kunne modtage, eller håbe på forbedret karma eller godt ry; de må være højt hævet over misundelse og begær. Igen, i henhold til den rette forståelse af den Komplette Lære, må kopisterne ikke skelne mellem Selv og andre eller tillade modstand at opstår i deres tanker; de må være højt hævet over vrede.

(…) Man kan spørge: ”Hvorfor behøver kopister at meditere?”. Svaret er: Når man kopierer Mahayana sutraer er det ikke tilladeligt at lade tankerne flyde. Det Ene Sind må hvile fuldt på hver enkelt af Dharmaens tegn. Én linie omfatter alle andre linier. Sådan kopierer man med den perfekte læres Ene Sind.
(…) Man kan spørge: ” Hvorfor behøver kopister at udvikle visdom?” Svaret er: ”Når man kopierer Mahayana sutraer har man brug for ikke- tilknytning, ikke-tænkning og ikke-skelnende visdom. Kopister skal også kunne forklare vigtige doktriner, som ”Samsara er nirvana” og ”Begær er lig Buddhatilstand”. De skal kunne berolige og rense hjertet, og stoppe de forvirrede tankers bølger gennem sindet. De skal skære gennem al modstand, og gå frem mod altings hjerte, og undgå at tage noget til sig eller skubbe noget fra sig på vejen.”

 

Shakyo som buddhistisk praksis

Når man læser denne vejledning, er det tydeligt at Saicho ikke bare betragtede buddhistisk sutrakopiering som en praktisk foranstaltning i en tid hvor håndskrevne kopier var den eneste måde at få udvidet templernes biblioteker på. Shakyo er en fuldgyldig praksis i sig selv; en meditations praksis som omfatter både krop og sind. Og så er det endda en praksis som enhver kan prøve! Det eneste man behøver, er papir, blyant og en sutra.

Hjerte Sutraen er velegnet til formålet. Den kender vi alle, og det er sjovt at se hvordan man kommer endnu længere ind i sutraens verden, når man kopierer den. Jeg finder også Lotus Sutraen ualmindeligt velegnet. Det er en buddhistisk sutra som bedst nydes og forstås, hvis man accepterer den på dens egne præmisser. Er man i stand til at lægge det diskriminerende sind fra sig, vil man få langt større glæde af den, end hvis man konstant lader sig forstyrre af beskeder om at ’det her ER da fjollet; en stupa der hænger lige oppe i luften…’ eller ’ham Buddhaen må virkelig tage fejl når han fortæller om alle slangerne og edderkopperne i det brændende hus – de ville da være rendt ud for længst’. Under Shakyo tæmmer man det diskriminerende sind, og deltager i sutraens virkelighed, med kroppen – eller, mere præcist: hånden – som bro mellem ’mig’ og teksten.

Som under alle andre meditations praksisser, er kroppens stilling vigtig. Sid ret, med fødderne hvilende solidt på underlaget. Vælg et bord med en passende højde, så du hverken skal række op eller ned for at nå papiret. Vær bevidst om, at din krop skal udtrykke de kvaliteter du ønsker at fremelske i sindet: vågen opmærksomhed, koncentration og ro.

Start så med at reflektere over dine intentioner. Hvorfor vil du kopiere denne buddhistiske sutra? Og hvordan gik det egentlig til at du fik muligheden for at gøre dette? Fortsæt med at recitere teksten – læs højt, så lyden af sutraen gennemtrænger hele dit væsen.

Nu kan du lægge teksten foran dig, og tage dit papir og din blyant. Træk vejret dybt et par gange, og mærk alle tanker og spændinger forlade dig med udåndingerne. Så kan du begynde at skrive. Skriv med omhu, tydeligt og pænt. Giv dig god tid – dette er ikke en opgave du skal fuldføre på en bestemt tid. Vejen er målet; her er det processen der tæller, ikke det færdige produkt.

Vis også respekt for opgaven. Hvert eneste ord tæller, fra start til slut – og alle dem ind imellem. Vis også respekt for resultatet. Du har nu kopieret en sutra, og den skal ikke bare krølles sammen og smides i skraldespanden. I DharmaCentret laver vi en ceremoni hver sommer, hvor vi brænder alle slags papir som er blevet brugt i forbindelse med vores praksis, mens vi chanter Hjerte Sutraen. Du kan enten gemme dine papirer og tage dem med til denne ceremoni, eller du kan brænde dem selv der hjemme.

Af Shomon Pia Trans.

 

Denne artikel er en del af eSanghas bibliotek. Registrer dig gratis og uforpligtende på eSangha for at få adgang til alle artiklerne, og deltage i debatten.

Om genfødsel og sjæl i buddhismen

På et tidspunkt kom der et rigtig godt spørgsmål i Spørgehjørnet, der ledte til en spændende udveksling, som jeg har gengivet i nedenstående.

 

Buddhisme, sjæl og genfødsel

Spørgsmål fra Allan:
Hvis ikke Buddhister tror på en sjæl, hvad er det så der bliver genfødt ?

Svar fra Shomon:
Det er det samme som bliver ‘genfødt’ fra det ene øjeblik til det næste. Det er svært helt at forstå hvad genfødsel er (og specielt ikke er), før man fuldkommen forstår hvad der lever her og nu. Det er altid en god ide at starte med at undersøge det der er lige her og nu; så er der mange spørgsmål der forsvinder!

 

Kommentar fra Kåre:
Det er likevel en enorm forskjell på det å bli gjenfødt fra det ene øyeblikk til det neste, og det å bli gjenfødt fra liv til liv. Vi kan gjerne si vi blir gjenfødt fra det ene øyeblikk til det neste, for hvert nytt øyeblikk er nytt. Men i dette tilfellet består kroppens strukturer, hjernens og sentralnervesystemets strukturer består, og selv om øyeblikket mentalt sett er nytt, er det likevel en klar fysisk kontinuitet. Men i tesen om gjenfødelse fra liv til liv blir hele den fysiske strukturen brutt ned. Kropp, hjerne og sentralnervesystem går i oppløsning, og det finnes ikke lenger noen materiell struktur som kan sørge for kontinuitet. Derfor blir det feil å si at “gjenfødelse fra liv til liv” er det samme som “gjenfødelse fra øyeblikk til øyeblikk”.

 

Svar fra Shomon:
Det er sandt at der er forskel, først og fremmest idet formen nedbrydes, men ‘det der fortsætter’ – i hvert fald det der ligger ud over form, som jeg forestillede mig var det der blev spurgt til (og her kunne jeg selvfølgelig tage fejl!) – er jo det samme. Man kunne også spørge mere specifikt, fx “hvad mener buddhismen der sker med de fem skhandaer ved død? Eller man kunne undersøge det der er nu: er der mon noget der holder de fem skhandaer sammen, og hvad er det i givet fald?

Jeg synes der er mange spændende spørgsmål i denne forbindelse, men egentlig synes jeg at spørgsmålene, og de undersøgelser de afføder, er langt mere interessante end en håndfuld færdige svar. Det er nok også et af de emner hvor man må sige at de buddhistiske tekster vi har, kan tolkes på meget forskellige måder. Nogen er helt sikre på at genfødsel sker, og har en ide om hvordan – andre mener ikke doktriner om genfødsel er at regne som decideret buddhistiske ideer!

 

Kommentar fra Allan:
Ja det er det samme spørgsmål som Hvor er vi når vi sover den dybe søvn.. svar væk.. Selv inden for den mange “profeter” og andre Mystiker er der forskel fra den ene til den anden. Blandt religioner er der forskel og selv blandt dem der har fået en nærdøds oplevelse er der forskel på livet efter døden og genfødsel. Underligt nok man skulle tro det er ens. Tak for svar !

 

Kommentar fra Shomon:
Jeg tror måske beretningerne er forskellige fordi hver ser tingene gennem deres egne øjne – eller, som jeg skrev andetsteds for nylig: vi ser ikke tingene som de er. Vi ser dem som VI er…

 

Denne artikel er en del af eSanghas bibliotek. Registrer dig gratis og uforpligtende på eSangha for at få adgang til alle artiklerne, og deltage i debatten.

 

 

Dhammapada og Bodhicaryavatara

Jeg har haft den store glæde at arbejde med oversættelsen af to gamle tekster, som jeg hver især sætter meget stor pris på: Dhammapada og Bodhicaryavatara. Som udgangspunkt har jeg anvendt Kåre A. Lies gode norske oversættelser af de gamle buddhistiske pali og sanskrit tekster.

 

Dhammapada

Dhammapada er en versesamling som beskriver den buddhistiske lære: ’Dhamma’ er – blandt andet – Buddhaens lære, og ’pada’ betyder egentlig ’fod’; i denne sammenhæng ’versefod’. Værket er en del af Theravada skolens skriftlige grundlag, Pali Kanon. Den hører til i undersektionen Suttapitaka, hvor den kategoriseres som tilhørende Khuddaka Nikaya; samlingen af mindre tekster. Det er da heller ikke noget omfangsrigt værk, men ikke desto mindre giver den en vældig god introduktion til grundlæggende buddhistisk filosofi og etik.

Dhammapada er formentlig et samleværk. Mere end halvdelen af Dhammapada versene optræder også i andre sammenhænge, og visse steder, for eksempel i ’Elefant-kapitlet’, optræder vers som ikke umiddelbart synes at have den store sammenhæng med resten af værket.

Der findes indtil flere engelske oversættelser af Dhammapada, og jeg har da også brugt et udvalg af dem som referenceværker i forbindelse med udarbejdelsen af min danske oversættelse, men ingen af dem er så smukke, og samtidig så præcise, som Kåres. Ydermere byder Kåres norske version på virkelig gode kommentarer, hvor den traditionelle kommentar, Dhammapadaatthaka, inddrages, og hvor Kåre trækker på sit indgående kendskab til de finurligheder der findes i det buddhistiske sprog, pali.

Når man læser teksten er det vigtigt at huske på, at den – som alle tekster – skriver sig ind i en historisk sammenhæng. På Buddhaens tid havde kvinder generelt en ret lav status i samfundet, ikke mindst i det religiøse fællesskab. Buddhaen var også noget tøvende, da han først blev opfordret til at lade kvinder ordinere og indtræde i sanghaen. Det var ikke fordi han mente at kvinders spirituelle potentiale var mindre end mændenes; han udtalte eksplicit at der ikke var nogen forskel, men fordi han frygtede det omgivende samfunds reaktion. Samfundets, og sandelig også dele af munkesamfundets, generelle holdning til kvinder som religiøst søgende kan desværre også aflæses visse steder i Dhammapada, hvor der konsekvent tales om ’ham’ i forbindelse med den spirituelle vandrer. Da er det vigtigt at have denne ordveksling i baghovedet:

Ananda: ”Er kvinder i stand til, hvis de trækker sig tilbage fra det almindelige liv til det hjemløse liv under ledelse af Tathagataens doktrin og disciplin, at blive en (…) arahant?”

Gotama Buddha: ”Ja, kvinder kan, hvis de trækker sig tilbage fra det almindelige liv til det hjemløse liv under ledelse af Tathagataens doktrin og disciplin, blive en (…) arahant.” (Cullavagga X.1).

 

Viggo Fausbøll lavede en dansk oversættelse allerede i 1855, men hvor selvmodsigende det end kan lyde, når vi taler om en årtusinder gammel tekst, er denne faktisk en smule forældet. Det er ikke på grund af grundteksten, de oprindelige pali versioner af Dhammapada, men på grund af den voksende forståelse i Vesten for de oprindelige buddhistiske tekster. I begyndelsen blev de buddhistiske tekster i høj grad læst med ’kristne briller’, så at sige. Enhver kan jo kun læse med de øjne man har, og min oversættelse er naturligvis også præget af den forståelse jeg har. Alligevel er der sket meget på de godt 150 år der er gået siden Fausbølls oversættelse blev udarbejdet, og jeg synes det er på sin plads med en ny dansk oversættelse.

 

Bodhicaryavatara

Bodhicaryavatara er skrevet af munken Shantideva. Shantideva er en helt central skikkelse i Mahayana buddhismen – også selvom ingen rigtig ved hvem han var! Han har vundet sin berømmelse gennem de værker han har efterladt, først og fremmest Bodhicaryavatara. Vi ved at han var en af to munke der levede i Indien, i henholdsvis det 6. og det 8. århundrede, at han studerede på Nalanda Universitetet, og at han tilhørte Madhyamika skolen, som han da også står som talsmand for i dette værk.

Bodhicaryavatara, eller ”Vejen til det vågne liv”, er et langt digt, som i ti kapitler beskriver bodhisattvaens vej til oplysning. Bodhisattavens vej starter med bodhicitta: det sind der søger opvågnen for alle levende væsners skyld, og ender med fuldkommen frihed for alle. Det er også den vej vi henviser til, når vi aflægger de fire bodhisattvaløfter:

Levende væsner er utallige; jeg lover at frelse dem.

Vores begær er ubegrænsede; jeg lover at overvinde dem.

Belæringerne er uudtømmelige; jeg lover at mestre dem.

Vejen er uovertruffen; jeg lover at følge den.

I sin oprindelige form er værket skrevet på omhyggelige versefødder, og det kan stadig tydeligt ses i den norske version, som er både smuk og poetisk. Den norske oversættelse er lavet af Kåre A. Lie og hans datter, Tone Gleditsch Stabell. Kåre har mere end 30 års erfaring med oversættelse, blandt andet af buddhistiske tekster. Han oversætter indenfor mange forskellige fagområder, og fra en lang række sprog, som også omfatter både pali og sanskrit; de to ’buddhistiske sprog’. Tone er digter, og det mærkes tydeligt i tekstens skønhed. Desværre har jeg ikke fundet det muligt at bevare disse versefødder i min danske oversættelse. Jeg stod overfor valget mellem en poetisk eller en korrekt oversættelse, og valgte at undgå at kompromittere teksten.

Udover den norske oversættelse har jeg også skævet til et udvalg af de mange engelske oversættelser der er lavet, for eksempel dem der er lavet af Skilton & Crosby, Stephen Batchelor, Alexander Berzin, Padmakara Translation Group, og den udgave der er tilgængelig på www. shantideva.net, som er gennemgået og godkendt af Chan Ssu Lun, Stephen Batchelor, og Dzogchen og Pureland lærere.

 

Bøgerne er tilgængelig både i trykt og elektronisk form i Tendais eShop. Det gælder for disse som for mine andre bøger: glæden ved arbejdet med dem er min – kan andre finde glæde ved læsningen, er det blot et ekstra gode. Jeg videregiver al fortjeneste til alle levende væsner.

 

af Shomon Pia Trans

 

Denne artikel er en del af eSanghas buddhistiske bibliotek. For at få adgang til alle artiklerne, skal du registrere dig på eSangha – det er hurtigt, gratis og uforpligtende.

Hvad mener buddhismen?

I Spørgehjørnet blev følgende, meget relevante, spørgsmål stillet: “Giver det overhovedet mening at sige “hvad buddhismen mener om …” ? Det vil jo altid være en (persons) tolkning, set gennem dennes viden/uvidenhed.

 

Hvad er ‘buddhisme’?

Blandt buddhister kan man finde dem som er meget tro vegetarer og mener at det er et krav for at kalde sig buddhist, ligesom man kan finde dem der mener det er ok at spise kød, under nogle omstændigheder. Nogle finder det ok at drikke lidt alkohol ved sjældne lejligheder, og andre er det absolut no-go. Hvem har ret ? Hvem kan afgøre hvem der har ret ?

Buddhismen giver jo netop ikke absolutte svar og regler, det er en træning, som viser vej til hvordan man selv finder sit eget svar.”

Spørgsmålet er virkelig godt, og peger på en af buddhismens særheder. Hvis man sammenligner med andre religioner (eller andre tanke-systemer), så har langt de fleste en art facitliste: hvad er rigtigt og hvad er forkert i forhold til den aktuelle kontekst. Helt så simpelt er det ikke i buddhismen, som er et mangehovedet og uregerligt væsen. Det ser ud som om at der, helt fra den spæde begyndelse, opstod forskelle i tolkninger og praksis, formentlig fordi ’buddhismen’ bestod af grupper af vandrende munke og nonner uden noget egentligt samlingspunkt, udover Buddhaen – og efter hans død var der ingen ’Moderkirke’, og heller ikke noget overhoved som kunne afgøre tvivlsspørgsmål eller tvister. Faktisk beretter Maha-parinibbana Sutta om, hvordan Buddhaen bliver spurgt hvem der skal lede munkene efter hans bortgang, hvortil han svarer med de efterhånden ret berømte ord:

”Ananda, the Tathagata has no such idea as that it is he who should lead the community of bhikkhus, or that the community depends upon him. (…) Therefore, Ananda, be islands unto yourselves, refuges unto yourselves, seeking no external refuge; with the Dhamma as your island, the Dhamma as your refuge, seeking no other refuge.”

Umiddelbart kan dette jo synes som en slags carte blanche til at præsentere hvad som helst som ’Buddhaens lære’; noget der til en vis grad også understøttes af det forhold at den buddhistiske kanon, i hvert fald set med Mahayana-øjne, aldrig er blevet lukket. Men – for selvfølgelig er der et men: han siger netop eksplicit og meget tydeligt: ’med Dhammaen som jeres tilflugt’. Dhamma, eller som vi oftere kalder det, Dharma, kan betyde flere forskellige ting. Her tænker jeg, at det enten skal fortolkes som ’Buddhaens lære’ (for os vil det sige de tekster der er videregivet til os), eller ’som ting er’ (set fra et ultimativt, oplyst synspunkt).

Den oplystes synsvinkel vil vi ikke påstå at kunne levere, så det kan tilbyde er først og fremmest at pege på teksterne. Det mener jeg må være det nærmeste vi kommer ‘hvad buddhismen mener’. Når folk så har læst de forskellige tekster, begynder tolkningen, og så er vi straks ovre i ‘hvad den buddhistiske tradition siger’ – og det er langt mere komplekst.

af Shomon Pia Trans

 

Denne artikel er en del af eSanghas bibliotek. Registrer dig gratis og uforpligtende på eSangha for at få adgang til alle artiklerne, og deltage i debatten.

(c) 2014 Tendai Danmark – alle rettigheder forbeholdt