Buddhisme kan praktiseres på mange måder og med mange indgangsvinkler. Læs nedenfor hvordan vi praktiserer buddhismen.

Meditation

Meditation er hjertet i Tendai praksis. Det er igennem de forskellige meditationer, gennem koncentration og indsigt, at man arbejder sig igennem karmiske spor, lærer at tænke, tale og handle hensigtsmæssigt og med integritet, og når til erkendelse af virkelighedens sande natur. Meditation hjælper til at udvikle færdigheder som gør hverdagen nemmere og lykkeligere; når man styrker sit nærvær og fordyber sin erkendelse bliver livet til en kunstart.

Det kan måles videnskabeligt hvordan hjernen fysisk ændrer sig. Under meditation påvirkes præ-frontallapperne, som er sæde for det vi kender som “positive følelser”; der kommer større aktivitet, og dermed udvikles og styrkes de. Gennem regelmæssig meditation bliver hjernen målbart bedre til at føle lykke.

Esoterisk praksis

Esoteriske ritualer tjener flere formål i Buddhistisk praksis. Det er en måde at udtrykke kvaliteter og oplevelser, som ellers ligger udenfor den konceptuelle opfattelses grænser – ritualerne lader os nå dybere, og giver en eksperimentel erkendelse af det ikke-betingede.

Det giver os også en konkret metode til at udtrykke, og dermed arbejde med, de følelser, som ellers ofte undslipper os.

Når de esoteriske ritualer udføres i en gruppe, er de med til at styrke gruppens følelse af sammenhold og gensidig tryghed fordi de udstyrer gruppen med en kollektiv forståelse der bygger på delte værdier og udtryk – en fælles stræben.

Endelig inddrager de esoteriske ritualer både krop, tale og sind, og er dermed en hensigtsmæssig modvægt til den meget intellektuelt baserede praksis man ofte ser hos vestlige praktiserende.

Hengivenhedspraksis

Hengivenhedspraksis er ikke noget vi kender så meget til i den vestlige kultur. Praksisformer som knæfald, mantra chant og liturgisk sang betragtes ofte som ’kulturelle tilføjelser’ og dermed som overflødige i kultiveringen af den Buddhistiske vej. Faktisk har de, i varierende former, været en integreret del af Buddhismen siden dens allerførste begyndelse, og med god grund. Hengivenhedspraksis hjælper med at udvikle tro, taknemmelighed, koncentreret ro, og andre positive følelser. De hjælper med at sætte jeg’et til side, harmonisere et fællesskab, og udtrykke glæde ved ens øjeblikkelige omstændigheder – selv når disse ikke, objektivt set, er optimale. Hengivenhedspraksis træner nemlig den praktiserendes sindsro og ligevægt, så man får mulighed for at værdsætte hele sit liv.

Arbejdspraksis

At feje gulve, ordne badeværelser, gøre rent i hondoen, pleje blomsterbede og andre udendørs faciliteter er alt sammen en del af den vedvarende træning af sindet som sker under for eksempel retreats eller længerevarende træning. Arbejdet udføres fokuseret og fuldt tilstede i opgaven, med fuldt sindsnærvær, så man straks opdager når sindet rækker ud efter tanker og følelser, og blidt, men bestemt kan bringe det tilbage. At udvise omhu overfor opgaven – og overfor den måde man påvirker verden – er både en træning i at være til stede i nu’et, og en træning i at overgive sig; acceptere det der er, uden at flygte ind i konstante spørgsmål.

Studie

Naturligvis skal Buddhaens Dharma erkendes direkte – en intellektuel forståelse bringer ikke forløsning fra lidelse! Men for at kunne erkende Dharmaen, er det nødvendigt med et vist kendskab til Buddhistisk etik, filosofi og metode, og til denne ende findes der et væld af skrifter; både Buddhaens egentlige foredrag og taler, senere disciples videreudvikling og fordybning af læren, og kommentarer, helt op til vores tids mange “Buddhologer”. Vi er de heldige arvtagere af en rig, 2500 år gammel tradition, hvor fortidens mestre har forsøgt at videregive deres erkendelser og erfaringer til os, og vi kan glæde os over, at stadig større dele af den bliver gjort tilgængelig på vestlige sprog.